Ny dansk noctuide, Euxoa adumbrata Ev.

Euxoa adumbrata Ev found new to the Danish fauna

Af Flemming Vilhelmsen, Søndervigvej 29, 2720 Vanløse


Summary
In the beginning of August 1999 warm easterly winds were blowing towards Denmark. In mid-August after emptying his trap, the author became aware of a rather dark Noctuid, which he at first thought was a dark Agrotis segetum D.& S. and which therefore was nearly thrown away. After a closer look it became obvious, that it was a specimen of Euxoa adumbrata Ev., new to the Danish fauna. By comparing the specimen with several adumbrata caught at Öland, Sweden its identity was finally confirmed. The specimen was most likely brought to Denmark with the strong eastern wind dominating the period

adumbrata1.jpg (16392 bytes)

Fig. 1. Første danske eksemplar af Euxoa adumbrata fundet i lysfælde ved Gilleleje, Nordsjælland, 8-12.viii.1999 leg Flemming Vilhelmsen
First Danish specimen of Euxoa adumbrata found in a light trap in northern Zealand, 8-12.viii.1999, leg Fl. Vilhelmsen

E. adumbrata

Fig. 2. Arten er typisk kokssort kun med svage tegninger. Vingefang 40 mm. Suecia, Öland, Möckelmossen, 8.vii.1989. (Foto: P. Stadel Nielsen)
Typical specimen in unusually fine condition from Öland, Sweden. Normally specimens are worn and therefore with diffuse drawings. Wingspan 40 mm.

Min ferie i 1999 tilbragte jeg i sommerhuset ved Gilbjerghoved sammen med min kone Else. Det var den første uge i august, vejret var flot varmt, og der var ingen vind. Der var mange dyr ved lampen, mest smutugler (Noctua pronuba L. og Noctua fimbriata Schrb.) og det eneste spændende var en Macdunnoughia confusa Stph.

Et mistænkeligt mørkt dyr
En lille uge senere skulle jeg op til Gilbjerg for at tømme fælden. Der var virkelig kommet mange dyr til lampen, men igen var det mest smutugler. Under sorteringen, faldt jeg over en meget mørk ugle. Den blev lagt til side sammen med andre ugler, som trængte til nærmere undersøgelse. Som regel går det sådan, at de fleste bliver sorteret fra, og sådan var det næsten også gået med den mørke ugle. På et tidspunkt mente jeg, at det nok var en meget mørk Agrotis segetum D.& S., men farven var for speciel. Først da jeg skulle spænde den op og så bagvingerne, blev jeg klar over, at det ikke var noget, jeg umiddelbart kendte.
Der var ikke nogle særligt gode kendetegn ved den, men det måtte være »et sted omkring Agrotis«. Så der var ikke andet at gøre end at begynde at bladre i bøgerne. Men det var først, da jeg fik fat i mine kasser med Euxoa, at jeg så en E. adumbrata, som jeg havde fået af Per Stadel tidligere. Så var der ikke nogen tvivl, det var sådan en, jeg havde fanget.
Nu vidste jeg, at Per har samlet meget på Öland, så jeg tog telefonen og ringede til ham. Per var som altid, parat til at hjælpe, så der gik ikke ret lang tid, før vi havde flere kasser, med E. adumbrata til gennemsyn. Der var så ikke nogen tvivl længere, det kunne ikke være andet end Euxoa adumbrata.

Vanskelig at identificere
Det er svært at sige, hvad man skal kende arten på. Der er ikke meget tegning. Den indre mellemlinie er næsten ikke synlig, kun i den nedre del bliver den tydelig, ringmærke og nyremærke er også meget svage, dog er der en lys, næsten hvid kant omkring disse. Farven på forvingen kan være grå til rødsort. Bagvingerne er grå, lidt lysere ind mod kroppen. Et godt kendetegn er bagkroppen, der er lys, lidt skinnende, det har de andre mørke dyr ikke. Antennerne er hos hannen ikke kraftig kamtandet. Det er nævnt, at den skulle ligne en meget stor Euxoa nigricans L. Det passer ikke, det er langt mere de mørke hunner af Agrotis segetum D.& S., eller en meget mørk Spaelotis clandestina Harris, syn. S. suecica Auriv., man skal passe på.
Sammenfattet er det en ugle på størrelse med en Opigena polygona D.& S., med samme vingefacon og med en ensfarvet mørkebrun til rødsort farve, mørke bagvinger, uden tydelig ribbetegning, og lysere bagkrop. Man kan populært sige, den kendes på, »at den ikke ligner noget som helst.«

De tidlige stadier ikke særlig kendte
Euxoa adumbrata er udbredt i Rusland, og videre øst på i vore nabolande er dens nærmeste lokaliteter Öland og Gotland, hvor den lever på meget tørre alvar. I Finland er den kendt fra den sydlige del af landet, hvor den er blevet fundet talrigt på tørre steder, som gamle grusgrave. Især er den taget ved hjælp af pandelampe på blomster af gederams. Den flyver fra de sidste dage i juni til først i august (Per Stadel Nielsen og Jaakko B Kullberg pers. komm.).
Der er ikke skrevet meget om de første stadier. Larven skal leve på de nedre dele af lave planter og rødder på græsser, det er nok rigtigt. Tidligere har E. adumbrata været sammenstillet med Euxoa lidia Stoll. Selvom de ikke ligner hinanden, så er der et problem med disse arters genitalier, da de ligner hinanden meget, Og først for nylig, er det endelig blevet godtgjort, at E. adumbrata er en god art.

Sandsynligvis en tilflyver
Man kan så spørge sig selv, hvordan E. adumbrata er kommet til Danmark. Enten findes den her allerede, ligesom i Finland, i gamle grusgrave, eller også er den fløjet hertil. Det sidste er nok det mest sandsynlige, når man ser på vejrsituationen i dagene omkring den 8. august 1999, hvor flere fronter fra syd og nord trængte ind over Danmark. Det kan bemærkes, at der blev fanget flere trækdyr på Bornholm, som med al tydelighed kom fra øst.