Catocala elocata Esp. - ny for Danmark

Catocala elocata Esp.  - new to the Danish fauna

Af Jens Bjerring Poulsen, Hannebjergvej 31, 8900 Randers.


Summary
A specimen of Catocala elocata Esp. was found new to the Danish fauna in a moth trap on the baltic island Bornholm. It had arrived during the period September 14-16th 1999 and it is assumed, that the specimen came from South-eastern Europe, most likely Poland. Elocata is easily mistaken for Catocala nupta L., but the forewings have a texture-like look, and the bands on the hindwings are different from those of nupta.

C. elocata
Fig. 1. Det danske eksemplar af Catocala elocata fra Bornholm, Melsted 14.-17. ix. 1999. Vingefanget er 75-80 mm (Foto: Jens Bjerring Poulsen)
The Danish specimen of Catocala elocata from the island Bornholm, 14.-17. ix. 1999. Wingspan 75-80 mm.

Hoffmeyer (1962) omtaler i indledningen til Catocalinae ét eneste fund af ovennævnte art fra det tidligere Pommeren. Dette fund kaldes tillige det største svineheld i sommerfuglesamleriets historie. En samler havde i 1938 hjembragt en levende »nupta«-hun med det formål at klække en serie, hvilket også lykkedes - dog ikke Catocala nupta L., men C. elocata.
Mit held var af en nogen anden karakter. Under den sidste røgtetur den 18. september var jeg nået til den sidste fælde, der var placeret på klippekysten ved Melsted. Et kig ned i fældespanden afslører en aparte nupta. Når jeg overhovedet hæftede mig ved den, skyldtes det udelukkende, at dyret vendte med undersiden opad. Forløbet af det sorte midterbånd på bagvingen gjorde, at jeg straks lagde dyret til side til nærmere undersøgelse ved hjemkomsten til basislejren i Ø. Sømarken. Efter et opslag i Koch (1958) stod det klart: Jeg var blevet den heldige ejer af ét stykke C. elocata med følgende data: Dania, B, Melsted 14-17.ix. 1999, leg. S.B.Christensen, K.E. Henningsen og J. B. Poulsen, coll. J. B. Poulsen.
Imagos udseende
Fotoet giver et udmærket habituelt indtryk af arten. Men begge ovenfor omtalte hændelser antyder vel, at elocata ligner nupta temmelig meget. Især gælder det forvingen. Stadel Nielsen (1991) kalder eksempelvis bestøvningen for gulvtæppeagtig, og Koch (1958) angiver som typiske kendetegn blandt andet den tandede, ydre mellemlinie, og Hoffmeyer (1962) fremhæver det manglende nupta- sving. Set gennem mine - ganske vist til tider støvede - briller er det karakterer, der let overses i forbindelse med førstehåndsindtrykket.
Lettere går det med bagvingen og især det sorte midterbånd. Foruden det ovenfor nævnte, skal her tilføjes, at det båndet er ganske svagt bølget og spidser til mod randen (Koch, 1958).
Udbredelse i Europa
Overordnet kan arten siges at være vidt udbredt i Syd- og Sydøsteuropa. Mere spredt findes den længere mod nord i Centraleuropa. For eksempel kalder Koch (1958) den meget sjælden eller manglende i Nordtyskland. Det turde være indlysende, at jo længere man kommer nordpå, desto oftere vil kendskabet til dens tilstedeværelse bero på enkeltfund. Når der i det følgende er divergenser, kan det skyldes forskelle i opfattelsen af brugbare kriterier for optagelse i litteraturen. Således omtaler Ebert (1997) fund fra Belgien, England og Skandinavien. Den europæiske checkliste medtager Holland og Sverige, men ikke Belgien og England. Skou (1991) har valgt at se bort fra de svenske opgivelser, som i alle tilfælde er gamle.
Hvorfra mit eksemplar er kommet, kan man kun gisne om. Og det gør jeg så. Polen er formodentlig et godt bud. Til støtte for antagelsen vil jeg henvise til vejrkortene, som tydeligt angiver vinde fra sydøstlige retninger i dagene omkring fangsttidspunktet.
Biologi
Bergmann (1954) omtaler, at larven lever enkeltvist fra maj til begyndelsen af juli på hovedsagelig poppel- og pilearter (Populus spp. og Salix spp.). Calle (1982) føjer for Spaniens vedkommende yderligere slægten el (Alnus) til listen over foderplanter. Ebert (1997) beretter om talrige fund af larven på pil i Grækenland. Den fandtes sent om eftermiddagen siddende tæt til kvistene. I samme åndedrag nævnes, at larven er nataktiv (det kan vel så næppe undre!). Med hensyn til larvens udseende kan jeg henvise interesserede til Forster og Wohlfahrt (1971). Der er ingen tvivl om, at den i høj grad ligner nupta-larven.
Imago angives at flyve i én generation fra sidst i juli til begyndelsen af oktober. Om dagen hviler den på stammer, mure etc. Til lys kommer den kun sparsomt. Og først sent om natten ses den på sukkerlokningen (Bergmann, 1954; Calle, 1982). Men ingen regel uden undtagelse. Ebert (1997) nævner et tilfælde, hvor den blev set på lokningen allerede en time efter solnedgang.
Som biotopstyper angives blandt andet solrige steder i skove, krat og hegn i floddale i lavlandet. Også haver og parkanlæg i varmt beliggende bebyggelser nævnes (Bergmann, 1954). Stadel Nielsen (1991) omtaler eksempelvis poppelbevoksninger langs vandløb og veje i Frankrig og Spanien.