Opfordring til handling for de truede dagsommerfugle

Flere af vore stærkt truede dagsommerfugle lever på steder, hvor det er svært at hjælpe arterne. Her følger de entomologiske foreningers tanker og udspil til, hvordan en hjælp kan igangsættes

af Entomologisk Fagudvalg v. Per Stadel Nielsen

Nedenstående artikel har været bragt i tidsskriftet Lepidoptera 11:1 i juni 2016, og er en let redigeret udgave af vores henvendelse til daværende Naturstyrelsen fremsendt maj 2016.

De danske entomologiske foreninger har gennem de sidste mange år, med stigende bekymring set, hvordan mange danske arter af dagsommerfugle er blevet stadig sjældnere eller tilmed er uddøde i Danmark. Vi har i foreningerne på forskellig måde forsøgt at få aktiviteter sat i gang, som kunne redde de sidste populationer af de truede arter, men vi må erkende, at vi ikke har ressourcer og gennemslagskraft nok til at kunne lykkes med disse opgaver. Samtidig kritiseres vi gang på gang for ikke at ville være med til at sikre de truede sommerfuglearter; en kritik som kun kan skyldes uvidenhed og ufor­stand.

Derfor besluttede Lepidopterologisk Forenings bestyrelse i 2015 at udarbejde en henvendelse til Naturstyrelsen. Hensigten med henvendel­sen er, med en officiel artsfredning af to af de mest truede danske dagsommerfugle, rødlig perlemorsom­merfugl, Boloria euphrosyne L. (se mere om arten) og sortplettet bredpande Carteroce­phalus silvicolus Meig. (se mere om arten) som løfte­stang, at få igangsat aktiviteter, som kan hjælpe arterne. Udarbejdelse af en egentlig handlingsplan kan kun ske, hvis det lykkes at få påbegyndt et målrettet sam­arbejde mellem de entomologiske foreninger, Natur­sty­relsen og ejer­ne af de private skove, hvor de to arter endnu findes.

Da bestyrelsen ønsker at orientere om dette vigtige emne, og da den nedenstående henvendelse også omhandler de me­re principielle problemstillinger omkring bevarelsen af truede sommerfugle i Danmark, har vi valgt at bringe henvendelsen til myndighederne her, kun med ubetydelige tilpasninger. Skrivelsen er udarbejdet af med­lemmer af Lepidopterologisk For­e­ning og den er i foråret 2016 sendt til Entomologisk Fag­udvalg og derfra i juni 2016 videresendt til relevante danske myndigheder.

Vi håber, at oplægget får en gavnlig virk­ning til fordel for især de omtalte to truede dagsom­merfugle.

Underside af rødlig perlemorsommerfugl Boloria euphrosyne L. på krybende læbeløs. Søholt Storskov, LFM, d. 22.v.2016. (Foto: M. Bjerg)

Her følger henvendelsen til myndighederne:

En kort status for de danske dagsommerfugle

Allerede med atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle 1990-1993, blev det dokumenteret, at dagsommerfuglene i Danmark gik tilbage i såvel udbredelse som forekomst. Udbredelseskortene var baseret på data indsamlet i 10 x 10 km UTM kvadrater. Ser man på udbredelseskortene for de ca. 64 arter, der på daværende tidspunkt blev regnet for hjemmehørende i Danmark, var ca. halvdelen af arternes aktuelle udbredelse væsentligt indskrænket, sammen­lig­net med deres udbredelse før 1990 (Stoltze 1996).

Tilbagegangen var specielt tydelig på øerne og er nok generelt blevet undervurderet. Årsagen til dette er primært opgørelsesmetoden. En art, der findes i mange kvadrater, vil på et udbredelseskort fremstå som vidt udbredt, selvom arten måske kun har få populationer (fore­komst) i de enkelte kvadrater.

I fx England har nærmere undersøgelser i enkeltkvadrater demonstreret, at en udbredt art som almindelig blåfugl (Polyommatus icarus Rott.) over en årrække var gået tilbage i forekomst med mere end 50 %. Denne tilbagegang kunne ikke ses på udbredelses­kortene, idet den stadig fandtes i stort set alle kvadrater.

En anden metode til dataindsamling er linjetaksering. Denne metode er velegnet til at påvise en numerisk tilbagegang i populationsstørrelse på specifikke lokaliteter. Metoden bru­ges i projektet »The European But­terfly Indicator for Grassland Spe­cies«. Dette projekt kører pt. i 15 lande fra Litauen i øst til Irland og den spanske provins Catalonien i vest. Her benyttes monitorering af dagsommerfugle som indikator for biodiversitet. Kort sagt består projektet i, at frivillige observerer udvalgte dagsommerfuglearter på faste ruter af 0,5 – 3 km længde, der går gennem enge og overdrev (»grass­land«). Ruterne gennemgås (linje­tak­seres) flere gange i løbet af som­merhalvåret.

Årsagen til at naturtypen enge og overdrev er valgt, er at netop denne naturtype rummer flest forskellige dagsommerfuglearter. Af de 17 monitorerede arter er de 10 gået tilbage, 2 er stabile, mens resultaterne er usikre for de resterende 5 arter. For alle arter og lande samlet er der en tilbagegang på næsten 50 % i perioden 1990 til 2011. Den største nedgang ses pt. i Østeuropa, dette skyldes, at forarmelsen af sommerfuglefaunaen i Nordvesteuropa simpelthen er betydeligt mere fremskreden, så der ikke er så meget tilbage at tabe.

I Nordvesteuropa skønnes den voldsomste nedgang at være sket før projektets start i 1990 (van Swaay med flere, 2010 og 2013). Kigger vi på de danske dagsommerfugle, ser det ud til at tilbagegangen er accelereret yderligere gennem de seneste 10-25 år.

Om årsagerne til tilbagegangen

Tv. En smuk eng i Litauen før og efter EU tilskud. I Baltikum går det også hårdt ud over naturen. Her en meget artsrig eng i Litauen, juni 2010, hvor der forekom hele 4 arter dagsommerfugle beskyttet af EUs Habitatdirektiv og mange andre fine dagsommerfugle.
Th. Samme eng i juni 2015. I 2014 blev engen pløjet op af ejeren alene for at få EU landbrugsstøtte, og alt er nu væk. Denne proces, opdyrkning af artsrige enge og overdrev, skete i Danmark for 60-70 år siden. (Foto: P.S. Nielsen)

Ser man på årsagerne til tilbagegangen i dagsommerfuglefaunaen og biodiversiteten i al almindelighed, er der bred enighed om, at det i dag primært skyldes ændringer i land- og skovbrug. I »The European Grass­land Butterfly Indicator for Grass­land Species: 1990-2011« konklude­res det, at »hovedårsagen til reduktionen i sommerfuglefaunaen må tilskrives ændringer i landbrugspraksis, specielt intensiv dyrkning med gødskning og sprøjtning i de relativt flade områder, samt at mindre og ekstensive landbrug i bjerge/bakkede områder eller vådområder opgi­ves af økonomiske årsager« (van Swaay med flere, 2013).

Generelt kan naturtyper groft opdeles i primær natur, der kendetegnes ved ikke at være påvirket af men­nesker, samt sekundær natur, der i større eller mindre grad er udsat for menneskelig påvirkning. I Danmark er det stort set kun de vestjyske klitheder, der er primær natur, resten falder ind under se­kun­dær natur.

Med hensyn til artsdiversitet er de sekundære naturtyper langt de mest biodiverse. Problemet er, at hvis den ekstensive drift ophører og erstattes af opdyrkning med bl.a. gødskning eller intensiv græsning eller alternativt, at den ekstensive drift helt ophører, vil der i begge tilfælde ske en voldsom forarmning af naturind­hol­det.

I Danmark er det intensive landbrug i dag utvivlsomt den primære årsag til tilbagegangen for dagsommerfuglene. Langt størstedelen af det danske landbrugsareal består af store intensivt drevne monokultu­rer, der med et malende slangudtryk betegnes »pesticidørkener«. For­svinden eller forarmelse af sommerfuglenes habitater fører til, at de enkelte populationer af sommerfugle isole­res og formindskes og i sidste ende uundgåeligt forsvinder. Dette kombineret med, at en emission af næ­ringsstof til omgivelser bevirker tilgroning af ellers næringsfattige naturtype. Samtidig dyrkes der i man­ge tilfælde helt op til veje, hegn og vandløb, og herved forsvinder diverse småhabitater og de naturlige spred­ningskorridorer, der er en for­ud­sætning for sunde populatio­ner, idet den genetiske udveksling mel­lem populationer forhindres.

Rydning i Søholt Skov, maj 2016, hvor B. euphrosyne har en af sine få danske forekomster. (Foto: E. S. Larsen)

Gennem snart mange år har danske myndigheder, især de direkte na­turforvaltere, gjort en stor indsats for at bevare og øge naturindholdet i det danske landskab. Man kan derfor undre sig over, at især vores dag­sommerfugle stadig bliver så markant mere sjældne. Årsagerne hertil kan være mange, men for eksempel kan de mest truede arter have forekomster på lokaliteter, som ikke er omfattet af beskyttelse eller veltilrettelagt pleje, eller, for især de moderat truede arter, kan fejlagtige plejetiltag, for eksempel intensiv afgræsning, være en årsag. Dette skyldes ofte, at naturpleje enten ensidigt tager hensyn til fugle eller planter, eller det kan have praktiske og øko­nomiske årsager.

Yderligere fokuseres ressourcerne (de økonomiske), for insekternes ved­kommende, primært mod de ganske få arter, som Danmark er forpligtet til at beskytte gennem Habi­tatdirektivet.

Om indsamling af sommerfugle

I »Tagfalter und ihre Lebensräume« (Schweizerischer Bund für Naturschutz, 1987) beskrives det hvordan vejbygning i 1982-83 ødelægger to af de bedste biotoper for en ekstremt lokal og sjælden dagsommerfugl (Erebia christi, Rätzer). Efterfølgende fredes arten, hvilket betragtes som positivt. Dog tilføjes det, at arten har været indsamlet gennem mere end 100 år uden, at der har kunnet ses en negativ påvirkning af individan­tal­let!

I Danmark har vi et helt tilsvarende eksempel med sortplettet blåfugl, (Maculinea arion L.) hvor populationen på Møn har været kendt i næsten 100 år, og der har været indsamlet af denne, uden at det har haft indflydelse på populationerne.

Befrugtede sommerfuglehunner læg­ger i gennemsnit mellem 100 og 200 æg. Hvor mange larver et par sommerfugle kan blive til, kan let iagttages i køkkenhavens kålbed!

En stabil bestand kræver groft sagt, at en æglæggende hun bliver ophav til blot én hun og én han i den følgende generation, så disse efterfølgende kan parre sig og få afkom. Yderligere har mange sommerfugle mere end en generation årligt, så ynglepotentialet er enormt. Dette ses også let af de store udsving, der er i mange arters hyppighed, når forskellige år sammenlignes. Særligt tydeligt er det med arter, der migrerer i stort tal som eksempelvis admiralen (Vanessa atalanta L.) og tidselsommerfuglen (Vanessa cardui L.). De fleste år iagttages disse arter kun fåtalligt eller slet ikke, hvorefter der kommer et år, hvor arterne hører til sensommerens hyppigste som­merfugle.

Netop på grund af ynglepotentialet er vi glade for, at insekter er meget efterstræbte af fugle i både larve og voksenstadiet, samt at mange insekter parasiterer på hinanden, dette holder nemlig bestandene på et relativt stabilt niveau. Af disse årsager mener fagpersoner, at forsvarlig indsamling kun i ekstreme tilfælde vil kunne påvirke sommerfugles populationsstørrelser negativt. Følges de etiske retningslinjer, som Danmarks entomologiske foreninger har opstillet, vil indsamling af sommerfugle ikke udgøre nogen trussel mod dag­sommerfuglene.

Ny indvandrede arter kontra arter, der forsvinder

Generelt kan sommerfugle inddeles i specialister, der stiller store krav til deres levesteder og har ringe spredningsevne, og generalister, der kan leve i mange forskellige naturtyper.

Ser vi på hvilke dagsommerfugle, der forsvinder fra den danske natur, er det helt entydigt specialisterne, der har den største tilbagegang. Specialisterne stiller store krav, og derfor vil selv relativt beskedne ændringer i arternes habitater føre til, at populationerne forsvinder. Som det er forklaret herover, ser det på ingen måde bedre ud i de lande, der omgiver os. Dette er da også årsagen til, at arter, der indvandrer til Dan­mark, næsten altid er genera­lister.

Indvandringen af de nye sommerfuglearter syd fra, hænger sammen med, at mange almindelige arter, bl.a. grundet klimaforandringerne, i dag udvider deres forekomster nordover. Analyserer man på forandringen af den danske insektfauna over de seneste ca. 30 år, svarer insektfaunaen vi i dag ser i Danmark, til de forhold der var ca. 500 km syd for os for 30 år siden! (Nielsen, 2008). Denne ændring ses og­så tydeligt ved, at flyvetiden for man­ge arter i dag ligger ca. 2 uger tidligere, end den gjorde for 30 år siden. Dette kan blandt andet ses via dataudtræk fra de ento­mologiske for­eningers database Bug­base.

Sammenfattende kan man sige, at de arter, der forsvinder fra den danske natur, er specialister som gene­relt er truede i Europa. De nyindvandrede arter, der »erstatter« specialisterne, er næsten udelukkende gene­ralister. Disse ekspanderende ar­ter er ud fra et bevaringshensyn ofte gan­ske uinteressante.

Underside af hvilende individ af Boloria euphrosyne, Søholt Skov d. 14.v.2016. (Foto: E. S. Larsen)

De nye sommerfugle­interesserede

Der er i løbet af de seneste 10-20 år kommet nye sommerfugleinteresse­rede til. Disse er i stor udstrækning ornitologer, der nu også kigger på dagsommerfugle eller mere generelt naturinteresserede fotografer. De nye er ofte meget aktive, og de er generelt negative overfor indsamling af dagsommerfugle. Via natursites på internettet og mobiltelefoner udveksles der hurtigt informationer. Derfor er fotografer/kiggere ofte hurtigt og talrigt fremme for at iagttage de sjældne sommerfugle, der meldes om via diverse kommunikations­mid­ler.

De nytilkomne overstiger i antal langt samlerne, og indimellem opstår der konflikter mellem samlere og fotografer/kiggere. Desværre går udspredelsen af rygter via internettet rigtigt hurtigt, hvilket har medvirket til, at folk, der færdes i naturen med net, i stigende grad bliver mistænkeliggjort. De entomologiske foreninger har i de seneste år brugt megen tid på at imødegå uvederhæftige rygter, samt forsøgt at mægle mellem samlere og fotografer. Blandt andet er der i stigende grad af de entomologiske foreninger blevet indført frivillige populationsbeskyttelser for ny indvandrede dagsommerfuglearter. Blandt såvel a­ma­tør- som fagentomologer er der bred enighed om, at disse populationsbeskyttelser ud fra et objektivt fagligt synspunkt næppe er nødvendige, men at de både er vigtige som signal og brobygger mellem de to in­teressentgrupper og ikke mindst er nødvendige for at skabe opmærk­som­hed om de truede arter.

Om fredninger

Indsamling af sommerfugle udgør, som nævnt ovenfor, sjældent eller aldrig en trussel. Derfor er fredning i sig selv heller ikke en brugbar løsning til at hjælpe og sikre en insekt­art. Dette er årsagen til at de danske entomologiske foreninger generelt ikke går ind for artsfredninger alene. Artsfredninger sikrer på ingen måde en arts overlevelse, hvis der ikke samtidigt sættes ind med målrettet naturpleje for den pågældende art. I bedste fald kan en artsfredning bruges til at skabe den fornødne opmærksomhed om behov for en ind­sats for at bevare de truede arter.

Internationalt er der talrige eksempler på generelle artsfredninger, med manglende opfølgning fra myndighedernes side. Dette har resulteret i ødelæggelser af fredede sommerfugles levesteder ved skov­plantning, dræning eller bebyg­gel­se.

Af disse årsager ser vi mest artsfredninger som en sovepude, hvis man ikke målrettet følger op med andre tiltag for at bevare og forbedre sommerfuglenes habitater. Den naturpleje, der skal udføres for at redde forskellige sommerfugles habitater, afhænger fuldstændig af artens biologi. Et indgående kendskab til den givne arts livscyklus og habitatkrav er derfor en forudsætning, for at kunne udføre den korrekte naturpleje. Denne dybe indsigt i de danske dagsommerfugles livscyklus og habitatkrav findes ikke for alle arter. Hvis den findes, er det stort set udelukkende hos enkelte af medlemmerne i de danske entomologiske foreninger. Denne viden er opnået gennem indgående studier af som­merfugles levevis, inklusive klæk­nin­ger af de enkelte arter.

Et tæt samarbejde mellem Naturstyrelsen, de direkte naturforvaltere og de danske entomologiske foreninger er derfor en absolut forudsætning for, at artsfredninger kan blive succesfulde.

Vi vil, i det omfang det er muligt, meget gerne stille den nødvendige ekspertise for målrettet naturpleje til rådighed for Naturstyrelsen. I nogle tilfælde hvor det vurderes, at der er for lidt tilgængelig viden, vil det være nødvendigt med yderligere feltundersøgelser. En opgave vi også håber at kunne udfylde, i det omfang det er praktisk og økonomisk muligt. Der kan i denne forbindelse hentes inspiration i de sven­ske handlings­programmer for be­va­relse af som­merfuglearter og de­res levesteder.

Kun for udvalgte arter er det relevant at tale om fredning.

Vi ønsker ikke en generel fredning af danske dagsommerfugle. En årsag til, at vi ikke ønsker fredning af samtlige dagsommerfugle, er at en generel fredning, som tidligere anført, med stor sandsynlighed blot vil blive en »sovepude«, som medfører, at arterne forsvinder upåagtet, som det er sket i andre lande. En anden årsag er, at langt de fleste nystartede entomologer starter med netop dagsommerfuglene. Dette skyldes dels, at de er smukke, og dels at de er ret lette at kende fra hinanden. Langt de fleste entomologer bevæger sig herefter videre til andre insektgrupper, men barneskoene trædes, hvad angår grundlæggende kendskab (bestemmelse og præparation af insekter) traditionelt indenfor dag­sommerfuglene. Ifølge nyligt afdøde professor i entomologi Niels Peder Kristensen skyldes den viden, vi i dag har om danske insekters faunistik, livhistorie samt den bank af indsamlet materiale der er til rå­dighed i museernes videnska­belige sam­linger, hovedsagelig det ar­bejde, som er udført og udføres af amatør­entomo­loger.

To arter med akut behov for hjælp

To af de mest truede dagsommerfuglearter er Boloria euphrosyne og Carterocephalus silvicolus.

Disse to arter har været intensivt eftersøgt af såvel de entomologiske foreninger som af andre sommerfugleinteresserede de senere år, og de vurderes at være i alvorlig risiko for at forsvinde fra Danmark indenfor en kort årrække, hvis der ikke handles.

Nyere forekomster af rødlig perlemorsommerfugl Boloria euphrosyne i Danmark. Grønne prikker: Fund 2016, røde prikker: Fund 2014-2015.
Blå prikker: Sortplettet bredpande, Carterocephalus silvicola. Kort fra Geodatastyrelsen.

Boloria euphrosyne L., rødlig perlemor­sommerfugl

Solende individ af Boloria euphrosyne, Søholt Skov d. 14. maj 2016 . (Foto: E. S. Larsen)

Historisk udbredelse

Arten har tidligere været udbredt og lokalt almindelig på den sydlige halv­del af Sjælland, Lolland-Falster og Fyn og til dels i Østjylland. Arten er indenfor de sidste 30-40 år forsvundet fra næsten hele sit tidligere udbredelsesområde.

Status

Arten har været intensivt eftersøgt indenfor de sidste 5 år. Findes i dag sandsynligvis kun på følgende lokaliteter:

Sjælland: Store Bøgeskov v. Gyrstinge Sø. Har været fundet i enkelt­eksemplarer i forskellige skove på Stevns i 2010 og 2011, men er ikke genfundet her siden.

Lolland: Storskov ved Maribo (Storskov, Søholt, Favrsted Skov, Svinekobbel, Skelsnæs) og Hydeskov ved Sakskøbing.

Falster: Donnemose, Korselitze Øs­ter­skov og Hovedskov.

Trusler

Handlingsmuligheder

Arten må anses for ret let at pleje for, da dens vigtigste krav er kontinuerligt opståede små rydninger inden for kort afstand af eksisterende populationer samt generel lysåben skov med brede urte- og blomsterrige vejkanter. Det vides at arten stort set udelukkende lægger æg på sol­eksponerede violplanter.

På artens nuværende lokaliteter fortages i øjeblikket ingen tiltag for at bevare arten, da ejerne ikke har været positive for henvendelser angående forbedring af lokaliteterne gen­nem tilpasset benyttelse og pleje­foranstaltninger for arten.

Carterocephalus silvicola Meig., sortplettet bredpande

Carterocephalus silvicola. Tv. Solende han, Maribo Storskov, LFM, d. 23.v.2015. (Foto: M. Bjerg)
Th. Underside, Maribo Storskov, LFM, d. 28.v.2015 (Foto: M. Bjerg)

Historisk udbredelse

Arten har altid været lokal og sjælden i Danmark siden den blev konstateret for første gang i 1941. Fra 1960-1980 fandtes arten lokalt talrigt på en lille snes lokaliteter i især de østlollandske skove. Fra 1980’erne satte en tilbagegang ind (9 lokaliteter under ADD i 1990-1993) til nu, hvor arten sandsynligvis kun findes på en stor-lokalitet. Den præcise årsag til tilbagegangen for denne art forekommer mere uklar. Arten er kontinental, og specielt de varmere og mere fugtige vintre vi generelt oplever i dag, kan være en mulig årsag til artens tilbagegang her i landet.

Status

Arten har været intensivt eftersøgt indenfor de sidste 5 år. Findes i dag sandsynligvis kun på følgende lokaliteter:

Lolland: Storskov ved Maribo (Storskov, Søholt, Hudegave, Favrsted Skov, Holmeskov, Svinekobbel, Skel­s­næs). Har været set i Hamborg Skovene indtil omkring 2010, men ikke siden.

Trusler

Handlingsmuligheder

Årsagerne til denne arts tilbagegang er som nævnt mere usikker. Her vil være behov for yderligere feltundersøgelser inden egentlige plejetiltag kan sættes i værk. Pt. menes det, at artens egentlige ynglehabitat er temmelig frodigt, fugtigt eller sågar halvvådt skovterræn. En verificering at dette kræ­ver, at man følger æglæggende hunner, og systematisk observe­rer, hvor de lægger deres æg. Ynglehabitatet forventes derfor at væ­re anderledes end de lysåbne skovveje hvor arten oftest iagttages mens den fouragerer og flyver par­ringsflugt.

Arten findes sandsynligvis nu kun i Storskov ved Maribo. Der er derfor ikke rum for fejlslagne plejetiltag.

På artens nuværende lokaliteter fo­re­tages i øjeblikket ingen tiltag for at bevare arten, da ejerne ikke har været positive for henvendelser an­gående forbedring af lokaliteter­ne gennem tilpasset benyttelse og plejeforanstaltninger for arten.

Litteraturliste

Nielsen, P. S., 2008. Data registeret med automatiske lysfælder til natsommerfugle. Upubliceret rapport. www.lepidoptera.dk/lysfaeldedata.htm.
Schweizerischer Bund für Naturschutz, 1987. Tagfalter und ihre Lebenräume. Arten, Gefährdung, Schutz. Basel 1987.
Stoltze, M., 1996. Danske dagsommerfugle. Gyldendal. 1996.
Swaay, v. C. et al., 2010. The European Butterfly Indicator for Grassland Species 1990-2009, De Vlinderstichting 2010.
Swaay, v. C. et al., 2013. The European Butterfly Indicator for Grassland Species 1990-2011, European Environment Agency. Technical report 11/2013.