Om indsamling af insekter – 
endnu et bidrag til debatten

Andre indlæg: Den bæredygtige insektsamler
Regler for indsamling i naturen


Af Niels P. Kristensen,
Professor, dr.scient., Entomologisk Afdeling, Zoologisk Museum, Københavns Universitet

Da offentlighedens holdning (og den naturinteresserede offentligheds i særdeleshed) til amatørers indsamling af insekter er vigtig for et fortsat bredt amatør-arbejde med den danske insektfauna, skal jeg her henvise til en kort artikel i Zoologisk Museums populære tidsskrift Dyr (1994, 1: 7-10) hvori jeg behandlede dette emne, og hvor jeg begrundede et helt overvejende positivt syn på samlernes aktivitet. Hvad specielt angår tilbagegangen af mange dagsommerfugle, som normalt står i centrum i denne diskussion, har de senere årtiers økologiske forskning klart placeret årsagerne i helt andre forhold end samleres indgreb; disse tillægges nu højst en ganske marginal betydning. Interesserede kan fx henvises til en oversigtsartikel i Annual Review of Entomology 40: 57-83 (1995), og J.A.Thomas' specielt for vores del af verden meget relevante kapitel 'The conservation of butterflies in temperate countries: past efforts and lessons for the future' (i R.I.Vane-Wright & P.R.Ackery red. The Biology of Butterflies, 2.udg 1989: 333-353); ornitologer med sommerfugleinteresse vil iøvrigt med særligt udbytte kunne læse samme forfatters 'Why small cold-blooded insects pose different conservation problems to birds in modern landscapes' i Ibis 137 (Supplement I): 112-119 (1994).

Det er på denne baggrund bestemt ikke min opfattelse, at der er behov for en ændring af den danske lovgivning på området – så lidt som at de meget vidtgående indsamlingsforbud i visse mellem- og sydeuropæiske lande har været velbegrundede. Jeg mener, man i de 'frivillige indsamlingsstop', der nu administreres af 'Entomologisk Fagudvalg' (EFU), har det relevante instrument til at håndtere de specielle situationer, hvor indsamling faktisk kunne tænkes at have alvorlige konsekvenser for en artsbestand. Naturligvis må det i EFU løbende diskuteres, om yderligere arter skal føjes til indsamlingsstop-listen (eller for den sags skyld om nogen kan fjernes igen), samt hvilke områder og udviklingsstadier stoppene skal gælde; det sker da utvivlsomt også i det omfang begrundede henvendelser præsenteres for udvalget. Overhovedet er det mit indtryk, at der faktisk har været en betydelig effekt af en gensidig 'holdningsbearbejdelse' blandt danske insektsamlere de seneste årtier. EFU's aktiviteter samt fx indlægget fra Lepidopterologisk Forenings bestyrelse i Lepidoptera 8(1): 37 (2001) modsiger da også påstande om, at "debatten mangler totalt" i det danske entomologsamfund.

Der er flere måder, hvorpå man på med glæde og udbytte kan dyrke entomologi. Men skal man på et mere-end-overfladisk niveau beskæftige sig med andet end nogle ganske få og små grupper (heriblandt dagsommerfugle) som måske tilsammen repræsenterer ca 1% (!) af vore 20.000+ danske insektarter, så kræves der et formkendskab, som bedst eller kun opnås gennem indsamling, præparation og (ofte langvarig og gentagen) undersøgelse af samlingseksemplarer - typisk adskillige af hver art, så man lærer variationsbredden at kende. Og indgangen til en beskæftigelse med svært tilgængelige dyr vil næsten altid være en beskæftigelse med de lettere tilgængelige, som netop dagsommmerfugle. Selvom nogen har (næsten, ikke helt) ret i at danske dagsommerfugle kan bestemmes efter levende eksemplarer alene, er det derfor vigtigt for rekrutteringen af alsidigt vidende entomologer, at denne indgang stadig holdes åben - med de konkret begrundede indskrænkninger, som formuleres i fredningsbestemmelser og frivillige indsamlingsstop.