Schrankia taenialis Hb. fastboende i Danmark

Schrankia taenialis Hb.  found resident in Denmark

En bestand af arten blev fundet på Lolland i 1996

Af Keld Gregersen, Fru Ingesvej 13, 4180 Sorø


Summary
Schrankia taenialis Hb. is recorded from a locality in the isle of Lolland LFM, Frejlev Skov in 1996 from where it has been demonstrated as a resident species. An examination of the collection of ZMUC revealed one more specimen fra NEZ Ermelunden. The species was previously known from two specimens obtained on the isle of Bornholm in 1973. The locality with surrounding areas contains interesting entomological biotopes e.g. parts of virgin forest and widespread littoral meadows. The finds of lepidoptera are summarised, and it is suggested to draw attention to the region in order to protect it by public conservation.  Schrankia intermedialis Reid, 1972 is mentioned as a probable hybrid between S. taenialis and S. costaestrigalis Stph.. Schrankia hartigi Berio, 1991 is regarded as a junior synonym to S. costaestrigalis.

Biotop for S. taenialis i Frejlev Skov, Lolland. Blandet skov med kraftig undervegetation.
Habitat for S. taenialis in Frejlev Forest, Lolland. Mixed forest with heavy shrubs as bramble
Foto: B. Skule


T.v. han af S. costaestrigalis, t.h. han af S. taenialis.
Left male of Shrankia costaestrigalis, right S. taenialis. F. Vilhelmsen fot.
dk-taen.gif (5092 bytes)
Finding places for S. taenialis in Denmark. Arrow is resident population

Artens historie og opdagelse
I 1973 blev Schrankia taenialis Hb. fundet ny for Danmark. Arten blev indsamlet af Preben Bjørn ved Ankermyr i B, Slotslyngen den 10. juli 1973 og af Knud Larsen og Brian Martinsen den følgende dag ved B, Boderne. Begge eksemplarerne blev taget på kviksølvlys (Bjørn, 1975).
De to fund kunne tyde på, at arten muligvis havde faste forekomster på Bornholm, hvorfor den eftersøgtes her de følgende år, dog uden resultat. Som for mange andre nye arters vedkommende opfattedes de to exx. efterhånden som udtryk for migration. Bjørn giver udtryk for denne mulighed i sin artikel (1975:252), og problemet diskuteres af Fibiger & Svendsen (1981:237).
Allerede Sv. Groth - som havde samlet arten ved Oversø kun 7 km. fra Flensborg - gjorde i 1934 i Flora & Fauna (1934:134) opmærksom på, at S. taenialis måtte kunne findes i Danmark. Dette fund blev efterfølgende nævnt i Hoffmeyers ugle-bøger, senest i 1962 (p 375).
Undertegnede havde i juli 1996 planlagt en række ekskursioner til LFM, Frejlev Skov på Lolland i den hensigt af eftersøge et par meget sjældne mikros-arter som kendes fra skoven. Dette betød, at der skulle ketches på alle tider på døgnet, - en indsamlingsmetode der er mindre anvendt af makrossamlere.
Om morgenen den 11. juli kl. 3.15 just før dæmringen fik jeg en næbugle i nettet, der straks kunne bestemmes til S. taenialis.
På baggrund af ovenstående betragtninger vedrørende en mulig tilstedeværelse af arten i Danmark, gav fundet straks anledning til en intensiv eftersøgning af taenialis i skoven, som hurtigt gav positivt resultat. I løbet af måneden indsamlede flere samlere i alt 25 - 30 eksemplarer på lokaliteten.
Opdagelsen af taenialis i Frejlev Skov inspirerede Ole Karsholt til at gennemgå Zoologisk Museums samling af Schrankia-arter med det resultat, at der afsløredes endnu et fund af arten fra Danmark: 1 stk Ermelunden, den 19. juli 1877. Eksemplaret er fejlagtigt angivet som costaestrigalis (2. danske) i Haas’ tillæg (1881: 184). Se også Knudsen et al., 1997: 30. Arten er genfundet i antal i 1997 Knudsen et al. (1998: 34). Hermed er mange års spekulationer om denne arts mulige forekomst i Danmark nået til en foreløbig afslutning.

Indsamlingsmetode
Når taenialis har kunnet skjule sin tilstedeværelse her i landet, hænger dette helt givet sammen med dens adfærd. På baggrund af vore erfaringer med artens forekomst i Frejlev skov, er det således påfaldende, at ikke ét eneste eksemplar hidtil er indsamlet ved kviksølvlys.
Det har vist sig, at sukkerlokning er en god metode, ligesom arten kan ketches ved pandelampe tidligt på aftenen efter mørkets frembrud og sent på natten før dæmringen.


Diagnose
Schrankia taenialis ligner S. costaestrigalis Stph. Selv om der forekommer et eksempel på en forveksling af de to arter i det danske materiale i Zoologisk Museums samling, kan de dog for det meste let skelnes fra hinanden. Følgende karakterer fremhæves sædvanligvis: S. taenialis‘s forvinger er bredere end hos costaestrigalis. S. taenialis har ret tydelige indre og ydre og indre mellemlinier, der begge forløber i hele vingens bredde, mens disse er utydelige eller delvist fraværende hos costaestrigalis. Endelig mangler taenialis en mørkebrun bestøvning indad på vingen fra nyremærket, som er tilstede og ganske karakteristisk hos costaestrigalis.
Mens adskillelsen af taenialis og costaestrigalis ikke skulle volde vanskeligheder, skal jeg henlede opmærksomheden på et par andre problemer.
I 1972 blev en ny Schrankia-art beskrevet fra England (Reid, 1972) - Schrankia intermedialis Reid - der i udseende ligger midt imellem taenialis og costaestrigalis. Arten blev fundet i flere eksemplarer ved Broxbourne Woods, Hertfordshire og siden enkelte andre steder, men i alt under 10 eksemplarer S. intermedialis er imidlertid fornylig fundet i Sverige (Fibiger, 1998, mdtl. oplysn.), hvilket betyder at danske samlere bør være særligt opmærksom på den. Endelig er der fornylig taget enkelte eksemplarer i Letland (Savenkov in lit. til Karsholt).
Der er imidlertid opstået dén vanskelighed, at den pågældende arts sjældenhed kombineret med det faktum, at der kun kendes hanner har givet anledning til spekulationer om, hvorvidt det kan dreje sig om en hybrid mellem taenialis og costaestrigalis

Livscyklus
Fibiger & Svendsen (1981:237) angiver taenialis’ flyvetid i NW-Europa fra 26. juni til 30. juli med en 2. generation fra 30. august til 19. oktober Første generation stemmer nogenlunde med de danske fangster, hvorimod der ikke foreligger eksemplarer fra 2. generation i Danmark. Dette kan skyldes, at ingen, så vidt det er forfatteren bekendt, har forsøgt at indsamle arten i september.
Forsøg på at klække taenialis fra æg tyder dog på, at den i Danmark er énkuldet, idet larverne voksede meget langsomt i de første hudskifter og hurtigt gik i vinterdvale. Det lykkedes som nævnt ikke at gennemføre klækningerne, da alle larver døde under overvintringen.

Biotop
Det er meget betegnende, at diverse kilder omtaler flere forskellige biotopstyper for arten. Således angiver Fibiger & Svendsen (1981) med Göran Palmquist som mundtlig kilde, at arten i Sverige især optræder på to biotopstyper, nemlig bøgetræsskovbryn ud imod åbne områder med løvtræsbuske, dels løvskov, hovedsagelig eg på klippegrund med megen bevoksning af kaprifolium og småbuske. Urbahn (1968) anfører derimod fra Østersø-kysten, ege- og fyrreblandingsskov med rigelig vegetation af bølle og kohvede i bunden. Andre kilder angiver endog hedelokaliteter mv.
Der er altså tale om et ganske broget billede, men den danske lokalitet ved Frejlev skov passer især på den svenske angivelse af egeblandingsskov med kaprifolium i bunden, medens lokaliteten i Oversø syd for Flensborg synes at ligge nærmere på Urbahns angivelse. Begge disse lokalitetstyper indgår i øvrigt i B, Slotslyngen, hvor arten blev taget ny for Danmark. Jeg anser det for givet, at taenialis har en fast bestand i dette område, og den bør eftersøges her med de rette indsamlingsmetoder. For yderligere detaljer om artens biologi se Urbahn (1939 og 1968).