Guide til Danmarks Dagsommerfugle

Lepidopterologisk Forening

Sortplettet bredpande (Carterocephalus silvicola)


  mar apr maj jun jul aug sep okt nov
Imago    __ ____
Larve  .... ...            ... .... .... .... ....

Gå til lignende arter:
Sammenlign med

Kendetegn: Sortplettet bredpande (silvicola) kan ikke forveksles med vores andre bredpander. Grundfarven er gul med sorte pletter. Hunnen har mere udbredte sorte tegninger end hannen og virker meget mørkere. Arten har et vngefang på 2½-3 cm.

Levested: Arten hører hjemme langs veje og stier samt i smålysninger i lyse fugtige løvskove.

Adfærd: Sortplettet bredpande (silvicola) flyver lavt og hurtigt over vegetationen, hvor solen falder igennem løvdækket. Sommerfuglen søger til blomster som storkenæb og fladstjerne eller hviler på bladene af skovbundens lave urter og nogle gange på lavthængende grene af træer og buske.

Udbredelse: Arten er en relativ ny art for Danmark, som blev fundet første gang i 1941. Sortplettet bredpande (silvicola) har aldrig været almindelig i Danmark, men den har haft en kraftig tilbagegang gennem de sidste 30 år og er efterhånden blevet Danmarks sjældneste, med sikkert ynglende dagsommerfugl. I dag findes den med sikkerhed kun et par steder på det østlige Lolland i området omkring Maribo Sø. Fra de tidligere lokaliteter på Lolland og Falster, hvorfra den kendtes for 15-20 år siden, er den højst sandsynligt forsvundet.

Larvens værtsplanter: Græsser som for eksempel miliegræs og engrørhvene.

Flyvetid: Sortplettet bredpande (silvicola) har kun en generation årligt, og flyvetiden er fra sidst i maj til sidst i juni.

De danske entomologiske foreninger har gennem en årrække haft en populationsbeskyttelse af arten, men beskyttelsen er i 2021 afløst af en officiel fredning.

Faktablad for arten - Læs meget mere om denne og andre sårbare dagsommerfugles livsvilkår og anbefalet forvaltning for arterne.

Fredet i Danmark - Arten må ikke indfanges eller indsamles i noget stadie.

Opdateret 10.09.2022

100 km (c) Lepidopterologisk Forening NFund af Carterocephalus silvicola, alle 2000 el. senere Før og efter 2000 Før 2000 (c) Lepidopterologisk Forening Antal individer set pr. dag for Carterocephalus silvicola jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec 100 200 300 idag