Guide til Danmarks Dagsommerfugle

Lepidopterologisk Forening

Sydlig høsommerfugl (Colias alfacariensis)


  mar apr maj jun jul aug sep okt nov
Imago    __ __   __ ____ __
Larve       .... .    ? ?       ... ....     

Gå til lignende arter: gul høsommerfugl |
Sammenlign med gul høsommerfugl-hun_underside | gul høsommerfugl-overside | gul høsommerfugl-underside |

Kendetegn: Sydlig høsommerfugl har et vingefang på 4-5 cm og er en iøjnefaldende gul sommerfugl med brune vingekanter, som ligner gul høsommerfugl til forveksling. I naturen er det kun specialister, der med rimelig sikkerhed kan adskille de to arter som imago. Larverne derimod deler ikke værtsplante og ser højst forskellige ud.

Levested: Blomsterige marker og enge.

Adfærd: Sydlig høsommerfugl flyver, som gul høsommerfugl, lavt, lynhurtigt og i zigzag. Sydlig høsommerfugl er ikke kendt for at trække og strejfe i samme omfang som gul høsommerfugl. Sydlig høsommerfugl søger gerne til tidsler, lucerne, blåhat og andre blomster. Når den sidder, er det altid med sammenklappede vinger.

Udbredelse: Mellem- og Sydeuropa. Er kendt i tre, nok temmelig tvivlsomme, eksemplarer fra Danmark. Da foderplanten (giftig kronvikke) findes indført i Danmark, og temperaturen er stigende, kunne man forestille sig, at arten kunne dukke op. Det er dog ikke ret sandsynligt grundet artens mindre træktilbøjelighed og den ret lange afstand til de nærmeste faste populationer i det sydlige Europa. Hvis det alligevel skulle ske, vil det næppe nogensinde blive opdaget, da det uden indsamling af sommerfuglen ikke vil være muligt med sikkerhed at skelne den fra gul høsommerfugl.

Larvens værtsplanter: Giftig kronvikke. Planten findes i dag ret sjældent langs motorveje og på brakmarker.

Flyvetid: Sydlig høsommerfugl har 2-3 kuld. Hvis arten dukker op i Danmark, vil det være tilflyvere i maj/juli samt eventuelt hjemmefødte eksemplarer i juli.

Opdateret 10.09.2022

100 km (c) Lepidopterologisk Forening NFund af Colias alfacariensis, alle 2000 el. senere Før og efter 2000 Før 2000 (c) Lepidopterologisk Forening Antal individer set pr. dag for Colias alfacariensis jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec 100 200 300 idag