Mosehøsommerfugl (Colias palaeno)
![]() |
![]() |
| mar | apr | maj | jun | jul | aug | sep | okt | nov | |
| Imago | ___ | __ | |||||||
| Larve | .... | .... | .. | .... | .... | .... |
Gå til lignende arter: orange høsommerfugl | gul høsommerfugl |
Sammenlign med orange høsommerfugl-hun_overside | orange høsommerfugl-hell_underside | orange høsommerfugl-han_overside | orange høsommerfugl-underside | gul høsommerfugl-hun_underside | gul høsommerfugl-overside | gul høsommerfugl-underside |
Kendetegn: En mellemstor (vingefang 4½-5½ cm) svovlgul (han) eller hvid (hun) sommerfugl, der ret let kendes på de brede sortbrune kanter på vingeoversiderne.
Levested: Tørvemoser med mosebølle.
Adfærd: Som de øvrige høsommerfugle er mosehøsommerfugl en hurtig og sikker flyver, der ivrigt søger til blomster. Når den sidder, holder den altid vingerne lukket.
Udbredelse: Mosehøsommerfugl er ikke hjemmehørende i Danmark, men da den er ret almindelig i Sverige, kan den årvis dukke op i Danmark som tilflyver. I 1992 havde mosehøsommerfugl et hyppighedsår i Sverige, og dette kombineret med stærk østenvind i juni måned medførte at hundredvis af mosehøsommerfugl kom til Danmark i 1992. Langt flest blev set i Nordjylland, med over 100 observationer. Larven tåler tilsyneladende dårligt den milde og våde danske vinter, og der blev kun iagttaget ganske få mosehøsommerfugl i 1993. Siden har der kun været meldt enkeltfund af mosehøsommerfugl i 1999 (Melby Overdrev 1 stk.), 2002 (Holmegårds Mose 1 stk), 2003 (Mols 2 stk.), 2017 (Vestsjælland 2 stk.) og endelig i 2018 (Nordjylland flere stk.). Arten vil sandsynligvis fortsat blive set i det nordjyske og nordsjællandske med års mellemrum, hvor de rette forudsætninger er tilstede for en tilflyvning fra Sverige.
Larvens værtsplanter: Mosebølle.
Flyvetid: Mosehøsommerfugl er enkuldet med flyvetid fra midten af juni og juli måned ud.
Opdateret 10.09.2022
