Askepletvinge (Euphydryas maturna)
![]() |
| mar | apr | maj | jun | jul | aug | sep | okt | nov | |
| Imago | ___ | _ | |||||||
| Larve | .... | .... | .... | .... | .... |
Gå til lignende arter: hedepletvinge |
Sammenlign med hedepletvinge-overside | hedepletvinge-overside2 | hedepletvinge-underside |
Kendetegn: Askepletvinge (maturna) er en stor (vingefang 3½-4½ cm) og flot pletvinge med sorte og røde bånd på vingernes overside.
Levested: Fugtige lyse skove med unge asketræer på 2-4 meters højde.
Adfærd: Askepletvinge (maturna) flyver hurtigt, sikkert og ofte ret højt (1-3 meters højde). Den besøger gerne blomster, oftest ca. ½-1 m høje hvide skærmplanter.
Udbredelse: Askepletvinge (maturna) er meldt i 2 eksemplarer fra Lolland helt tilbage i 1890. Siden er arten gået voldsomt tilbage i vore nabolande (Sverige og Tyskland), og det er derfor nærmest utænkeligt, at den atter skulle dukke op i Danmark.
Larvens værtsplanter: Ask eller kvalkved og efter overvintringen kaprifolie, vejbred og flere andre arter.
Flyvetid: Askepletvinge (maturna) er enkuldet med flyvetid fra midten af juni til lidt ind i juli.
Askepletvinge (maturna) er opført på bilag IV på Bernkonventionen/Habitatdirektivet og er derfor fredet og må ikke fanges eller skades i Danmark.
Fredet i Danmark - Arten må ikke indfanges eller indsamles i noget stadie.
Opdateret 10.09.2022