Terningsommerfugl (Hamearis lucina)
![]() |
![]() |
![]() |
| mar | apr | maj | jun | jul | aug | sep | okt | nov | |
| Imago | __ | __ | |||||||
| Larve | . | .... | .. |
Gå til lignende arter: skovrandøje |
Sammenlign med skovrandøje-hun_overside | skovrandøje-han_overside | skovrandøje-overside_2gen | skovrandøje-underside |
Kendetegn: En lille sommerfugl med vingefang 3-3½ cm. Oversiden er regelmæssigt nettegnet i sort og orangebrunt og minder om en pletvinge, mens vinge- og kropsformen mest minder om en bredpande.
Levested: Enge i skov, det vil sige små lysninger og enge, der holdes åbne af let græsning eller pleje. På Øland små åbninger i løvskov (ofte enebær og hassel) med mange kodrivere. En lokalitetstype der er yderst sjælden, hvis den da stadig findes, i Danmark.
Adfærd: Arten har en lynhurtig svirrende bredpandeagtig flugt. Hannerne er territoriehævdende, og de sidder gerne i urtevegetationen eller i 1-1½ meters højde i buske. Når sommerfuglen sidder, er vingerne oftest halvt til helt åbne.
Udbredelse: Terningsommerfugl (lucina) fandtes på få lokaliteter på Midtsjælland frem til 1960, hvor den sidste population uddøde i Allindelille Fredskov. Det er usandsynligt at genfinde terningsommerfugl (lucina) i Danmark.
Larvens værtsplanter: Hulkravet kodriver.
Flyvetid: Enkuldet med flyvetid fra midten af maj til et par uger ind i juli.
Fredet i Danmark - Arten må ikke indfanges eller indsamles i noget stadie.
Opdateret 10.09.2022

