Guide til Danmarks Dagsommerfugle

Lepidopterologisk Forening

Spættet bredpande (Pyrgus malvae)


  mar apr maj jun jul aug sep okt nov
Imago   ___ ____ _
Larve                        .. .... ...           

Gå til lignende arter: fransk bredpande |
Sammenlign med fransk bredpande-overside1 | fransk bredpande-overside2 | fransk bredpande-underside1 |

Kendetegn: En lille sortbrun bredpande med et vingefang på 2-2½ cm og med tydelige hvide prikker på oversiden af både for- og bagvinger.

Levested: Sommerfuglen findes i Danmark primært på blomsterrige overdrev og enge, men arten kan også træffes langs skovveje og i skovlysninger.

Adfærd: Spættet bredpande søger gerne til blomster som smørblomster og mælkebøtter, men arten holder også af at sidde og sole sig på jorden eller på lave planters grønne blade. Arten flyver hurtigt og er svær at følge i flugten.

Larvens værtsplanter: Skovjordbær, krybende potentil eller agermåne.

Udbredelse: Spættet bredpande er vidt udbredt i flere områder i Jylland dog sjælden i de sydlige og østligste dele. Inden for sidste få år er arten praktisk taget forsvundet fra øerne, hvor den tidligere var almindeligt udbredt. Nu er der kun er få bestande tilbage på Vest- og Sydfyn, enkelte steder på Møn samt i Nordsjælland. Den findes ikke på vores mindre øer eller Bornholm.

Flyvetid: Spættet bredpande har kun et kuld, og flyvetiden er fra midten af maj til cirka midten af juni.

Faktablad for arten - Læs meget mere om denne og andre sårbare dagsommerfugles livsvilkår og anbefalet forvaltning for arterne.

Opdateret 09.09.2022

100 km (c) Lepidopterologisk Forening NFund af Pyrgus malvae, alle 2000 el. senere Før og efter 2000 Før 2000 (c) Lepidopterologisk Forening Antal individer set pr. dag for Pyrgus malvae jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec 100 200 300 idag