Guide til Danmarks Dagsommerfugle

Lepidopterologisk Forening

Guldhale (Thecla betulae)


  mar apr maj jun jul aug sep okt nov
Imago  ____ ___
Larve            .... ....                         

Gå til lignende arter:
Sammenlign med

Kendetegn: Umiskendelig med den iøjnefaldende gyldne underside med hvide og sorte linier. Hunnen har en mere mørkgylden underside og en orangefarvet nyreformet plet på forvingeoversiden, mens hannen er lysere gylden på undersiden og nærmest ensfarvet brun på oversiden. Vingefang 3½-4 cm.

Levested: Varme, lysåbne kratbevoksninger og hegn med slåen og eller mirabeller.

Adfærd: En sommerfugl med en meget diskret adfærd, der trods sit iøjnefaldende udseende let overses. Guldhale (betulae) bliver oftest inde i krattet eller oppe i trækronerne. Oftest er det hunnen, der lader sig se på blomster som hjortetrøst, gyldenris eller tidsler.

Udbredelse: Guldhale (betulae) findes kystnært i Østjylland, på Sydfyn, Langeland, Bornholm samt i Nordsjælland og enkelte steder på Sydhavs-øerne.

Larvens værtsplanter: Slåen eller mirabel.

Flyvetid: Enkuldet med sen flyvetid fra slutningen af juli til ind i september.

Faktablad for arten - Læs meget mere om denne og andre sårbare dagsommerfugles livsvilkår og anbefalet forvaltning for arterne.

Opdateret 10.09.2022

100 km (c) Lepidopterologisk Forening NFund af Thecla betulae, alle 2000 el. senere Før og efter 2000 Før 2000 (c) Lepidopterologisk Forening Antal individer set pr. dag for Thecla betulae jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec 100 200 300 idag