Skovblåfugl (Celastrina argiolus)
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
| mar | apr | maj | jun | jul | aug | sep | okt | nov | |
| Imago | __ | ____ | _ | __ | ____ | ||||
| Larve | ... | .... | .... | .... | . |
Gå til lignende arter: engblåfugl | kløverblåfugl |
Sammenlign med kløverblåfugl-overside | kløverblåfugl-underside | engblåfugl-hun_overside | engblåfugl-han_overside | engblåfugl-underside | engblåfugl-underside2 |
Kendetegn: En mellemstor blåfugl med et vingefang på 2½-3 cm. Oversiden er hos hannen lyst sølvblå med en ganske smal stregformet søm. Hos hunnen er vingesømmen flere millimeter bred. Undersiden er kalkhvid med små sorte pletter.
Levested: Skove, heder, tilgroede moser og haver.
Adfærd: Skovblåfugl har en karakteristisk rolig flugt i 1 til 2 meters højde, i modsætning til alle de andre danske blåfugle, der flyver i noget lavere højde. I flugten ser den blåhvid ud og virker meget lysere end vores andre blåfugle. Arten søger gerne til blomster. Om foråret er blomstrende pil en favorit.
Udbredelse: Skovblåfugl gik stærkt frem i begyndelsen af 1990erne og var i de følgende år ganske almindelig i det meste af landet. Selvom den i dag ikke er så talrig som sidst i 1900-tallet, findes arten fortsat mere eller mindre fåtalligt næsten overalt i landet. Nogle år optræder den som træksommerfugl.
Larvens værtsplanter: Tørst, mosebølle, vedbend og flere andre planter.
Flyvetid: Skovblåfugl har to kuld. Første kuld kan starte i midten af april og flyve til ind i juni. Anden generation varierer meget i hyppighed afhængigt af, hvor i landet det er. Den ses fra midten af juli til begyndelsen af september.
Opdateret 10.09.2022


