Svalehale (Papilio machaon)
 |
 |
| mar | apr | maj | jun | jul | aug | sep | okt | nov | |
| Imago | __ | ____ | _ | __ | |||||
| Larve | .. | .... | .... | . |
Gå til lignende arter:
Sammenlign med
Kendetegn: En af Europas største (vingefang 7-8 cm) og smukkeste dagsommerfugle med den gul og sorte tegninger, røde øjepletter, blå pletter og haler.
Levested: Arten lever i moser, søbredder, på enge og overdrev. Arten flyver meget omkring og kan ses i haver, langs strande og på steder, hvor der optræder fugletræk. De fleste individer der ses i Danmark er trækkende strejfere, så de kan, hvis man er heldig, ses næsten på en hvilken som helst lokalitet.
Adfærd: Flugten er hurtig og kraftig og arten søger ivrigt til blomster. Yderligere har svalehale (machaon)n en tendens til at samles på de højeste punkter i landskabet. Denne adfærd kaldes ”hilltopping”. I et ellers fladt landskab kan småbakker på blot få meters højde tiltrække sommerfuglene, som her mødes til territoriekampe og parringsspil.
Udbredelse: Desværre er arten ikke længere hjemmehørende i Danmark, idet den forsvandt fra sin sidste danske ynglelokalitet ved Filsø i Jylland i 1978. Dræning af moser og vådområder både i Jylland og på Øerne ødelagde mange levesteder i den sidste halvdel af forrige århundrede. I dag optræder arten som tilfældig strejfer fra Sverige eller Tyskland, og enkelte eksemplarer er observeret æglæggende, men dette har endnu ikke givet ophav til faste bestande, selvom der næsten årligt findes larver især i haver. De svenske tilflyvere ses oftest om foråret ved Skagen samt sjældnere i Nordøstsjælland, ofte i nærheden af moser. Sydfra kommende tilflyvere kan findes på mange typer af biotoper, da de bruger flere forskellige arter af skærmblomstrende som værtsplante, fx gulerod og dild i haver, pastinak langs vejkanter og andet. Der observeres gerne nogle få eksemplarer hvert år, hvor arten oftest ses af ornitologer på gode lokaliteter til observation af trækfugle blandt andet Skagen og landets sydligste kyster på Langeland, Lolland og Falster. Antallet af observationer er tiltaget indenfor de sidste par år. Størstedelen af disse fund er fra landets sydlige dele og repræsenterer strejfere sydfra.
Larvens værtsplanter: Kærsvovlrod og angelik for de tidligere danske populationer samt for de svenske tilflyvere. Larver af indflyvende individer sydfra findes på gulerod, pastinak og flere arter af skærmblomstrede.
Flyvetid: For de svenske og tidligere danske populationer fra sidst i maj og juni ud og et fåtalligt andet kuld i slutningen af juli og august måned. De sydfra kommende indflyvere ses oftest i juli til august.
De danske entomologiske foreninger har gennem en årrække haft en populationsbeskyttelse af arten, men beskyttelsen er i 2021 afløst af en officiel fredning.
Faktablad for arten - Læs meget mere om denne og andre sårbare dagsommerfugles livsvilkår og anbefalet forvaltning for arterne.
Fredet i Danmark - Arten må ikke indfanges eller indsamles i noget stadie.
Opdateret 10.09.2022