| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Bjarne Skule | 26/2-2026 | Meddelelse |
|
Måske et kig værd? om udsætning af sommerfugle vurderet ud fra genetiske undersøgelser https://videnskab.dk/naturvidenskab/danske-forskere-har-en-god-nyhed-til-hedepletvingen-og-flere-andre-truede-arter/?utm_medium=email&utm_source=vores-nyhedsbrev Skrevet d. 26/2-2026 | Bjarne Skule | 5/2-2026 | Meddelelse |
|
Bemærk: I dag 5. februar skulle der have været Bogauktion. Den er netop blevet aflyst pga venrforholdene. Der er meddelelse på vej til alle, hvis e-mailadresser foreningen har. Skrevet d. 5/2-2026 | Knud Bech | 7/1-2026 | Meddelelse |
|
Onsdag den 7. januar Så har vi passeret 2 millioner indtastninger i Bugbase. Tak til alle som har indtastet og dermed støtter det faunistiske arbejde. TAK ! Indtast meget gerne også fremover. Skrevet d. 7/1-2026 | Bjarne Skule | 1/1-2026 | LFM | Natsommerfugle |
|
Bøtø - Sydfalster Årets første sommerfugl - i hvert fald for mig :-) Alucita hexadactyla - kaprifoliefjermøl. nok taget ind i stuen med brænde, men alligevel - 2 stk. på væggen - rørte sig ikke en centimeter i løbet af et døgn trods god stuetemperatur. Nu er de sat ud igen i brændestablen, hvor jeg håber de overlever trods kommende vintertemperaturer. Skrevet d. 2/1-2026 | Bjarne Skule | 16/12-2025 | LFM | Meddelelse |
|
Bøtøskoven - vedr. hvide sommerfugle Efter foreningens julemøde, hvor emnet blev diskuteret, er konklusionen, at der må være tale om opskræmte eksemplarer af lille frostmåler, der har hyppighedsår i år (2025). De ser hvide ud i flugt. Skrevet d. 16/12-2025 | Bjarne Skule | 2/12-2025 | LFM | Dagsommerfugle |
|
Hvide sommerfugle - i Bøtøskoven En skovarbejder har set "mange hvide sommerfugle, der lignede kålsommerfugle" i sidste uge (25.-27. november) i den lidt sydlige del af Bøtøskoven Naturpark. Er der andre derude, der har set så sene små kålsommerfugle, som det nok er iflg. beretningen (har I set andre kålsommerfugle, så fortæl også om det). På forhånd tak mvh Bjarne Skrevet d. 2/12-2025 | Zelina Elex Petersen | 16/11-2025 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Hej igen alle sammen Jeg har ikke fået solgt skabet, men jeg håber stadig, at en af jer kan bruge det. Hvis I er interesserede, så giv gerne et skriv eller kald. Bedste hilsner Zelina Tlf.: 27592904. Skrevet d. 16/11-2025 | Zelina Elex Petersen | 26/10-2025 | NEZ | Meddelelse |
|
Jeg har et hvidt samlerskab med 15 solide kasser med glaslåg, der passer perfekt til - til salg. Målet på skabet; H: 108 cm, B: 45 cm, L (dybden): 40 cm. Målet på skufferne; H: 5,7 cm, B: 40 cm, L (dybden): 28 cm. Sælges uden dyr. Pris:700 kr. - som kommer direkte på min datters børneopsparingen. Afhentes i Brønshøj. Venlig hilsen Zelina Elex Petersen Mail: zelinaelex@gmail.com | tlf.: 27592904. Skrevet d. 26/10-2025 | Emil Blicher Bjerregård | 20/10-2025 | B | Natsommerfugle |
|
Tak Bjarne. Ja, det er virkelig spændende tider! Jeg er helt enig i, at der er behov for et opdateret dansk (eller skandinavisk) katalog, men det er også en ganske omfattende opgave. Ikke bare på grund af mængden af ny litteratur, men især fordi det kræver et grundigt review og en vis grad af ensretning mellem de mange studier, som kommer ud. Et enkelt solidt studie om Nordeuropas ugler, som det nye fra Nedumpally et al., er et vigtigt skridt, men når vi skal opdatere et katalog for hele ordenen Lepidoptera, skal vi sikre, at metoderne er sammenlignelige, og at taksonomiske ændringer ikke bygger på enkeltstående signaler eller lokale analyser. Der er i dag mange artsbegreber i spil, og de kan lede til vidt forskellige konklusioner. Samtidig ser vi også, at de moderne metoder åbner for brug af langt flere gener end tidligere. COX1 har været den foretrukne markør i mange år, primært fordi den er billig og relativt effektiv, men den er ikke altid tilstrækkelig til at løse spørgsmål om artsstatus alene. Vi risikerer i nogle tilfælde at overfortolke signalet fra COX1, hvis det står alene. Et godt eksempel er Diachrysia chrysitis og D. stenochrysis. Den mitokondrielle afstand mellem de to taxoner ligger i størrelsesordenen 0,5–1,5 % i COX1-genet, hvilket er lavt i forhold til mange konventionelle DNA-barcode-grænser, men stort set reproducerbart i de tilgængelige datasæt i GenBank og BOLD. De tilgængelige sekvenser viser klart to linjer, men den lave genetiske divergens i sig selv løser ikke entydigt spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om to arter. I mange har der eksisteret et “2 %-kriterie” i COX1, som nærmest er blevet en universel tærskel for artsadskillelse, men det er blot en empirisk værdi. En afstand på 1–2 % i COX1 siger i sig selv meget lidt om, hvorvidt vi har med én eller to arter at gøre – men i kombination med økologi og livshistorie kan det give et stærkt signal. Forskelle i DNA er altså ikke bare “tal”, men en nøgle til at læse artens evolutionære biografi. Det er derfor vigtigt, at vi også undersøger andre gener, herunder kerne-genomet, og ikke udelukkende baserer os på COX1. Vi skal også være opmærksomme på, at mitokondriel introgression kan føre til, at variation i mtDNA fremstår som om der findes flere adskilte linjer, selvom der i virkeligheden er tale om én art. Når to former som D. chrysitis og D. stenochrysis deler det meste af deres genetiske baggrund, men viser en lav til moderat divergens i COX1, kan det give indtryk af artsadskillelse. Men ofte er det blot et udtryk for, at mitokondrielle linjer har en anden og mere kompleks historie end kerne-genomet. Forskellene i mtDNA kan være resultatet af historisk introgression eller incomplete lineage sorting, hvor gamle genetiske varianter endnu ikke er blevet fikseret i hele bestanden. Det betyder, at to former kan fremstå som klart adskilte i deres mitokondrielle profiler, mens de i realiteten fortsat udveksler gener frit gennem deres kerne-DNA, og derfor biologisk set må betragtes som samme art. Morfologiske forskelle, vi ser, kan ligeså vel være polymorfi eller lokale tilpasninger, som ikke nødvendigvis afspejler artsniveau. Derfor må vi, når vi arbejder på en opdatering af kataloger og systematik, balancere mellem det nye og det forsigtige, og især sikre, at vi tolker genetiske signaler i en bredere både økologisk og genetisk kontekst. Det gør arbejdet langsommere, men også mere robust. Jeg tror, det bliver nødvendigt at tænke i løbende, måske digitale opdateringer i fremtiden, snarere end én stor publikation hvert 10. år. Men det er nok en diskussion, der også hører hjemme i en bredere kreds. Ellers kan jeg af diverse gode dyr i efteråret nævne mange S. celsia og A. nitida i skovene i NEZ. En tur til Bornholm gav bedst enkelte D. templi, D. caeruleocephala, M. vitellina, L. ornitopus, L. furcifera, L. socia, C. erythrocephala, P. saucia. Sukkerlokning af flere omgange i NEZ har bedst givet L. ornitopus og P. saucia. Desværre har jeg været noget begrænset af en fodsygdom jeg haft i det meste af 2025, og nu skal jeg måske opereres igen. Så det var mere eller mindre det for i år. Æv. Skrevet d. 20/10-2025 | Bjarne Skule | 20/10-2025 | Meddelelse |
|
Tak til Emil for at holde os opdaterede mht systematikken. Det er måske på tide med et nyt dansk katalog? Den moderne teknik giver os spændende nye oplysninger. Selv er jeg nok mest glad for de synonymer, der gør livet lidt “lettere”. :-) Seneste skandinaviske katalog er jo Det Nordiske Baltiske katalog med ændringer, det er ikke mange år gammelt, men der er åbentlyst allerede ændringer. Skrevet d. 20/10-2025 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |