| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Emil Blicher Bjerregård | 20/10-2025 | B | Natsommerfugle |
|
Tak Bjarne. Ja, det er virkelig spændende tider! Jeg er helt enig i, at der er behov for et opdateret dansk (eller skandinavisk) katalog, men det er også en ganske omfattende opgave. Ikke bare på grund af mængden af ny litteratur, men især fordi det kræver et grundigt review og en vis grad af ensretning mellem de mange studier, som kommer ud. Et enkelt solidt studie om Nordeuropas ugler, som det nye fra Nedumpally et al., er et vigtigt skridt, men når vi skal opdatere et katalog for hele ordenen Lepidoptera, skal vi sikre, at metoderne er sammenlignelige, og at taksonomiske ændringer ikke bygger på enkeltstående signaler eller lokale analyser. Der er i dag mange artsbegreber i spil, og de kan lede til vidt forskellige konklusioner. Samtidig ser vi også, at de moderne metoder åbner for brug af langt flere gener end tidligere. COX1 har været den foretrukne markør i mange år, primært fordi den er billig og relativt effektiv, men den er ikke altid tilstrækkelig til at løse spørgsmål om artsstatus alene. Vi risikerer i nogle tilfælde at overfortolke signalet fra COX1, hvis det står alene. Et godt eksempel er Diachrysia chrysitis og D. stenochrysis. Den mitokondrielle afstand mellem de to taxoner ligger i størrelsesordenen 0,5–1,5 % i COX1-genet, hvilket er lavt i forhold til mange konventionelle DNA-barcode-grænser, men stort set reproducerbart i de tilgængelige datasæt i GenBank og BOLD. De tilgængelige sekvenser viser klart to linjer, men den lave genetiske divergens i sig selv løser ikke entydigt spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om to arter. I mange har der eksisteret et “2 %-kriterie” i COX1, som nærmest er blevet en universel tærskel for artsadskillelse, men det er blot en empirisk værdi. En afstand på 1–2 % i COX1 siger i sig selv meget lidt om, hvorvidt vi har med én eller to arter at gøre – men i kombination med økologi og livshistorie kan det give et stærkt signal. Forskelle i DNA er altså ikke bare “tal”, men en nøgle til at læse artens evolutionære biografi. Det er derfor vigtigt, at vi også undersøger andre gener, herunder kerne-genomet, og ikke udelukkende baserer os på COX1. Vi skal også være opmærksomme på, at mitokondriel introgression kan føre til, at variation i mtDNA fremstår som om der findes flere adskilte linjer, selvom der i virkeligheden er tale om én art. Når to former som D. chrysitis og D. stenochrysis deler det meste af deres genetiske baggrund, men viser en lav til moderat divergens i COX1, kan det give indtryk af artsadskillelse. Men ofte er det blot et udtryk for, at mitokondrielle linjer har en anden og mere kompleks historie end kerne-genomet. Forskellene i mtDNA kan være resultatet af historisk introgression eller incomplete lineage sorting, hvor gamle genetiske varianter endnu ikke er blevet fikseret i hele bestanden. Det betyder, at to former kan fremstå som klart adskilte i deres mitokondrielle profiler, mens de i realiteten fortsat udveksler gener frit gennem deres kerne-DNA, og derfor biologisk set må betragtes som samme art. Morfologiske forskelle, vi ser, kan ligeså vel være polymorfi eller lokale tilpasninger, som ikke nødvendigvis afspejler artsniveau. Derfor må vi, når vi arbejder på en opdatering af kataloger og systematik, balancere mellem det nye og det forsigtige, og især sikre, at vi tolker genetiske signaler i en bredere både økologisk og genetisk kontekst. Det gør arbejdet langsommere, men også mere robust. Jeg tror, det bliver nødvendigt at tænke i løbende, måske digitale opdateringer i fremtiden, snarere end én stor publikation hvert 10. år. Men det er nok en diskussion, der også hører hjemme i en bredere kreds. Ellers kan jeg af diverse gode dyr i efteråret nævne mange S. celsia og A. nitida i skovene i NEZ. En tur til Bornholm gav bedst enkelte D. templi, D. caeruleocephala, M. vitellina, L. ornitopus, L. furcifera, L. socia, C. erythrocephala, P. saucia. Sukkerlokning af flere omgange i NEZ har bedst givet L. ornitopus og P. saucia. Desværre har jeg været noget begrænset af en fodsygdom jeg haft i det meste af 2025, og nu skal jeg måske opereres igen. Så det var mere eller mindre det for i år. Æv. Skrevet d. 20/10-2025 | Emil Blicher Bjerregård | 18/10-2025 | Natsommerfugle |
|
Nyt, meget interessant paper: Nedumpally et al. (2025): "Elaborating the phylogeny of Noctuidae by focusing on relationships between northern European taxa." Et ret fremragende studie, som reviderer taksonomien af Nordeuropas ugler. For at gøre en lang historie kort: de kigger nu på 548 protein-kodende gener. Tidligere blev der kun givet penge til den slags studier, hvis det handlede om medicin, epidemiologi, fødevaresikkerhed eller klimaforandringer. Hovedpointen kan opsummeres som: "These include upgrading former tribe Prodeniini Forbes to subfamily Prodeniinae (stat. rev.) and former subtribe Poliina Beck to tribe Poliini (stat. rev.), sinking former subtribe Cosmiina Guenée into Xylenina Guenée (syn. n.), moving Xylocampa Guenée from Amphipyrinae to Oncocnemidinae Forbes & Franclemont, synonymising Cornutiplusia Kostrowicki with Autographa Hübner (syn. n.), Epilecta Hübner with Noctua Linnaeus (syn. n.), Cryptocala Benjamin with Noctua (syn. rev.) and Senta Stephens with Leucania Ochsenheimer (syn. rev.). Pseudaletia Franclemont (stat. rev.) and Aneda Sukhareva (stat. rev.) are elevated to full genera, Coenophila Stephens is downgraded to subgenus of Xestia Hübner (stat. n.) and Anorthoa Berio to subgenus of Orthosia Ochsenheimer (stat. rev.). These changes led to several new or revised combinations: Autographa circumflexa (Linnaeus) (comb. rev.), Noctua linogrisea Denis & Schiffermüller (comb. rev.), Noctua chardinyi (Boisduval) (comb. rev.), Leucania flammea (Curtis) (comb. rev.), Pseudaletia separata (Walker) (comb. rev.), Aneda rivularis (Fabricius) (comb. rev.), Xestia subrosea (Stephens) (comb. n.) and Orthosia munda (Denis & Schiffermüller) (comb. rev.). Several further conflicts with the current classification requiring further studies were highlighted." Det går rigtig stærkt nu, og vi må forberede os på store ændringer i systematikken — og det er godt, for systematikken vil over tid blive mere rigtig. Jeg mener, det er meget vigtigt at have et meget åbent sind over for, hvordan træet kan se ud. Skrevet d. 18/10-2025 | Per Stadel Nielsen | 21/9-2025 | NEZ | Natsommerfugle |
|
Man kan jo altid lære noget nyt! Her til aften fandt jeg med pandelampe hele 7 næsten voksne larver af, hvad jeg troede var aftensværmeren Deilephila porcellus på trenervet snerre. Men ved nærmere eftersyn havde larverne, til min store overraskelse, et tydeligt horn på bagkroppen og to par øjepletter fortil, så larverne er utvivlsomt Deilephila elpenor, dueurtsværmer. Det er nyt for mig, at denne art også kan leve på snerre, ligesom sin "lillebror". Ellers plejer man at finde larverne af elpenor på gederams og arter af dueurt samt springbalsamin. Skrevet d. 21/9-2025 | Emil Blicher Bjerregård | 18/8-2025 | NEZ | Natsommerfugle |
|
Lidt rapporter fra de sidste par uger. En satsning på P. polymita i Københavns-området gav pote, da det lykkedes at få enkelte eksemplarer i Søborg. Ture rundt efter diverse mosearter gav C. haworthii i Horreby Lyng og flere C. subrosea i Skidendam. Ingen nyfundne lokaliteter (endnu). På LFM er det blevet til enkelte C. croceus langs med digerne - ingen på lucernemarker. Samme steder også flyvning af H. viriplaca og M. stellatarum. Ture rundt efter Cucullia-larver har indtil nu kun givet C. absinthii i pænt antal i NWZ. I går var der mange E. occulta med Knud Bech på Melby - 18 stk på sukkerlokning. Også socia, chi, gemmea mv viste sig. Ingen X. castanea endnu, men det var også en halvhjertet indsats med at kigge i lyngen efter den. Skrevet d. 18/8-2025 | Mathias Blicher Bjerregård | 1/8-2025 | NEZ | Natsommerfugle |
|
Så er det igen blevet den tid på året, hvor der skal meldes en almindelig sommerfugl. I år tilfalder æren en særdeles smuk Epiblema foenella, som lige før midnat i går 1/8 kom til lys (skrivebordslampe) og viste sin unikke vingetegning. Det er det andet eksemplar jeg ser i Danmark, idet jeg også fandt arten 10/7-2015 i Lyngby, altså for hele 10 år siden. Tidligere på dagen så jeg en skovblåfugl, så alt i alt en god dag. Skrevet d. 2/8-2025 | Bjarne Skule | 23/7-2025 | LFM | Natsommerfugle |
|
Sydfalster Eftersøgning af Cucullia-larver på bynke gav intet resultat. Erik Andersen og jeg tilbragte hyggelige timer med at banke efter larver i rimeligt behageligt vejr efter ca. 40 timers uafbrudt regn = 101 mm hos undertegnede i Bøtø. Der er pt artemisiae-larver lige på den anden side af Guldborgsund - men altså ikke på Sydfalster. Har I anderledes erfaringer, så skriv gerne her. Skrevet d. 23/7-2025 | Blodplet | 10/7-2025 | Natsommerfugle |
|
I et stykke "vildt med vilje" i vores have i Hinnerup har jeg i dag observeret en mængde smukke sort/gul-stribede larver i nogle engbrandbæger, der har valgt at vokse i vores stykke med højtvoksende græs. Foreløbig måler de ca. 3 cm. Skrevet d. 10/7-2025 | Tom Haspang | 6/7-2025 | SZ | Natsommerfugle |
|
1 stellatarum i haven i rødvig Skrevet d. 6/7-2025 | Martin Bjerg | 2/7-2025 | NEZ | Natsommerfugle |
|
Godt gået Per. Tænkte det nok... purpuralis har jo været kendt mange steder tidligere. Vi må ud og finde nogle larver. Har ledt noget efter larver på Melby, men aldrig fundet nogle. Skrevet d. 2/7-2025 | Per Stadel Nielsen | 1/7-2025 | NWZ | Natsommerfugle |
|
Inspireret af et billede af en gul zygaena-larve fotograferet på Diesbjerg sidste forår og vist på arter.dk, tilbragte jeg hele eftermiddagen på Diesbjerg i Nordvestsjælland bevæbnet med et sæt artsspecifikke feromoner for hhv. Zygaena minos (pimpinellekøllesværmer) og Z. purpuralis (timiankøllesværmer). 25-30 individer af Zygaener med sammenlydende pletter blev hele eftermiddagen set på blomster og flyvende på arealet. 6 Feromoner for hver af arterne blev opsat ca. kl. 13:30, men der var kun lidt og uklar aktivitet ved feromonerne. Først henad 15:30 tiden dukkede der målrettede hanner op på begge typer feromoner. I alt blev det til 6 besøg af meget ivrige hanner på feromon for purpuralis, 1 individ blev som belæg indsamlet til nærmere undersøgelse, og desuden 8 ret ivrige besøg på feromon for minos. Det skal siges, at feromonerne i dette tilfælde kun tiltrækker hanner af de relevante arter. Konklusionen må være, at purpuralis formentlig stadig forekommer i Nord(vest)sjælland, men gemmer sig mellem de mange populationer af minos. Det er selvfølgelig en glædelig nyhed, men frembyder også et problem, da det er umuligt uden indsamling af belæg, med sikkerhed at artsbestemme de to arter som imago. Måske vi skal oprette arten "Zygaena minoralis" som betegnelse på de ubestemmelige indvider, der bliver fundet? Larverne kan derimod let kendes, minos er grå medens purpuralis er gul, begge med sorte prikker på siderne. Skrevet d. 1/7-2025 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |