| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Jan F. Rasmussen | 29/9-2026 | Meddelelse |
|
Møde i Entomologisk Forening 29/9-2026 - Foredrag af Thomas Simonsen Furformationen, der består af Stolleklintleret og det bedre kendte Moler, er en unik dansk geologisk formation fra den allertidligste Eocene periode for 55,5-54 millioner år siden. Formationen er verdenskendt for de talrige og ofte meget velbevarede fossiler af bl.a. fugle, fisk, planter og insekter. Formationen giver et unikt billede i tiden kort efter den store masseuddøen, der for 65 millioner år siden udryddede bl.a. ammonitter, fiskeøgler, svaneøgler og de dinosaurer, der ikke var fugle. Bl.a. indeholder formationen de ældst kendte skrigefugle, sangfugle, svirrefluer, dagsommerfugle og halvmøl. Desuden rummer området en vigtig klima- og miljøhistorie. Furformationens er netop kommet på listen over UNESCO Verdensarv. Oplægget vil give en kort introduktion til selve molerområdet og gennemgå de vigtigste fossilgrupper, samt hvad sammensætningen over tid kan fortælle om datidens miljø, landskab og udbredelseshistorie. Oplægget vil også være tilgængeligt for foreningens medlemmer via livestream. Indgang som vanligt via kælderen, direkte under den gamle hovedindgang v. Zoologisk Museum. Dørene er åbne fra 19.15. Skrevet d. 29/9-2026 | Per Stadel Nielsen | 18/9-2026 | NEZ | Meddelelse |
|
Hej alle, Invitation til naturvandring om Naturnationalpark Bidstrupskovene Kom med på naturvandring om Naturnationalpark Bidstrupskovene - lørdag den 26. september 2026 Som mange af jer sikkert ved, bliver Bidstrupskovene snart til naturnationalpark. Skovene har mange fine lokaliteter med sjældne insekter, fx engperlemorsommerfugl. Nu er planen for naturnationalparken sendt i offentlig høring, hvor alle kan komme med kommentarer. I den forbindelse afholdes den ovennævnte ekskursion, hvor der orienteres om planerne for naturnationalparken, og de mange udfordringer der er, specielt omkring de sårbare arter. Læs mere på linket https://naturstyrelsen.dk/kontakt-os-lokalt/lokale-nyheder/2026/september/naturvandring-om-naturnationalpark-bidstrupskovene Du kan finde projektbeskrivelse og forvaltningsplan (pdf-dokument) samt link til det interaktive kort på høringssiden. Hilsen Per Stadel Nielsen Skrevet d. 18/9-2026 | Arne Lykke Viborg | 9/4-2026 | Meddelelse |
|
Det hører nok ikke hjemme her, men har alligevel relevans for DK. Nys hjemvendt fra Marokkos Anti-Atlas bjerge sammen med Christian Videnkjær og Martin Bjerg. I Anti-Atlas optrådte tidselsommerfuglen, Vanessa cardui i meget stort tal, og trak mod nordøst. Uanset hvor vi stoppede passerede mindst 5 individer i minuttet indenfor 5 meter til hver side. På turens sidste dag, fandt vi larver og pupper i enormt antal. Urtevegetationen var stort set ædt væk, og der lå larvelort overalt på jorden. Ja det mindede om produktionsforholdene i en dansk svinefabrik, dog i fri luft. De nyforvandlede pupper var lydfølsomme, og vrikkede voldsomt, når man klappede i hænderne. Christian optog en sjov video af en lille acaciebusk, der rystede fint med bladene, via puppe-vrik og håndklap. Hvis ikke parasittrykket er meget voldsomt, tegner det til at kunne blive et cardui-år i Nordeuropa. Skrevet d. 9/4-2026 | Bjarne Skule | 26/2-2026 | Meddelelse |
|
Måske et kig værd? om udsætning af sommerfugle vurderet ud fra genetiske undersøgelser https://videnskab.dk/naturvidenskab/danske-forskere-har-en-god-nyhed-til-hedepletvingen-og-flere-andre-truede-arter/?utm_medium=email&utm_source=vores-nyhedsbrev Skrevet d. 26/2-2026 | Bjarne Skule | 5/2-2026 | Meddelelse |
|
Bemærk: I dag 5. februar skulle der have været Bogauktion. Den er netop blevet aflyst pga venrforholdene. Der er meddelelse på vej til alle, hvis e-mailadresser foreningen har. Skrevet d. 5/2-2026 | Knud Bech | 7/1-2026 | Meddelelse |
|
Onsdag den 7. januar Så har vi passeret 2 millioner indtastninger i Bugbase. Tak til alle som har indtastet og dermed støtter det faunistiske arbejde. TAK ! Indtast meget gerne også fremover. Skrevet d. 7/1-2026 | Bjarne Skule | 16/12-2025 | LFM | Meddelelse |
|
Bøtøskoven - vedr. hvide sommerfugle Efter foreningens julemøde, hvor emnet blev diskuteret, er konklusionen, at der må være tale om opskræmte eksemplarer af lille frostmåler, der har hyppighedsår i år (2025). De ser hvide ud i flugt. Skrevet d. 16/12-2025 | Zelina Elex Petersen | 26/10-2025 | NEZ | Meddelelse |
|
Jeg har et hvidt samlerskab med 15 solide kasser med glaslåg, der passer perfekt til - til salg. Målet på skabet; H: 108 cm, B: 45 cm, L (dybden): 40 cm. Målet på skufferne; H: 5,7 cm, B: 40 cm, L (dybden): 28 cm. Sælges uden dyr. Pris:700 kr. - som kommer direkte på min datters børneopsparingen. Afhentes i Brønshøj. Venlig hilsen Zelina Elex Petersen Mail: zelinaelex@gmail.com | tlf.: 27592904. Skrevet d. 26/10-2025 | Bjarne Skule | 20/10-2025 | Meddelelse |
|
Tak til Emil for at holde os opdaterede mht systematikken. Det er måske på tide med et nyt dansk katalog? Den moderne teknik giver os spændende nye oplysninger. Selv er jeg nok mest glad for de synonymer, der gør livet lidt “lettere”. :-) Seneste skandinaviske katalog er jo Det Nordiske Baltiske katalog med ændringer, det er ikke mange år gammelt, men der er åbentlyst allerede ændringer. Skrevet d. 20/10-2025 | Roar Jensen | 19/9-2025 | Meddelelse |
|
Dødningehoved sommerfugl observeret i Høje Gladsaxe, København Skrevet d. 19/9-2025 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |