Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Jørgen Krogh 23/5-2014 NEZ Dagsommerfugle
I Hedeland ved Roskilde sås napi, rapae, pamphilus, icarus, megera, min første minimus i år samt - lidt overraskende i det tørre buskområde - en levana.
Skrevet d. 25/5-2014

Jakob Arnholtz 24/5-2014 NWZ Dagsommerfugle
Omkring 25 stk. Pyrgus Armoricanus fløj på Eskebjerg Vesterlyng og flere lod sig forevige af fotografen mens nattergalen slog sine triller i krattet. En virkelig dejlig forårsdag.
Skrevet d. 25/5-2014

Birgit Nielsen 24/5-2014 NEZ Dagsommerfugle
På mit husmandssted syd for Frederikssund: 2 admiral, atalanta og 2 vejrandøje, megera.
Skrevet d. 24/5-2014

Christian Videnkjær 21/5-2014 SZ Dagsommerfugle
Var forbi skoven syd for Lellinge en god times tid, hvor jeg så B. euphrosyne (Rødlig perlemorsommerfugl)i antal tilbage midt i 90'erne på begge sider af motorvejen. Nåede at tjekke et par store lysninger vest for motorvejen, hvor de nyplantede grantræer ikke havde fået overtaget endnu. Violerne kunne stadig findes mellem græstuerne og brændenælderne, men euphrosyne lod sig kun vise i ønskeform, der ved nærmere eftersyn blev afsløret til at være store hunner af A. levana.

En del A. cardamines (Aurora) og et par P. aegeria (Skovrandøje) blev set foruden kålfugle og andre almindeligheder.



Håbet lever dog stadig endnu og skoven har andre lysninger, så mon ikke vejen falder forbi en anden dag, inden foråret er omme.
Skrevet d. 23/5-2014

Steffen Johansen 22/5-2014 NEZ Dagsommerfugle
Melby Overdrev. Eftermiddag. 2 okkergulpletvinge (cinxia)- 9 vejrandøje (megera) - 15 okkergul randøje (pamphilus)- 13 alm. Blåfugl (icarus) - 1 dværgblåfugl (minimus) - 2 grøn busk sommerfugl(rubi) og 3 lille ildfugl (phlaeas).
















Skrevet d. 22/5-2014

Magnus Vest Hebsgaard 20/5-2014 NEZ Dagsommerfugle
Heatherhill i dag: 1 nyklækket Boloria selene, et par Melitaea cinxia og (som det klart bedste) en Pyrgus malvae. Malvae er sidst fundet i Heatherhill i 2006. Hen mod aftenen lykkedes det at finde en enkelt Erynnis tages på Melby Overdrev.
Skrevet d. 20/5-2014

Per Stadel 20/5-2014 Meddelelse
Hvis nogen derude skulle være interesserede i at prøve at klække Cerura vinula, gaffelhale eller hermelinskåbe, så har jeg rigeligt med æg, som formodes at være befrugtede. Arten er en god begynderart, den er ret nem at klække med pil, poppel og asp som foder.

Kontakt mig hurtigt via http://www.lepidoptera.dk/k2o3ntkt.php?modt=edit for at aftale nærmere. Du får selvfølgelig æggene kvit og frit.

Hilsen, Per Stadel
Skrevet d. 20/5-2014

Anders Rousing 16/5-2014 LFM Dagsommerfugle
Nogle timer i Søholtskov og Skelsnæs fredag d.16-05, gav minimum 19 observationer af Rødlig Perlemorsommerfugl. Der var flyvning flere steder i skoven, flest på stien imod Skelsnæs og vest hjørnet af den nye store rydning centralt i skoven (se detaljer på fugle og natur). Dejligt arten trives i år, ikke mindst med de positive meldinger fra Falster.
Skrevet d. 18/5-2014

Magnus Vest Hebsgaard 17/5-2014 LFM Dagsommerfugle
Tur til Lolland-Falster med Emil Bjerregård: Kørte sydpå fra Nordsjælland helt tidligt på morgenen, og var i Nykøbing Falster ved 10-tiden. Derfra gik det videre østpå på cykel, hvor Hovedskov/Teglskov syd for Mellemskoven var målet. De første 20 Rødlig Perlemorsommerfugl, Boloria euphrosyne, dukkede op efter kun et par minutter i skoven. Arten fløj i en stor rydning i den vestlige del af skoven, med en pæn urtevegetation og mange opvoksende små grantræer. Efter at have gået der i et stykke tid, besluttede vi at kigge rundt på nogle andre rydninger i skoven, som var ret lette at lokalisere vha. luftfotos. I den næste rydning var der lidt flere euphrosyne, ca. 25, og selve flyvestedet mindede meget om den første rydning. Grundet tidspres, havde vi dog kun tid til at tjekke yderligere én rydning i skoven, hvor der dog fløj hvad vi estimerer til ca. 40 individer (heraf 10 på en tilknyttet skovvej), hvilket giver ca. 85 individer for hele skoven. Vi var i øvrigt meget grundige med at udgå at medtælle gengangere. Som sagt nåede vi kun at kigge i en lille del af skoven, så der har sikkert været langt flere.



Fra Falster gik det videre til Hydeskov og Flintinge Byskov, heldigvis ikke særligt langt fra Nykøbing. Selvom vi var ret grundige, lykkedes det ikke at finde Sortplettet Bredpande, Carterocephalus silvicola, såvel som vi heller ikke så euphrosyne. Silvicola er sidst fundet i området i 2010, og var endda meget fåtallig inden da. Den er nok desværre forsvundet fra Hydeskov.



Det sidste sted var Søholt Storskov, hvor vi nåede frem lidt over 16, efter endnu en gang at have døjet med Emils dødbesværlige cykel under en timelang cykeltur. Det lykkedes kun at finde 6 euphrosyne og 3 silvicola, men solen stod nu også så lavt på himmelen, at der kun var få solpletter langs vejene, såvel som vi kun var der i meget kort tid. Sidder i skrivende stund i toget på vej hjem til Nordsjælland, og ser meget frem til lidt hvile efter en lang men vellykket tur.


Skrevet d. 17/5-2014

Magnus Vest Hebsgaard 16/5-2014 NWZ Meddelelse
...og distriktet er selvfølgelig NWZ.
Skrevet d. 16/5-2014

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste