Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Emil Blicher Bjerregård 5/7-2012 NEZ Dagsommerfugle
Har også været i Stenholts Indelukke (3/7). Resultat: 15 B. ino. Alle fløj inden for 10-20 kvadratmeter på tidsler lige uden for Odderdams enge.



Var også lige et smut forbi Skansebakken i Hillerød i går (4/7)og fik set 10 hippothoe samt et par friske virgaureae-hanner.
Skrevet d. 5/7-2012

Jan Petersen 0/0-0000 Meddelelse
Hjælp!!! 25.000-30.000 Samia ricini æg søger nye herrer! Fra 250 friske parringer, de sidste 3 dage, drukner jeg nu i æg af denne sjove og næsten umulig at mislykkes med silkespinder. Fik 1000 æg fra Italien og det gik lidt bedre end forventet - mildest talt! Man giver dem bare mad - stort set alle buske og træer skulle virke fint - og når de klækker ud klarer de selv de romantiske ærter i løbet af minutter eller enddog kun sekunder!



Jeg søger nogen som er interesseret i at modtage (hmmm, nok kun en del...) af disse! Måske nogen som vil modtage en ordentlig portion æg og dele dem med/blandt vores kolleger?



Dette er absolut IKKE et salgstilbud, men jeg vil da ikke sige nej tak til at få forsendelse og boble kuvert dækket (= "frankeret svarkuvert"), da jeg forventer at mange i andre forum også vil være interesseret i at modtage gratis æg. Er der bare 20 personer jeg ska sende gratis æg til á hver 3 Euro, så kommer det til at koste mig 60 Euro, plus konvolutter. Håber at det forstås af læserne og at ingen personer føler sig stødt over dette tilbud om gratis Samia ricini æg! Håber at jeg ikke bryder nogen forumregler med denne meddelelse! Kontakt mig for detaljer på pbftc2003(at)yahoo.com



Jan Petersen (Tenerife)

www.butterflysupply.net
Skrevet d. 5/7-2012

Allan Bornø Clausen 5/7-2012 NEZ Dagsommerfugle
Iagtagelser på Økofarmen

Varmen betyder i sandhed noget for dyrerne. Nu myldrede det pludselig med friske icarusser >20, samt enkelte minimus,sammen med talløse jurtina en del hyperantus og sylvanus over bakkens blomstrende kællingetand mm. De forstår at vente. Når store dele af græsarealet slås til hø har man dem alle samlet på de tilbageblevne arealer. Her på stedet er atalanta lige så talrig som urtica der endnu ikke har haft held med at få den nye generations larver igang som ellers vanligt findes sidst i juni i store mængder i nælderne.



Iøvrigt: Brandbjerg NEZ, 4 juli kl 19.30: 1 stk smuk semiargus han søger mage i græsset, medens mange > 10 argus hanner allerede har sat sig til hvile på hver sit græsstrå.
Skrevet d. 5/7-2012

Magnus Vest Hebsgaard 4/7-2012 NEZ Dagsommerfugle
Under et besøg i Stenholt Indelukke idag, observerede jeg kun 2 Brenthis ino. Der var ikke noget i vejen med vejr og tidspunkt (kl. 12-15:30, sol og 25 grader), og jeg opholdte mig også de rette steder, men det blev alligevel ikke til mere end disse to dyr. Til gængæld bemærkede jeg, at lokalitetens mjødurt er græsset ned til omkring 5 cm., og selvom jeg ikke har et specielt godt kendskab til artens foretrukne værtsplanter, kan jeg ikke forestille mig at disse planter er særligt egnede. Det forklarer jo ino's antal. Efter min mening, er lokalitetens mjødurt overgræsset af de heste, der ellers skal holde stedet ved lige. Med mindre værtsplanternes størrelse ikke har betydning for larverne, kan jeg ikke forestille mig, at arten holder meget længere på lokaliteten.
Skrevet d. 5/7-2012

Per Stadel 3/7-2012 NEZ Natsommerfugle
Bakkeskoven, Hvidovre. Så er der igen massevis (1000+) af larver i forskellig størrelse af blodplet, T. jacobaeae på engbrandbæger. Enkelte planter var allerede godt afgnavede. For bare en uge siden, var der ingen larver at se, så varmen har rigtig sat gang i sagerne.

Derimod var der ingen æbleglassværmer B. myopaeformis på pheromon i en gammel have med krogede æble- og pæretræer. Men måske arten ikke er på vingerne endnu?
Skrevet d. 3/7-2012

Birgit Nielsen 3/7-2012 F Natsommerfugle
2/7: En dejlig dag på Fyns Hoved i skiftende vejrlig, først da solen brød frem over middag kom der gang i noget flyvning. På parkeringspladsen tæt på vandkanten talte jeg 64 friskklækkede Z. filipendula+ 2 kokoner med "fyld". De lod sig ikke gå på af den salige duft fra fiskernes massive urineringer:-) Ellers 5 lille kålsommerfugl-rapae, 2 citronsommerfugle han og hun-rhamni, 6 okkergul randøje-pamphilus og 1 admiral-atalanta.
Skrevet d. 3/7-2012

Erling Krabbe 1/7-2012 NEZ Dagsommerfugle
Efter gode råd fra John Faldborg tog jeg endnu en optælling i højmosen Skidendam, Teglstrup Hegn ved Helsingør, efter Moseperlemorsommerfugl (Boloria aquilonaris), for at se om der skulle være flere denne gang, end de meget skuffende blot to dyr jeg fandt sammen med Lars Falck den 23. juni (Emil Bjerregaard meldte senere 5 dyr den 28/6). Og i dag så det helt anderledes positivt ud: Ikke mindre end 28 Moseperlemorsommerfugle talte jeg, heraf 17 i selve højmosen, og 11 i tre små næringsrige moser 200-300 meter udenfor højmosen, hvor de sugede nektar på kærtidsler og kærranunkler. At den strejfer noget omkring efter nektarplanter på steder uden for højmosen er et fænomen som Stolze også beskriver i sin bog Danske dagsommerfugle, så det er åbenbart kendt. Dejligt at se så mange dyr - faktisk er det rekord i de seneste seks år hvor jeg har fulgt bestanden i Skidendam. Ak ja - man skal være forsigtig med for hurtige konklusioner.:o)) Forøvrigt var nogen af individerne i moserne udenfor utroligt små, nærmest diminutive i størrelse. Interessant.

Af øvrige dyr: Ca. 50 Store Bredpande (venata), ca. 80 Græsrandøje (jurtina), min første Engrandøje i år (hyperanthus) og 3 Nældens Takvinger (urticae). I går en Admiral i haven ved Gurre (atalanta).
Skrevet d. 1/7-2012

Steffen Johansen 30/6-2012 NEZ Dagsommerfugle
Nyvang Klevads Mose. Søgte efter engperlemorsommerfugl (ino), nu er det 3. år jeg ikke har set arten på lokaliteten, må anses for at være forsvundet.

Så 2 stor bredpande (sylvanus)- 2 admiral (atalanta)- 1 nældens takvinge (urticae)- 7 græsrandøje (jurtina).
Skrevet d. 30/6-2012

Steffen Johansen 28/6-2012 NEZ Dagsommerfugle
Auderød Skov. Ikke den store flyvning. 6 stor bredpande (sylvanus)- 1 hvid admiral (camilla)- 1 admiral (atalanta)- 5 græsrandøje (jurtina).

Natsommerfugle. 11 sortmåler (atrata)
Skrevet d. 28/6-2012

Emil Blicher Bjerregård 28/6-2012 NEZ Dagsommerfugle
Stenholts Indelukke 27/6:



B. ino 1+alm.



Skidendam, Teglstrup Hegn 28/6:



B. aquilonaris 5, C. rubi 1 samt lidt hvide dyr.
Skrevet d. 28/6-2012

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste