Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Erik Steen Larsen 26/9-2011 NEZ Natsommerfugle
Min lille dumme rækkehushave i det velfriserede Hørsholm har ikke skuffet de sidste par dage: 24/9: Eremita 1, sertata 1. 25/9: C-album 1 og så til aften 26/9: Virgo 1.

Nu behøver jeg snart ikke køre ud på tur længere!...
Skrevet d. 27/9-2011

Per Stadel 27/9-2011 NEZ Natsommerfugle
Lidt status for salatuglen Hecatera dysodea og tanker efter at have (mere eller mindre) befundet mig som fange midt i cykelgedemarkedet!

Arten har denne sommer tilsyneladende haft det ret skidt. I min have (midt mellem Holte, Nærum og Virum), hvor der ellers har været rigeligt med larver de senere år, har jeg kun fundet ganske få halv- eller helstore larver, og det kun i de sidste par uger. Der blev lagt rigeligt med æg på planterne fra først i august og enkelte grupper af bitte små larver kunne efterfølgende findes, men de forsvandt meget hurtigt. Antagelig har de kraftige regnskyl spulet larverne af planterne?

Men man kan vel ikke tilskrive vejret eller klimaforandringerne, at der nu er sat ny rekord (?) i at tage hul på jule-gejlet: Aldi kørte i sidste uge pebernødder, brunekager, marcipan og andet julesnask i stilling! Så er vi da sikre på, at når vi når til december, så er kvalmegrænsen nået indtil flere gange (please, ikke brunekager og pebernødder til julemødet ;-) ). Ak ja, glædelig jul...
Skrevet d. 27/9-2011

Jakob Arnholtz 24/9-2011 NWZ Dagsommerfugle
1 T. betula i en noget ramponeret udgave fløj på min sommerhusgrund i Veddinge bakker. Ellers har jeg ikke set arten her i år.
Skrevet d. 25/9-2011

Ole Fogh Nielsen 24/9-2011 EJ Dagsommerfugle
Ry: 1 P. c-album (det hvide C) samt flere V. atalanta (admiral) på sukkerlokning. Desuden rigtig mange Vespa crabro på lokningen.
Skrevet d. 24/9-2011

Peder Skou 24/9-2011 F Dagsommerfugle
Også på Kirkeby Sand på Sydfyn flyver Det Hvide C nu. Der var et stk. her i dag og et stk. d. 11. september. Jeg synes der er blevet færre eksemplarer af arten - eller er det bare noget jeg bilder mig ind?
Skrevet d. 24/9-2011

Steffen Johansen 24/9-2011 NEZ Dagsommerfugle
Ganløse by. Endelig ! kom eftersommerens første Det hvide C (c-album), 1 flot hun. På sommerfugle buskene,i haven, er der 10 blomsterstande tilbage, her ses tillige 2 admiral (atalanta)- 1 nældens takvinge (urticae) - dagpåfugleøje (io)og 1 stor kålsommerfugl (brassicae) flyver forbi.
Skrevet d. 24/9-2011

Birgit Nielsen 23/9-2011 NEZ Dagsommerfugle
På cykeltur syd for Frederikssund: 8 stk lille kåls.-rapae, 2 admiral-atalanta og 2 nældens takvinge-urticae.
Skrevet d. 23/9-2011

Allan Bøenø Clausen 18/9-2011 Dagsommerfugle
16.9 Slangerup ås.

Den ene gode solskinsdag, fredag afslørede at dyrerne stadig er i live. Således fløj der diverse steder på gårdens rigelige ubbud af blomster og gærende nedfaldsfrugt: 2 c-album, 10 atalanta, 3 io, 15 urtica, 3 cardui, 15 rapae, 10 napi, 1 aegeria og 1 phlaeas. Men der pudsigste var under et birketræ at følge en larveaf A.leporina over 2 dage, mens den udhulede en stump rådden birkegren på 10 mm.'tykkelse og fik spundet sig til rette til forpupning !
Skrevet d. 18/9-2011

Bjarne Skule 17/9-2011 NEZ Natsommerfugle
Veksø, Sjælland. Primo sept. 2011. Der er jo ikke meget gang i natsommerfuglene for tiden. Tre nætter i den forløbne uge gav 1 vårflue og 1 ådselsbille på lys i haven.

Ti gengæld er der larver mange steder, og bemærkelsesværdigt er det, at der er larver på planter, man ikke normalt ser blive spist: Estragon (Artemisia dracunculus) og Tamarix (gallica, tror jeg) - i begge tilfælde en del larver i forskellige stadier - men i alle tilfælde af Melanchra persicariae (pileurtugle - sic!). Biston betularia (birkemåler)på ildtorn (Pyracantha coccinea).
Skrevet d. 17/9-2011

Birgit Nielsen 17/9-2011 NEZ Dagsommerfugle
I det dejlige solskinsvejr i går, 16. sept., så jeg 15 lille kålsommerfugl-rapae, 20 grønåret kål.-napi, 2 stor kål.-brassicae alle flyvende på og langs med rapsmark syd for Frederikssund, en del sad og solede sig på planterne. Jeg kunne kun identificere dyrene ca 5 meter ind på marken, så hvis der har været tilsvarende dyr på resten af marken, skal vi nok gange antallet med 100. I øvrigt så jeg en stor flot dagpåfugleøje, io, og 1 nældens takvinge- urticae.
Skrevet d. 17/9-2011

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste