Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Lars Bo Andersen 4/9-2011 NEZ Dagsommerfugle
Under fiskeri fra Munkholmbroen over Isefjorden 10 km. øst for Holbæk kommer

der et stort friskklækket eksemplar af Nældesommerfugl ( A. levana )flyvende

lige forbi hvor jeg står. Sikkert 3. generation og sandsynligvis en hun.



Undskyld den sene indberetning.
Skrevet d. 16/9-2011

Peter Augustinus 11/9-2011 NEZ Dagsommerfugle
Den blomstrende flora i Danmark bliver i september mere og mere spinkel, og sommerfuglenes fødegrundlag smuldre langsomt men sikkert. I takt hermed bliver der meget naturligt længere mellem observationerne af dagsommerfugle. En sikker metode til at forlænge sæsonen for sommerfugleelskere er imidlertid besøge en velasorteret planteskole. Det gjorde jeg søndag den 11. september i Helsinge i Nordsjælland. Planteskolen havde snesevis af blomstrende sommerfuglebuske og blomstrende geoginer af den art der hedder Dahlia Happy Wink. Resultatet var end en sværm af sommerfugle. Forbløffende at det så sent på sæsonen kan lade sig gøre at se Stor Kålsommerfugl, Admiral, Nældens Takvinge og Skovrandøje – samtidig - og inden for en radius af 1 meter.




Skrevet d. 11/9-2011

Magnus Vest Hebsgaard 6/9-2011 NEZ Natsommerfugle
Dryobotodes eremita har tilsyneladende fået gang i en fast bestand på Melby Overdrev, idet der de seneste par dage er observeret mindst 8 eksemplarer på lokaliteten.
Skrevet d. 6/9-2011

Mikkel Fiil Iversen 4/9-2011 Dagsommerfugle
Høve Skov i NWZ har vel ikke budt ind med det store i år tværtimod, selv nupta som ellers flyver i godt antal i august har også vært sløjt 4 stk på en aften, hvor der godt være op til 22 stk. som rekorden på de ca 50 snore som er "reglen" men så lige i dag så kom der en larve på "min" lille strandsti som gerne til næste forår skulle blive til en smuk elpenor, det må jeg så glæde mig til ( kom sikkert fra mine Gderams i baghaven håber jeg)
Skrevet d. 4/9-2011

Bjarne Skule 3/9-2011 Natsommerfugle
European Moth Nights er overstået for i år.

Allerede nu har 19 samlere bidraget med præcist 700 records fordelt på 183 arter - spændende bliver det at se, hvor høje tal vi i år kan nå op på.

Desværre var vejret jo ikke overvældende fint de fleste af nætterne - men der er sikkert mange flere sommerfugle-entusiaster, der har gjort blot få observationer (dagflyvende arter, fx. gamma-ugler, bør også registreres).

Taster du ikke selv ind i Bugbase, kan oplysninger mailes til undertegnede.

På forhånd tak.

Bjarne

e-mail: uglebo(snabela)mail(punktum)dk
Skrevet d. 3/9-2011

Magnus Vest Hebsgaard 30/8-2011 NEZ Dagsommerfugle
Vinderød Skov ved Frederiksværk, i går.

4 betulae fundet siddende på gyldenris. 3 hunner, 1 han. Det må være en af artens højborge. Dødærgeligt, hvad der er sket med arten i år.
Skrevet d. 31/8-2011

Birgit Nielsen 30/8-2011 NEZ Dagsommerfugle
I min have syd for Frederikssund: 7 admiraler-V.atalanta- på viktoriablommetræet, 2 nældens takvinge-urticae- på blomstrende merian, 1 dagpåfugleøje-io- på sct.Hans urt og 20+ grønåret kålsommerfugl-napi- på alle mulige stauder. Napierne var meget store, dobbelt størrelse af det tidlige forsommerkuld, næsten så store som stor kål, hvorfor ved jeg ikke.
Skrevet d. 30/8-2011

Martin BJerg 30/8-2011 Meddelelse
Ja så er resterne af Irene på vej http://vejret.tv2.dk/artikel/id-43138220:irene-kan-give-os-sommervarme-i-weekenden.html?forside . Mon hun kunne trække et par plexippus'er over? Hvis så kunne Fanø/ Rømø eller lignende være et godt bud. Men der må da gerne dumpe en ned heroppe ved mig i Nordsjælland. Ville være en fin éen at få som Dansk art #70.
Skrevet d. 30/8-2011

Per Stadel 30/8-2011 Meddelelse
Vores Liv: Bidt af naturen, DR1, mandag (må være d. 7/9) kl. 18.00

Programmet er taget ud om natten for at se, hvilke dyr der er vågne, når vi andre sover. Se med, når Morten DD med lamper og en hvid væg tiltrækker tusindvis af sværmere. www.dr.dk/voresliv. Sendes også 7.9.

Genudsendelse DR1, tirsdag kl. 13.05, DR1, onsdag kl. 11.00

se http://www.dr.dk/DR1/vores-liv/bidt-af-naturen/bidt-af-naturen#/15912
Skrevet d. 30/8-2011

Bjarne Skule 28/8-2011 Natsommerfugle
8. European Moth Nights 2011



25.-29. august



er godt i gang - desværre har jeg været på lejrskole og har ikke kunnet fungere som "chef-indpisker" i perioden.



Men overvej om du i aften eller i morgen aften ikke skulle have mulighed for at tænde lys eller hænge sukkerlokning ud, iagttage de lokkede dyr og gøre notater. Og selvfølgelig: ser du "natdyr" - fx gamma-ugler om dagen, er disse også gode "records".



Der kan læses meget mere om projektet, og der kan downloades et regneark til brug for indrapportering af fund via Lepidopterologisk Forenings hjemmesides forside.



Men allerbedst og allernemmest:

Tast dine oplysninger ind i foreningens database (Bugbase) - så kommer data også vores egen vidensbank til gode. Herfra kan vi let fremdrage data til EMN, så du kun skal skrive tingene een gang.



På forhånd tak og god "arbejdslyst"



Bjarne Skule

Dansk EMN ambassadør


Skrevet d. 28/8-2011

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste