Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Zelina Petersen 28/8-2021 Meddelelse
Kære alle



Igår var jeg nede på lucernemarken på Klippingegård (Stevns) for at studere Colias croceus (så seks). Her snakkede jeg med William, som ejer marken. Han beder os om lige at kontakte ham og får tilladelse, før vi går ud på marken. Han skal bruge lucernen til vinterfoder. Han beder også om, at vi går i kanten af marken eller på allerede nedtrampet lucerne. Han er helt vildt flink, og nyder selv den sjældne gæst, men hader at vi ikke spørger om lov, før vi kommer på besøg. Som han siger "Jeg går jo heller ikke bare ind i jeres haver". I kan kontakte William på tlf.: 20296608.



William kom også med en generel opfordring om, at vi undersøger, hvem der ejer markerne, før vi spreder nyheden om en art er tilstede. Så vi først kontakter ejer og beder om tilladelse til at "bruge området". For han oplever at mange landmænd oplever denne skuffelse, over den manglende gode adfærd. Jeg fortalte, at vi ikke ønskede at optræde respektløse, men måske blot glemte at det jo trods alt er privat jord. Så jeg lovede lige at sprede ordet. Lad os inkludere ejerne, så vi fremstår som flinke mennesker. Så bliver det også nemmere at hjælpe sommerfuglene, når der er et godt samarbejde.



God fornøjelse med resten af sommerens observationer.
Skrevet d. 28/8-2021

Emil Bjerregård 26/8-2021 Dagsommerfugle
Vil blot orientere om at der er fundet A. laodice i Sverige i søndags. Fundet ved Vånö Nämdö i Södermanland. Indtastet på Artportalen.se. Det blot 9. fund i Skandinavien siden år 2000, og første fund siden 2012. De kan sagtens flyve ind i september (sidste svenske fund fra 2012 var et september-dyr). Vejret har jo slået om nu, men i de første dage af september, ser det jo ud til at der er helt fine chancer for pænt vejr. Jeg skal da i hvert fald ud og prøve lidt i østdanske skove, man kunne jo være heldig, måske er der en smule laodice-træk i luften?
Skrevet d. 26/8-2021

Christian Videnkjær 24/8-2021 NEZ Dagsommerfugle
Det er små ti år siden, jeg havde besøg af sørgekåbe (N. antiopa) i sommerhuset på Sjællands Odde. I går blev det så til et glædeligt gensyn, men denne gang i haven i Kokkedal. Dejligt med en ny matrikelart trods det korte visit på et par minutter, inden den fløj videre ind over det enorme brombærkrat i skellet.
Skrevet d. 24/8-2021

Emil Bjerregård 24/8-2021 LFM Dagsommerfugle
Selvom jeg i disse år stort set udelukkende koncentrerer mig om Europa, kunne en god vejrudsigt til træk godt trække mig sydpå i går. Derfor gik det til Lolland med Torben Evald. Der har været lidt crocea på det sidste i Sønderjylland og på Lolland, så vi ville hellere herover end Falster (Lolland er bedre til crocea end Falster).

Vi startede ved Kramnitze, hvor vi gik en tur langs med kysten mens snorene gjorde deres arbejde inde i baglandet. Trækmæssigt fløj her en hel del cardui og det stod os også hurtigt klart at det ville blive en fin atalanta-dag. Bedst var nok en enkelt viriplaca som fløj rundt i høgeurterne. Snorene kastede desværre ingen antiopa af sig.

Herfra videre til Bredjed & Mygfjed Inddæmning, hvor vi gik en lang tur mod vest i retning mod Rødbyhavn og retur igen. Der skete ikke meget i starten, foruden en masse cardui, og det var først ved Mygfjed Inddæmning der kom gang i den. Inden for 45 min blev det til flere gode sager. Jeg fandt en SØ-trækkende crocea som jeg fik fotos af. Dertil så Torben en gennemtrækkende antiopa samt en SØ-trækkende machaon/podalirius på afstand! Vi havde også snore kørende i området, men desværre kom der hverken antiopa eller xanthomelas som vi drømte om.

Vi sluttede dagen af med at tjekke ‘mine’ lollandske marker rundt omkring. Flere var forsvundet inden for de seneste par år, men alligevel lykkedes det at finde en hyale ved Store Musse og endnu en hyale ved Kettinge.

Dejligt der er kommet gang i lidt mere træk!
Skrevet d. 24/8-2021

Erik Andersen 13/8-2021 NEZ Natsommerfugle
Kristian Knudsen skriver om klækning af G. rufifasciata fra digitalis længere nede.

Jeg kan fortælle at også jeg efter klækning af pulchellata har klækket 2 rufifasciata.

Det undrer mig i øvrigt at jeg fortsat har en del uklækkede pupper fra digitalis. Gad vide om de overvintrer.
Skrevet d. 13/8-2021

Klaus Bjerre 12/8-2021 SZ Dagsommerfugle
Præstø Fed - Tre Nymphalis antopa (Sørgekåbe) indtrækkende fra havet.
Skrevet d. 13/8-2021

Jan F. Rasmussen 7/8-2021 NEZ Dagsommerfugle
Sørgekåbeinvasion?

Der er noget i gang - det var indtil for 1 time siden mange år siden, at jeg havde set en sørgekåbe inde i København. Jeg skulle til Ordrup for at hente et lille køleskab, der skulle ud i min kones kolonihavehus. Jeg kommer ad Øster Allé og holder for rødt ved Vibenshus Rundel, en sørgekåbe kommer flyvende fra øst mod vest ad Jagtvej tværs over runddelen - sjovt.

Vi henter så køleskabet og kører ud til kolonihaven ved Lersøparken, og hvad sidder der i haven? En sørgekåbe!



Der må være mange derude ...




Skrevet d. 7/8-2021

Jørgen Krogh 5/8-2021 NEZ Dagsommerfugle
I den nordøstlige del af Bidstrupskovene var det indledningsvist noget tamt med sommerfugle, men jeg endte trods alt med at se i alt 21 arter, herunder perlemorssommerfugle i form af paphia (talrig), adippe og lathonia, samt en enkelt virgaureae.
Skrevet d. 6/8-2021

Jørgen Strabo 2/8-2021 SJ Dagsommerfugle
Fanø

Havde fornøjelsen af at finde 15-20 æg af ensianblåfuglen (alcon) på klokkeensian fordelt på to smukke lokaliteter med mængder af klokkelyng.

Rådyr, fasanunger og pindsvin i sommerhushaven, samt 100+ sæler på sandbanke i vadehavet. Fanø er et fint sted for naturelskere.
Skrevet d. 6/8-2021

Peder Skou 30/7-2021 F Natsommerfugle
Hej Kristian.

Jeg har ikke klækket pulchellata og har derfor ingen personlige erfaringer med hvad der ellers kan dukke op af andre arter. Men rufifasciata kan leve på alt muligt, tænker jeg. Baden-Württemberg faunaen kalder den "udpræget polyfag" og blandt de bekræftede foderplanter bogen nævner er faktisk Digitalis purpurea.

Fortsat god sommer til dig og andre.

Peder
Skrevet d. 30/7-2021

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste