| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Emil Bjerregård | 1/5-2019 | NWZ | Dagsommerfugle |
|
Rapport for d. 1/5 (NWZ): Med udsigt til gråvejr og storm valgte jeg at tage en runde på Røsnæs. Startede ved Vindekilde mod vest. Vejret var udueligt, men armoricanus kan man altid finde, så det lykkedes at få trampet et enkelt eksemplar op. Også min første icarus i år blev det til, i form af en hun. Herefter kørte jeg til Horsedalen. Godt nok var der kommet lidt sol, men vinden tog yderligere til og der fløj nærmest intet, men alligevel var der en armoricanus jeg fik sparket op. Ved Timeglas Klint sås der intet rigtig næveværdigt, men ved Kongstrup Klint fandt jeg gode læhjørner, hvor der trods alt fløj 3 armoricanus, 1 icarus, 1 pamphilus m.v. Sluttede ved Nostrup hvor det blev til 2 armoricanus. Så det lykkedes da at finde lidt dyr denne dag trods det var kold, gråvejr og storm. Skrevet d. 2/5-2019 | Klaus Hermansen | 30/4-2019 | NWZ | Dagsommerfugle |
|
Store Bøgeskov (30.4.2019) Var på et kort besøg i Store Bøgeskov efter arbejde sidst på dagen. Det lykkedes at se og fotografere enkelte euphrosyne. Dejligt den stadig holder stand her. I øvrigt har jeg aldrig set så mange atalanta i april før dette år. Jeg nåede 20 arter igen inden 1. maj. Skrevet d. 1/5-2019 | Emil Bjerregård | 30/4-2019 | Dagsommerfugle |
|
Rapporter fra de sidste 2 dage: 29/4: NEZ Det gode vejr skulle udnyttes til et grundigt rubi-raid i moserne mellem Fredensborg og Helsingør. Startede tidligt om morgenen ved Pindemosen, hvor 15-20 Callophrys rubi (Grøn Busksommerfugl) åbnede dagen. På en tilfældig skovvej ikke langt herfra sås endnu en rubi, som sikkert var en strejfer fra Pindemosen. Herfra gjaldt det Sortesø Mose. Fint fattigkær i Teglstrup Hegn som de færreste har besøgt. Mosen er meget lille, men det lykkedes at finde en enkelt rubi på den. Dejligt, har ikke set arten i Sortesø Mose siden 2016. Næste mål var Skindersø Mose. En modbydelig mose at komme ind i. Sidst jeg var heroppe omkring 11 dage tidligere, måtte jeg opgive at komme ind i mosen. Men i dag skulle det altså lykkes, koste hvad det vil. Jeg havde bygget en fin pindebro fra sidst over ca. halvdelen af lagg-zonen, og denne benyttede jeg mig også af i dag. Desværre var vandstanden fortsat meget høj herfra. Lignede en umulig opgave, men vha. en kæp kunne jeg mærke mig frem til nogle grene der lå under vandets overflade ude i lagg-zonen, som man ikke kunne se, men stadig træde ned på, omend det var noget nervepirrende. Men på den måde lykkedes det mig at gå henover lagg-zonen, ved at træde de rigtige kvadratcentimeter, hvor jeg ikke sank igennem. Det viste sig heldigvis også. at det var indsatsen værd, da der fløj mindst 6 rubi rundt i mosen. Fint. Næste mose blev et fint lille overgangsfattigkær ved Fuglefængerhuse i den vestlige del af Teglstrup Hegn. Her blev det i hvert fald til 4 rubi. Rykkedes videre til de to moser ved Nygård. Den store åbne var som altid umulig at komme ind til, grundet den brede og dybe lagg-zone. Og den er så dyb at jeg ville skulle svømme over. Men i den mindre tilgroede mose mod nord, blev det heldigvis til 2 rubi'er. Næste stop blev Tinkerup Mose. Et fint lille ekstremfattigkær af fin karakter, der husede Agriades optilete (Bølleblåfugl) helt frem til 1992. I dag blev resultatet 2 rubi, så her overlever den da stadig. Kørte videre til Danstrup Mose, hvor målene var Store Torpensmose & Uglesø Mose. Ved Store Torpenmose fandt jeg ingen rubi, men har heller ikke set den her siden 2016, og efterhånden eftersøgt den forgæves ca. 10 gange siden vil jeg skyde på, så frygter den er væk herfra. Ved Uglesø Mose fandt jeg heller ikke rubi. Arten var meget talrig her helt frem til 2015, men året efter var den næsten så godt som uddød her lige pludselig, efter jeg så arten talrgit i mosen i både 2014 & 2015. Har været her ca. 10 gange i rubi-flyvetid i årene efter, dvs. 2016, 2017, 2018 og 2019, og set 1 sølle eksemplar i 2017. Om der stadig er en utrolig individfattig population, eller om den vitterligt er uddød, er svært at svare på med 100 % sikkerhed, men omend der i bedste fald stadig skulle skjule sig en mikroskopisk lille bestand, vil den alligevel nok være endegyldigt væk om et par år eller fem. Trist. Sluttede i Gammelmosen ved Vangede, men det var sent, og rubi er meget fåtallig her, så ingen eksemplarer i dag. God tur alligevel. 30/4: NWZ & NEZ Vejret så noget blandet ud på Sjælland, så valgte at fokusere på Boloria euphrosyne (Rødlig Perlemorsommerfugl) som er god at gå efter i dårligt vejr. Dagen forinden var der meldt de første to euphrosyne fra Store Bøgeskov, så tænkte at jeg nok godt kunne sparke en enkelt eller to op i gråvejret. Det viste sig dog at det både blev grå-OG regnvejr. Men alligevel lykkedes det at få talt +23 euphrosyne! Syret at se den i så pænt antal i april. Danske april-fund siden år 2000 har der ikke været mange af, efter arten har været rigtig sjælden i Danmark. Peter Møllmann & Lars Andersen så 1 eks. d. 29/4 - 2007 i Krageskov ved Køge (hvor arten i dag er uddød), og John Faldborg så 1 eks. d. 30/4 - 2014 i Søholt Storskov (hvor arten i dag næsten er uddød) og herefter også 2 eks. i går af Jan Gregor d. 29/4 - 2019 i Store Bøgeskov. Så hele 23 eksemplarer i dag d. 30/4 var noget af en fænologisk historisk observation! Havde jeg tjekket de sidste hjørner, jeg manglede i dag, og haft endnu bedre vejrbetingelser, kunne jeg givetvis have nået endnu højere op i antal. World gone wrong. Efter jeg forlod Store Bøgeskov blev vejret pludselig dejlig pænt, typisk, og kørte mod Ny Krogtrup Mose, eller Magnus-mosen som jeg foretrækker at kalde den, men det blev dårligt vejr, da jeg nåede ind i mosen. Typisk igen. Men alligevel var 1, måske 2, rubi på vingerne. Så det var vel ok. Skrevet d. 30/4-2019 | Klaus Hermansen | 29/4-2019 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Lille tur rundt på "Sjælland". Ny Krogstrup Mose gav en enkelt rubi. Ved stranden på Melby Overdrev sås en lathonia. I Heatherhill så jeg min første agestis i år samt 1 pamphilus og 2 rubi. Ved Vinderød sås bl.a. en argiolus. Skrevet d. 29/4-2019 | Emil Bjerregård | 26/4-2019 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Rapport for i dag: Startede i Tisvilde-området. Melby Overdrev først på dagen gav bedst 1 stk. Pyrgus malvae (Spættet Bredpande) og 12 stk. Callophrys rubi (Grøn Busksommerfugl). Derudover lidt lathonia, phlaeas, piniaria m.fl. Herefter var det Bølleljungen det gjaldt. Havde håbet en enkelt Nymphalis antiopa (Sørgekåbe) ville sværme forbi, men den udeblev. Fik dog set 10 rubi'er, så ok alligevel. Kørte lidt overfladisk rundt i Asserbo Plantage, efter både antiopa og versicolora (Birkespinder). De dukkede ikke op, men det var også et halvhjertet forsøg. Hernæst Karsemosen. Fandt en enkelt rubi i resterne af den gamle hedemose, så den overlever da, på trods af at de lokale ellers gør hvad de kan for at smadre mosen, som altså er resterne af Sjællands sidste hedemose! Rykkede til Tibirke Bakker, og her var rubi også stadig intakt - 4 individer fløj rundt. Fint. Herefter var det Allerød-området jeg ville satse på, omend jeg måtte cykle hertil hele vejen fra Hillerød, grundet signalproblemer. Suprise. Alligevel meget hyggeligt at køre turen for første gang i mange år; det har jeg ikke gjort siden "gamle dage", dengang man var barn og ikke havde råd til en togbillet, men cyklede i stedet herud og fandt nu forsvundne dagsommerfugle fra området. Tider. Startede i Kattehale Mose. Her finder man resterne af en afgravet højmose. Her kan man finde nogle fine hængesække, etableret på gamle tørvegrave, samt nogle fine gamle plantemæssigt interessante bænke. En gåtur rundt i mosen gav 4-5 rubi. Sluttede dagen i Allerød Sortemose. Et fænologisk interessant sted, da rubi har en ekstrem sen flyvetid hér, og starter typisk et par uger senere end alle andre steder. Der havde nu godt nok været varmt i dag, så tjekkede alligevel for god ordens skyld, men der var vitterligt ikke nogen rubi på vingerne, i hvert fald ikke af hvad jeg kunne se. Det mest interessante var lidt sjov rhamni-adfærd, med en 7-8 hanner der jagtede en åbenbart meget populær hun. Tog lidt video. Har i år snart været rundt på alle rubi-lokaliteter i Nordsjælland, og alle er intakte i forhold til sidste år, så det er da meget dejligt, at der i hvert fald ikke røg nogle i denne omgang. Bestemt ikke nogen selvfølge, med de efterhånden mange rubi-bestande der er forsvundet herovre fra, bare i min levetid (dvs. siden slut-1990'erne). Skrevet d. 26/4-2019 | Emil Bjerregård | 25/4-2019 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Rapporter for de sidste 3 dage: 23/4: NEZ Havde et møde i Heatherhill ved 13-tiden, så kunne inden da lige nå en runde i Asserbo. Det blæste dog en halv pelikan, så resultaterne var små. Melby Overdrev gav lidt lathonia og rubi, men ellers ikke meget at finde. Brugte en del tid i Ellemosen, hvor der var læ, i håb om at se store takvinger, hvilket ikke blev i dag. Under mødet i Heatherhill lykkedes det i læhjørner at finde 4 rubi. 24/4: NEZ Vejret var igen blæsende, og samtidig var der ikke udsigt til ret meget sol. Men for ikke at spilde tiden, valgte jeg noget nemt, og tog en tur i Kirkemosen for at få lukket det af. På trods af at det var koldt og gråt, kunne jeg da gå og kigge ned i vegetationen og finde 3 rubi'er der sad stille. Ellers en jævnt kedelig tur, som jeg mest af alt bare så frem til var overstået. 25/4: NEZ Startede med at gå grundigt til værks i Store Dyrehave, hvor jeg i 2015 så mange xanthomelas i den sydlige del af skoven. De helt sjove dyr udeblev herfra, men fandt da nogle potentieller malvae-lokaliteter, som jeg vil tjekke senere på sæsonen. Herefter kørte jeg til Gribskov, men desværre skyede det mere til. Det blev dog trods alt til et par rubi i Maglemosen. Dejligt at høre malvae og armoricanus er kommet i gang! Skrevet d. 25/4-2019 | Klaus Hermansen | 25/4-2019 | Dagsommerfugle |
|
NWZ Var en lille tur rundt i NWZ i det fine vejr, da jeg havde fri kl. 10. Først besøgte jeg Røsnæs, hvor jeg fandt en enkelt nyklækket armoricanus og en frisk pamphilus. Derpå gik turen videre til Vesterlyng. Området virkede både mere nedgræsset og tørkeramt end tidligere set. Efter længere tids vandring fik jeg dog sparket en enkelt malvae op. Kørte lidt rundt ved bl.a. Havnsø, hvor der kravlede en cinxia-larve rundt midt på kørebanen - den blev flyttet. I Magleby Skov sås på 10 km-løbeturen min første brassicae i år - endvidere var der hele 5 atalanta. Skrevet d. 25/4-2019 | Emil Bjerregård | 22/4-2019 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Rapporter fra de sidste par dage: 21/4: NEZ Brugte hele dagen i Arresødal fra kl. 8-17 i håb om at polychloros skulle vise sig. Det gjorde den ikke, det tocifrede antal tossers indsats til trods. Dog mange dyr i luften alligevel, bl.a. min første argiolus i år. 22/4: NEZ Måtte ud og lede efter polychloros og xanthomelas igen. Startede i Brødeskov som er et rigtig godt sted at eftersøge dem, hvor jeg senest i 2016 har haft 1 stk. xanthomelas. Giv rimelig grundigt til værks, men heldet udeblev. Heller ikke i Børstingerød Mose var der gevinst. Kørte herefter til Tibirke Bakker og Ellemosen, men inden jeg nåede så langt fik jeg også lige atalanta på listen i år. Det var min dagsommerfugleart nr. 17 i år, hvad imago'er angår. Kunne være sjovt at nå 20 inden 1. maj, som både Martin og Klaus nåede i 2007. Det mest interessante det blev til i Ellemosen var 1 stk. Grøn Busksommerfugl (Callophrys rubi). Det er blot 2. gang jeg ser rubi i Ellemosen - første gang var i 2017 med Martin Bjerg. Om den lever i Ellemosen er bestemt muligt, omend jeg ikke ved med sikkerhed hvad den lever på derinde. Ved Tibirke Bakker blæste det for meget til flyvning. Tjekkede herefter Arenakke ganske kort, men også her var der for meget blæst. Brugte de sidste timer ved Arresødal i håb om polychloros, men den viste sig ikke. Dog fløj der lidt c-album, aegeria, argiolus m.fl. Og nu ser vejret ud til at skifte inden for de kommende dage. Skrevet d. 22/4-2019 | Jørgen Krogh | 19/4-2019 | WJ | Dagsommerfugle |
|
Der tikker næsten ingen observationer ind fra det vestlige Jylland, så: Et par dage i den fantastiske natur øst for Ulfborg gav cardamines, napi, rhamni i stort tal, io og urticae. En lille brunlig sag var sandsynligvis en rubi, men jeg nåede ikke tæt på den. Så desværre ingen særlige fund (jeg gad også godt have set polychloros!). Største naturmæssige kuriosum var at det løb jeg deltog i måtte justeres efter at et, formentlig ynglende, ulvepar er set husere i området.... Skrevet d. 20/4-2019 | Emil Bjerregård | 20/4-2019 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Puha...jeg ved næste ikke hvor jeg skal begynde, og hvad jeg skal skrive. Men nu forsøger jeg. Det har virkelig været en speciel dag. D. 20. april 2019 vil fremover altid stå som noget særligt og mindeværdigt for mig. Planen var som udgangspunkt igen "bare" et rubi-raid i NEZ. Tog tidligt afsted fra Hvidovre med bøvlet offentlig transport til Hillerød, hvorfra jeg cyklede ud i Gadevang. Her ligger nogle gamle flotte tørvemoser af forskellig karakter, som altid er et besøg værd for en ægte tørvemose-fanatiker. Her fandt jeg 1 rubi ved Hjortesøle, 3 rubi i Nørresø og 2 rubi i Hovmosen. Fint. Herfra var planen at rykke mod Asserbo. Tænkte lige om jeg ikke kunne score en malvae eller en antiopa. Startede i brandbæltet ved Melby Overdrev, men fandt ikke rigtig noget. Til gengæld blev jeg lettere chokeret da en melding om 1 stk. Østlig Takvinge (Nymphalis xanthomelas) tikkede ind på telefonen fra Røsnæs. "Ej, mand, hvor er jeg uduelig. Jeg kan ikke engang finde en dansk antiopa i år uden for Pinseskoven". Lidt frustrerende når jeg havde forberedt mig og holdt mig godt opdateret med alle meldingerne i landene omkring os. Måske fatalt jeg brugte for mange dage dette forår i Skåne og Blekinge på polychloros og xanthomelas. Nå, men blev hooked på noget mere takvingelusk, og droppe rubi-planerne. Melby Overdrev gav kun et par rubi, og i Bølleljungen var der ligeledes et par rubi, men ingen antiopa. Jeg var under pres, og måtte simpelthen tage mig sammen, og finde et hit! Besluttede mig derfor at køre sydpå fra Asserbo, for at tjekke gode lune hjørner ved Arenakke, Arresødal og Sonnerup Skov. Alle supergode steder, hvor der blev fundet en del xanthomelas i forbindelse med invasionen 2014/2015. Ved Arenakke blev det sommerfuglemæssigt ikke til ret meget. Det bedste var en lathonia, men til gengæld fik jeg en flot Sort Glente lige i hovedet, så det var da meget godt. Tjekkede efterfølgende lidt lune hjørner omkring Vinderød, men kun ganske overfladisk, og det gav da heller ikke noget. Herefter var Arresødal målet. Gik det hele igennem, men fandt ikke noget på de sædvanlige lune hjørner inde i parken. Jeg rykkede videre i retningen af Frederiksværk Station. Undervejs da jeg kommer cyklende ved krydset hvor Hillerødvej krydser Torvegade/Arresødalvej, spotter jeg ud af øjenkrogen på venstre side af vejen (dvs. mange meter væk) en ensfarvet relativt stor takvinge jeg ser i et splitsekund dykke ned i en lille firkant med en smule tørt græs. Stopper op, kigger mig lige for, og kører på tværs af vejen, når bilerne er passeret. GIIIIIISP! Opdager den siddende i vegetationen på afstand, og det er kraftedeme en af de sjældne. For fanden dag også! Desværre ser jeg dyret så kort, dårligt og på for stor afstand, at jeg faktisk troede det var en xanthomelas i første omgang. Desværre tager den hurtigt STOR højde, og JERNER derudaf i nordlig retning. Var ikke helt glad for den. Var sgu lidt usikker på om det var den ene eller den anden, og begyndte at få fornemmelsen af at jeg lige havde smidt et hit væk, og at dette bare måtte gå som en sp. Men tog en meget hurtigt beslutning, og forlod vejkrydset, og cyklede ned til Arreøsdal, da jeg havde set dyret nogenlunde havde fløjet i den retning. Måske håbløst, men det var nu engang det bedste sted jeg i denne meget stressede situation kunne komme i tanke om. Jeg vidste der var nogle gode muldvarpeskud, hvor især Martin Bjerg har haft stor succes med at luske adskillige xanthomelas op gennem tiden. Pust pust, den fik alt hvad den kunne trække i pedalerne - Lance Armstrong ville have haft svært ved at følge med. Og jeg når knap nok at komme ind i Arresødal før jeg genfinder dyret, og får endelig set den ordentligt - FOR F***** I H****** DA OGSÅ MAND! DET ER SIMPELTHEN BARE F****** LØGN! En klar, klassisk Kirsebærtakvinge, Nymphalis polychloros! Intet at tage fejl af! Utroligt jeg kunne fejlvurdere den i første omgang, men det var også en meget dårlig obs. For dyrets identitet var jo nem nok. Ringede lidt rundt, 5 mand fik set den, og alle fik ny art og en stor oplevelse. For især Martin Bjerg, der kommer adskillige gange årligt i Arresødal, og har haft store traumer med netop polychloros et par gange(særligt husker alle vel Hornbæk-tragedien i 2004...), så jeg var særligt glad for, at han også fik den at se. Han havde ledt sammen med Kaj Dahl hele dagen i Helsingør-området, og bl.a. fundet en antiopa, så en fed afslutning for dem. Kaj hentede ovenikøbet øl til os alle, tak for det! :-) Martin var så heldig at den ovenikøbet satte sig på både på hans hat og hans ryg. Det er del ikke mange der kan prale af i DK! Dette har længe været min drømmeart #1, og har brugt så godt som hver eneste dag i det tidlige forår det var muligt på at luske rundt på alle de gode lokaliteter i NEZ, i mange år efterhånden, og blive ved, ved og ved med at tjekke mit lokale patch! Og at det så ENDELIG lykkedes med en polychloros blandt de mange xanthomelas jeg har fundet gennem tiden, er næsten ikke til at fatte. Nå, men hvis vi lige skal tilbage til det seriøse - Nymphalis polychloros har været en særdeles stor sjældenhed i Danmark siden år 2000. Dette er det 14. danske sikre fund siden årtusindskiftet. Fundene fordeler sig således: 1 eks. 6/8 - 2000, Snogebæk (B), 1 eks. 6/5 - 2004, Egebæksvang (NEZ), 1 eks. 9/5 - 2004, Borrelyng (B), 1 eks. 26/7 - 2008, Brattingsborg Skov (EJ), 1 eks. 26/7 - 2010, Brattingsborg Skov (EJ), 1 eks. 9/5 - 2011, Kongelunden (NEZ), 1 eks. 11/5 - 2011, Hydeskov (LFM), 1 eks. 21/5 - 2011, Hydeskov (LFM), 1 eks. 17/6 - 2013, Jydelejet (LFM), 1 eks. 26/4 - 2014, Vallø Storskov (SZ), 1 eks. 29/5 - 2014, Tversted Klitplantage (NEJ), 1 eks. 6/4-8/4 - 2015, Gerlev (SZ), 1 dødt eks. 22/4 - 2015, Gammel Holte (NEZ), 1 eks. 6/4 - 2019, Bodilmølle (EJ) og nu 1 eks. 20/4 - 2019, Arresødal (NEZ). Så de bliver da fundet jævnligt, men man skal sgu selv finde dem i hovedreglen, da de ikke bliver det samme sted alt for længe af gangen som regel - og derfor en meget svær art i Danmark som mange mangler. Men nu er der altså nu fundet 2 polychloros og 1 xanthomelas i Danmark dette forår, med Brian Kristensens strålende xanthomelas-fund fra Røsnæs her til eftermiddag. Holland har under denne invasion af begge arter nu tocifrede antal xanthomelas, og afsindigt mange polychloros oveni. England har også budt sig til med mange polychloros og en enkelt xanthomelas. Det hele er et resultat af det supertræk der kom fra Ukraine, og måske længere østpå, tilbage i primo juni 2018. Så der er alt grund til at komme ud i disse dage, og luske de rigtige steder, både efter den ene og den anden! Nu vil jeg køle lidt ned med diverse indtastninger og efterarbejde fra denne vidunderlige dag og en kold øl. Det har været en mindeværdig dag. Skål! Skrevet d. 20/4-2019 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |