| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Emil Bjerregård | 19/4-2019 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Rapport for i dag d. 19/4: Måtte lige ud igen på et lille moseraid i mit lokale NEZ. Dagens første mose blev Bøllemosen i Jægersborg Hegn. Dejligt ekstremfattigkær, fordelt på 3 åbne moseflader, med en fortsat pæn bestand af Grøn Busksommerfugl (Callophrys rubi). Flyvningen startede ved 10:30-tiden, hvor i alt 3 eksemplarer lod sig opspore. Fint. Dagens næste mål var Lyngby Åmose. Endelig var rubi også kommet i gang her. En runde gav 4 eksemplarer. Hernæst kørte jeg til Malmmosen ved Holte på næsset ved Furesø. I vestenden af mosen ved Luknam, findes der en ret pæn hængesæk som både holder en del planter og rubi. Dog var rubi også kun lige akkurat kommet i gang her; 2 individer sværmede rundt i det varmeste hjørne på hængesækken. Herfra faldt valget på Farum-kanten, hvor man stadig kan finde flere spændende tørvemoser af vekslende kvalitet. Inden jeg skulle besøge disse kunne jeg dog lige fornøje mig med at bruge 100 år på at vikle min trøje (som var monteret på mit bagagebære grundet varmen) ud af kæden, efter mit ærme havde sat sig godt og grundigt fast på vej ned af en bakke. I det mindste faldt jeg ikke ned af bakken, omend det var tæt på, men trøjen røg direkte i den nærmeste skraldespand jeg lige kunne finde, efter at den havde fået en ordentlig tur med kæden, og lignede noget der var løgn. Den første mose i området der skulle besøges var Præstemosen ved vestenden af Farum Sø. Blandt et større intensivt gravet moseområde fuld af åbne tørvegrave, findes der stadigvæk en meget fin åben hængesæk af fin karakter. Ovenikøbet klarer rubi sig ret godt endnu, og denne dag blev det da også til 5 eksemplarer af arten. Kørte efterfølgende mod sydvest, for at aflægge Farum Sortemose et besøg. Her finder man et gammelt fattigkær på vel 150x150 meter, der muligvis endda er en gammel højmoserest. Mosen er i dag noget tilgroet, men fremstår stadig delvist åben, bevokset med store gamle fyrretræer. Heldigvis har rubi stadigvæk en fortrinlig bestand, men grundet det fortsat tidlige tidspunkt, blev det denne dag kun til 2 rubi i Farum Sortemose. Trods mosens forarmede tilstand, er den nu alligevel meget charmerende. Den minder lidt om en typisk palaeno-lokalitet fra Mellemsverige. Den sidste lokalitet jeg havde planlagt i dagens anledning var Sækken. Her finder man en gammel højmoserest gemt godt væk af en bred og dyb lagg-zone, hvilket naturligvis også bevirker et meget lavt besøgsantal i denne mose. Faktisk kommer her stort set aldrig et øje. Heller ikke nemt at komme herind i dag. Vandstanden var højere end den plejede, men heldigvis fandt jeg et par halvsolide væltede træstammer jeg kunne gå på over lagg-zonen. Én af den lå godt nok under vandoverfladen, så ikke ligefrem bekvemt ikke at kunne se hvor man går, men jeg kom da igennem. Her er det virkelig en fordel at være let og væver. Besøget gav da også 2 rubi, som holder ud på en lille smal stribe af Tranebær på vel 5x20 meter, hvor planterne stadig står uden for meget opvækst omkring. Herfra troede jeg egentlig dagen var overstået, og havde sat retningen mod Værløse station. Undervejs kørte jeg dog lige forbi en navnløs mose ved Ryget, der kunne ses fra cykelstien, som jeg har besøgt én gang tidligere for mange år siden i halvsløjt vejr. Kiggede lidt ind på den og overvejede om jeg nu orkede tjekke den, for som jeg huskede det var den plantemæssigt ikke superspændende. Men jeg tænkte, at det uanset hvad kunne være meget godt lige at se hvad der var af planter på den, så jeg valgte at gå derind. Heldigvis. Det meste af mosen var decideret uinteressant og alt for tør, men fandt et hjørne, hvor der faktisk stod ganske pænt med Tranebær. Mere end jeg lige regnede med. Desværre var det blevet noget sent til flyvning, og kunne ikke umiddelbart ikke lige se andet end et par io'er der holdte deres egen fest. Besluttede mig derfor at baske lidt til træerne, i randen af mosefladen hvor der stod Tranebær, og værsgo; 1 fin rubi fløj op. Dejligt med en ny lokalitet for den i NEZ. Den slags hænger sgu ikke på træerne mere. Bare p****irriterende at min telefon lige akkurat nåede at gå død, inden jeg fik taget et lokalitetsbillede af mosen. Sux. En vældig god tur, især med denne afslutning, bortset fra DSB's uendelige sporarbejde, så man kan komme dejligt sent hjem fra tur, og som virkelig bare gør hvad de kan, for at forsure ens tilværelse. Men det er der jo selvfølgelig heller ikke noget nyt i. Skrevet d. 19/4-2019 | Emil Bjerregård | 18/4-2019 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Rapport for i dag d. 18/4: Denne dag faldt valget på en heldagstur fra morgen til aften ved Nordsjælland østkyst. Mit første udgangspunkt var nogle lokaliteter omkring Vedbæk, i håb om at luske lidt sjove takvinger op på nogle gode østkystnære lokaliteter. Først besøgte jeg Maglemosen (som der jo er nogle stykker af i NEZ), hvor det dog ikke lepi-mæssigt blev til noget særligt. En enkelt udtrækkende Fiskeørn blev det dog til. Kørte efterfølgende nordpå i retningen af Rungsted, hvor jeg undervejs ville luske lidt ved Sandbjerg Østerskov og Folehave. Der var nu kommet mere gang i flyvningen, og det gav en del almindelige arter, bl.a. c-album, men ikke noget vildt at skrive hjem om trods alt. Nu meget sjovt at besøge Folehaven alligevel, hvilket faktisk var første gang nogensinde for mit vedkommende. Folehaven var jo tidligere en kendt lokalitet for den nu, på verdensplan, uddøde Parnassius mnemosyne ssp. bang-haasi. Arten blev sidst fundet i Folehaven i 1922 af den berømte storsamler Sofus Hornung, som dengang var ganske aktiv i dette område. Herefter var kursen sat mod Teglstrup Hegn. Undervejs kom jeg tilfældigvis forbi Rungsted Golf Klub, hvor Torben W. Langer i 1954 fangede et eksemplar af Mosehøsommerfugl (Colias palaeno) midt på golfbanen! Stoppede kort op, og tog et par lokalitetsfotos bare for sjov. Den første lokalitet ved Teglstrup Hegn der skulle tjekkes, var det fine lille overgangsfattigkær Pindemosen. Efter området blev ryddet omkring år 2000, hvor det ellers var ved at gro slemt til, har tørvemosen egentlig stået meget pænt siden da. En pæn bestand af Grøn Busksommerfugl (Callophrys rubi) overlever endnu, og det lykkedes da også at finde 2, måske 3, eksemplarer, hvilket er meget godt grundet det stadigt tidlige tidspunkt, især for moserne, som er kolde og fulde af vand, og fænologien derved her halter lidt efter, sammenlignet med artens varme og tørre lokaliteter. Herfra kørte jeg lige forbi Langemosen for at se om der skulle sværme en antiopa rundt, eller det der var bedre, men det gjorde der naturligvis ikke. Efterfølgende var det Skidendam det gjaldt. Den ene af nu kun to tilbageværende højmoser på Sjælland. Gik hele mosen igennem, og en optælling gav i alt 16 individer af Callophrys rubi. Bestanden er enormt talstærk, så om bare en uges tid flyver de helt sikkert derude i hundredevis. Fint rubi fortsat klarer sig godt i Skidendam, med tanke på at det jo er sket med optilete, aquilonaris og tullia. Næste lokalitet der skulle besøges, var det fine navnløse ekstremfattigkær ved Skindersø nær Ålsgårde (har selv "navngivet" mosen som "Skindersø Mose", men det er naturligvis ikke noget officielt navn). Mosen, der ikke er meget større end 15x40 meter, er trods sine ringe størrelse faktisk et rigtig pænt ekstremfattigkær. Magnus Vest Hebsgaard og undertegnede fandt også en lille bestand af Grøn Busksommerfugl (Callophrys rubi) i mosen tilbage i 2017, efter vi havde fundet tørvemosen på KRAK's satellitfotos, dengang de stadig var brugbare. Der er dog stort set aldrig nogen der besøger mosen, og det er der en grund til. "Skindersø Mose" er omgivet af en meget bred, stor og dyyyyb lagg-zone. Den korteste afstand fra det umiddelbare fastland og ind i selve mosen, er vel i hvert fald 5 meter. Alligevel har jeg dog været derinde 2 gange, som følge af en selvbygget pindebro, kombineret med lidt akrobatik og en smule frygtløshed. Jeg gik derfor straks i gang med, som jeg har gjort før, at bygge en halvustabil pindebro over den første del af lagg-zonen, og videre til en lille platform midt ude i lagg-zonen, hvor man kan stå i nogenlunde "sikkerhed". Det lykkedes fint at passere første del af den flere meter dybe lagg-zone, og herfra skulle jeg bare passere det sidste stykke lagg-zone for at nå ind til selve hængesækken. Desværre var vandstanden noget højere omkring de tuer jeg før har hoppet rundt på, for at komme ind i selve tørvemosen. Måske kunne det godt lade sig gøre, men jeg måtte erkende, at det ikke var forsvarligt at prøve. Hvis det gik galt, og jeg sank igennem denne lagg-zone, ville jeg muligvis aldrig nogensinde komme op igen, og den chance ville jeg ikke tage. Heldigvis regner jeg med vandstanden er faldet om en uges tid eller to, og så burde det bestemt være muligt. Den nye pindebro er ikke bygget forgæves! Næste mose blev "Fuglefængerhuse" længere sydpå i Teglstrup Hegn. Heller ikke ret velbesøgt. Ellers et nydeligt fattigkær med en fin bestand af Callophrys rubi. Bestanden her er dog meget spinkel, så det var lige tidligt nok at finde den her i dag. Ingen eksemplarer observeret. Dagens sidste lokalitet blev Langesø ved Tikøb. Dette flotte lyngbeklædte ekstremfattigkær er altid en fornøjelse at besøge, men desværre var det blevet ret sent da jeg ankom, så der fløj ikke meget. Dog dejligt at se en bl.a. stor bestand af Rosmarinlyng på stedet. Efter at have gået det hele igennem uden at se noget til rubi, besluttede jeg for at gå og slå lidt med ketcheren på nogle af de, om aftenen, solbeskinnede træer og buske der stod i randen af mosen, for om jeg på den måde kunne jage en rubi op. Og mindsandten; skulle lige finde det rigtige træ, og her var der 4 rubi. Fint den også er startet her. Rubi-raid i moserne d. 18. april. Verden er af lave. Men det var nu en dejlig tur alligevel i de nordsjællandske tørvemoser. I toget på vej hjem til København, kunne jeg ovenikøbet nyde en smuk FCK-sejr i den så vigtige direkte guldduel. Så alt i alt en rigtig god dag. Skrevet d. 18/4-2019 | Martin Bjerg | 18/4-2019 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
En kort tur rundt i omegnen af Tisvilde Hegn/ Melby Overdrev fik lige phlaeas, rubi, aegeria og lathonia på årslisten. Skrevet d. 18/4-2019 | Emil Bjerregård | 17/4-2019 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Rapporter for de sidste 3 dage: 15/4: NEZ Vejret var ikke prangende, men en runde i Lyngby Åmose og omkringliggende skove blev det til inden arbejde. Desværre ingen Callophrys rubi på vingerne her endnu. Eneste flyvende dyr var lidt rhamni, io og urticae. 16/4: NEZ Trodsede blæsten og kørte til Melby Overdrev for at se om rubi var kommet i gang. Det var den sikkert, men så ikke nogen, da vejret ikke var helt optimalt. Til gengæld kunne jeg glæde mig over 5 finde larver af Hyphoraia aulica. Var også et smut i Bølleljungen, men heller ingen rubi her. 17/4: NEZ I dag kom temperaturen noget højere op, og vinden stilnede heldigvis lidt af. Startede om morgenen ved Heatherhill, men undervejs på cykelruten fra Vejby station, fik jeg set min første cardamines i år. I Heatherhill blev det endelig til mine første 3, måske 4, eksemplarer af rubi i år. Også en phlaeas blev set. Kørte videre til Holløse Bredning og Ellemosen. Her blev det til rigtig mange io og rhamni, en enkelt urticae, 1 c-album, endnu en cardamines, min første aegeria i år mv. Herefter var planen at køre fra Bækkebro videre ind i Tisvilde Hegn, og ad den vej fortsætte mod Asserbo Plantage og Melby Overdrev, og tjekke udvalgte steder undervejs. I Karsemosen blev det til min første lathonia i år, og i Bølleljungen lykkedes det at finde 3 rubi'er, men desværre hverken antiopa eller versicolora, som man ellers havde sat næsen op efter. På Melby Overdrev gav en kort runde 4 rubi som det mest nævneværdige, og til sidst sluttede jeg af i Lyngby Åmose for at se om rubi ikke også var kommet i gang her. Desværre sås ingen eksemplarer, men undervejs derned af, blev det til lidt rapae, napi, cardamines m.fl. Skrevet d. 17/4-2019 | Martin Bjerg | 9/4-2019 | Dagsommerfugle |
|
Ja Emil. Kender godt følelsen ..... Skrevet d. 9/4-2019 | Bjarke Huus Jensen | 8/4-2019 | NEJ | Dagsommerfugle |
|
2-3 lathonia fløj omkring på læsiden af klitter ved Råbjerg Mile 8. april 2019. Skrevet d. 9/4-2019 | Emil Bjerregård | 9/4-2019 | Dagsommerfugle |
|
Lidt rapporter fra det sidste: 5/4: Blekinge & Skåne Første sted blev Sjöarp, Bräkne-Hoby hvor det over et større område blev til følgende vigtige observationer: 2 stk. Østlig Takvinge (Nymphalis xanthomelas), 7 stk. Kirsebærtakvinge (Nymphalis polychloros) og 1 stk. Sørgekåbe (Nymphalis antiopa). Efter opholdet ved Sjöarp var det Skåne det gjaldt. Startede ved Näsby fält nær Kristianstad. Her blev der fundet mange xanthomelas under 2014/2015-invasionen, men er ikke set her siden. Jeg tænkte dog at lokaliteten lå varmt og godt under de rette klimatiske forhold til at xanthomelas måske kunne har overlevet, også i forhold til geografien her tæt på østkysten af Skåne. Og jeg havde knap nok cyklet 3-4 minutter rundt i området, før jeg skræmte en xanthomelas op på en cykelsti. Kanon! Mere så jeg ikke, men det var efterhånden også blevet sent på dagen. Vi satte kursen mod Danmark - men på vej ud af Kristianstad ved Härlövsborg råbte jeg til Jens "kør lige langsomt her, det her ligner en perfekt xanthomelas-lokalitet". Og efter ca. 10 sekunder værsgo; 1 stk. fin xanthomelas fundet. Fint det gik så hurtigt, nu hvor der også lå et par biler bag os. Endnu en ny lokalitet for arten i Skåne, hvor den nok har overlevet i en lille årrække. 6/4: SZ Kørte en runde denne dag i Grevindeskov, Vallø Storskov og Gunderup Kohave i blandet vejr. Det gav de forventelige arter, her i blandt pænt med Det Hvide C (Polygonia c-album), og en fin Havørn, men ikke noget at skrive hjem om. 7/4: EJ Planen havde været at dagen skulle gå med en runde i Asserbo og den sidste eksamenslæsning, da jeg skulle op den efterfølgende dag i Grundlæggende Plantebiologi. Men alle disse planer måtte med det samme aflyses, da Carsten Holm Clausen fandt 1 stk. Kirsebærtakvinge ved Bodilmølle i Østjylland. Jeg ringede med det samme til Carsten om aftenen forinden, for at høre omstændighederne. Polychloros'en blev nærmest "lagt i seng", og jeg tænkte at det ikke var nogen dårlig chance. Således blev hele dagen brugt i Østjylland. Efter at have gået lidt rundt de første morgentimer i hjørnet hvor polychloros'en var set om lørdagen, hvor der ikke skete meget, blev jeg inviteret indenfor af Carsten til en hurtigt portion havregryn plus lidt brød og vindruer (havde ikke fået noget morgenmad). Og da jeg gik fra huset igen og ned mod hjørnet, fløj pludselig en større takvinge direkte i mod mig, midt ude på engen, flyvende væk fra skovbrynet hvor den var set i går aftes. Den fløj lige i øjenhøjde og passerede direkte forbi mig i stor fart; GISP, ensfarvet orangebrun takvinge, ikke rødlig som xanthomelas, lidt større end Dagpåfugleøje, og det hele sad lige i skabet. Men jeg så den ikke mere end nogle få sekunder, og lige efter pulsen kom hélt op, kunne jeg bare se dyret forsvinde væk ud i ingenting i så stor fart og højde, at jeg ikke kunne holde trit med dyret. Jeg var grædefærdig, og har været det lige siden. Inderst inde "ved" jeg godt at det var en polychloros, og det naturligvis ikke kan have været andet. Men den slags går jo ikke, og sådan kan man jo ikke bogføre en dansk polychloros, bare fordi den har været der dagen inden, og "det ikke kan have været andet", mens man bare ser den flyve forbi. Den obs må jeg prøve at fortrænge, selvom tankerne stadig kører rundt i hovedet..."det VAR en polychloros...". For 4 år siden spillede jeg også mig selv helt ud af brættet med en polychloros på Sydsjælland, så det kan være det er min "dødsart". Jeg nøjes på billedet med at vise lokaliteten fra Bodilmølle hvor jeg smed endnu en polychloros væk. Sommerfuglemæssigt blev det udover denne "feberobs" ikke til det store, ud over almindeligheder. Vi kunne dog trøste os med lidt Isfugl, Bjergvipstjert og Grønspætte. Ovenikøbet var min computerskærm også brændt helt sammen da jeg åbnede den på vej hjem, dagen inden eksamen. En ulykke kommer sjældent alene. Det er et af livets nederlag. Først et par dage efter har jeg kunne skrive om det. Nå, men som en ringe trøst fik jeg da trods alt 10 i min eksamen på trods af disse hektiske omstændigheder... Skrevet d. 9/4-2019 | Bestyrelsen | 8/4-2019 | Meddelelse |
|
Foreningen kan med stor glæde meddele, at vi har udgivet endnu en ny bog: Fortegnelse over Hvideruslands sommerfugle Checklist of Lepidoptera recorded from BelarusForfattere: Alexandr Pisanenko, Giedrius Svitra & Vladimir Piskunov.Se mere om bogen her Skrevet d. 8/4-2019 | Martin Bjerg | 6/4-2019 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
De sidste par dages nydelige vejr omkring Frederiksværk, har givet rapae og cardamines foruden io, urticae, rhamni og ret mange c-album. Desuden en enkelt aulica-larve og mange cinxia-larver Skrevet d. 6/4-2019 | Emil Bjerregård | 4/4-2019 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Lidt rapporter fra det sidste stykke tid: 1/4: NEZ Efter vellykket eksamen trodsede jeg blæsten og cyklede lidt rundt i Brøndby, omkring Vestvolden og Vestskoven. Det gav dog ikke andet end de almindelige takvinger. 3/4: NEZ Vejret var ret skyet først på dagen, men da jeg kunne se, at der var udsigter til lidt svag sol i et par timer om eftermiddagen i Københavns-området, tog jeg en lille tur ud i Pinseskoven. Det gav 1 stk. Citronsommerfugl (Gonepteryx rhamni), 2 stk. Det Hvide C (Polygonia c-album), 2 stk. Sørgekåbe (Nymphalis antiopa) og 15 stk. Birkedagmåler (Archiearis parthenias). 4/4: Skåne Tog en tur til Skåne lige ovre på den anden side af sundet denne dag med Jens Bjerring Poulsen og Kirsten Poulsen, for at tjekke Kirsebærtakvinge (Nymphalis polychloros) & Østlig Takvinge (Nymphalis xanthomelas) ud, og hvor godt de stadig klarer sig så tæt på Danmark. Begge arter plejer at blive meldt hvert år fra Skåne, men i meget småt antal, hvor de ofte (i følge meldingerne) optræder alene. Vi startede ved Stenshuvud nord for Simrishamn. Både polychloros og xanthomelas er kendt herfra. Sidstnævnte har med sikkerhed en lille bestand i området, mens det er 3 år siden polychloros sidst er set her. Vi havde desværre ikke held med hverken den ene eller den anden, og så ikke andet end parthenias og rhamni. Bagefter kørte vi til Hercules, Rinkaby Holme ved Åhus. Her er der meldt et par enkelte xanthomelas efter invasionsperioden i 2014/2015, så vi tænkte at en grundig indsats i området var påkrævet. Vi ankom desværre sent hér ved 15-tiden, og blæsten tog til da vi ankom. Men efter en del søgen lykkedes det at finde nogle gode lune hjørner med pæne mængder af Gråpil, hvor vi havde held med at finde 7-8 eksemplarer af xanthomelas. Ganske positivt at arten stadig trives i meget pænt antal i Skåne. Dette er den eneste talstærke melding fra Skåne siden invasionsperioden 2014/2015. Havde vi været her længere i bedre vejr og brugt mere tid i området, kunne vi sikkert have fundet dusinvis af eksemplarer. Gid det var herhjemme. Skrevet d. 4/4-2019 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |