Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Allan Bornø Clausen 13/8-2018 NEZ Dagsommerfugle
Mens man går og venter på at høsommerfuglene skal vise sig her oppe i Nordsjælland kan man reflektere lidt over hvordan sommerfuglene har taklet den ualmindelige varme og tørre sommer. Bla. på baggrund at Pers spørgsmål til takvingerne.

Her mine indtryk , i lyset af meget udeliv til dagligt i landbruget, plus udflugter.

Først og fremmest er udviklingen tydeligvis blevet fremskyndet af varmen. Så dyr vi ville se normalt nu i mængder for længst er gået til vinterhi. Io, C-album, rahmni og nok delvist urtica. Delvist fordi jeg stadig ser enkelte i lucernen som tilsyneladende kører fortsatte generationer som jeg har set i andre år. Ligeledes har jeg set c- album, friske fornyeligt, der tilsyneladende allerede udgør en ny anden gen. hutchinsoni .I hvert til fald for de par stykker jeg har observeret. Altså en tostrenget strategi mod varmen.

Jeg tror vi kan forvente at se de dyr som er i sommerdiapause f.ex io og rahmni mfl. igen inden

længe for at tanke op inden det egentlige vinterophold. Pausen må være vigtig for dem i så varmt et år.

Arter som atalanta og cardui som man kunne forvente var mere talrige ser jeg kun i ringe mængde. To atalanta i dag og kun to cardui over sidste uge. Har på fornemmelse at den ringe vækst i nælderne og tidslerne, samt bladfald, grundet tørken , gør larverne meget sårbare for prædation fra både fugle og snyltere. Den ellers forventelige 3. Gen levana vil nok lide under samme skæbne og ikke optræde talrigt.

Til gengæld har det her været en fornøjelse at se andre arter accelerere antal af individerne op gennem nu sikkert både 3 og 4 gen. Det gælder phlaeas, icarus, agestis phamfilus, lathonia, aegeria, maegera, og hvide. Arter hvor foderplanterne tilsyneladende klare tørken bedre og larverne er nok mindre og lever mere skjult.

At møde jurtina nu i 2. gen allerede er heller ikke noget der sker hvert år. Mon camilla kan gennemføre dette nummer i år er noget tvivlsomt, hvis man ser hvilken elendig fatning kaprifolierne befinder sig i på nuværende tidspunkt.
Skrevet d. 14/8-2018

Emil Bjerregård 12/8-2018 Dagsommerfugle
Lidt rapporter fra det sidste stykke tid:

6/8: NEZ

En lille tur i Salpetermosen ved Hillerød gav 1 stk. Guldhale (Thecla betulae).

7/8: LFM

Kørte sydpå igen, denne gang i selskab med Nikolaj Noel Christensen & Arne Volf.

Vi startede med at tjekke en fin lille lucernemark ved Radsted på Lolland. Det var dog meget tidligt på dagen, så der fløj ikke rigtig noget, men vi tænkte det ville værd at tjekke ud senere.

Vi kørte efterfølgende til Falster. Først tjekkede vi den store lucernemark ved Idestrup, men desværre sås ingen høsommerfugle på denne mark, eller stellatarum for den sags skyld.

Herefter gik det videre sydpå, hvor en lucernemark ved Bruserup blev tjekket, men desværre heller ingen høsommerfugle her.

Efterfølgende gjaldt det Gedser Odde, hvor vi fik set 4-5 stellatarum.

Næste mål var Bøtø Strand. En lille gåtur på diget i sydlig retning fra parkeringspladsen, gav 2 stk. Sort Ildfugl (Lycaena tityrus) og en håndfuld Rødplettet Blåfugl (Aricia agestis). Ved Bøtø Plantage kiggede vi også lidt efter tityrus, men forgæves.

Kørte tilbage til Idestrup igen for at tjekke området en ekstra gang, hvor vi denne gang fik set en stellatarum, men desværre ingen høsommerfugle.

Sluttede dagen på Lolland med at tjekke to marker; først lucernemarken ved Radsted. Desværre var der stort set tomt for dyr. Vi kørte videre til Majbølle, hvor jeg tidligere på året fandt en god lucernemark med både hyale og stellatarum; desværre blev marken høstet for nyligt, så denne var ikke interessant - endnu.

9/8: LFM

Med udsigt til varmt vejr og sydlige vinde, som den sidste dag i et godt stykke tid, ville jeg til Sydhavsøerne og give det et skud mere.

Var træt af Falster, så valget faldt på Lolland i håb om at finde bl.a. Colias croceus. Planen var en cykeltur fra Nakskov til ud mod Albuen (18 km), gåtur på Albuen nogle kilometer, cykel videre fra Albuen til Rødbyhavn (32 km) og tjek undervejs af Næsby Strand, Vindeholme, Kramnitze og Mygfjed Inddæmning, cykel videre fra Rødbyhavn ud til Brunddragene/Hyllekrog (10 km), og igen retur (10 km) til Rødbyhavn; i alt en cykeltur på ca. 70 km + nogle kilometer til fods på diverse lokaliteter. Resultatet blev 1 stk. stellatarum ved Kramnitze kl. 13:40 fouragerende på indesiden af diget og 2 stk. stellatarum ved Brunddragene hhv kl. 15:53 og 16:32, begge fouragerende på selve diget. Den største overraskelse var dog en fin Silkehejre ved Saksfjed Inddæmning sidst på dagen, men kunne efterfølgende se på DOFbasen at der har været Silkehejre ved Saksfjed Inddæmning/Hyllekrog i et stykke tid. Af dagsommerfugle så jeg altså ingen høsommerfugle, som jeg havde sat næsten op efter. Af dagdyr blev det blot til en del semele, lidt cardui på stranden, nogle indtrækkende atalanta etc.

En lidt skuffende dag - der manglede lige en Colias som minimum for at det havde været godkendt. Det var vel mere eller mindre den sommer.
Skrevet d. 12/8-2018

Erik Steen Larsen 11/8-2018 NEZ Dagsommerfugle
Her I haven i Hørsholm har jeg i år set lige så mange atalanta (og cardui) som stellatarum (2 af hver)... Og det er usædvanligt få af de to første. Urticae og io ser jeg heller ikke noget til. Der fløj nogle få for et par uger siden, men ikke længere. Kun de tre kålere ses i normale mængder.

Jeg har også bemærket urticae flyve ind og sætte sig på loftet i vores bryggers nogle dage - midt i den stride varme. Men de er væk igen.
Skrevet d. 11/8-2018

Thomas Stenild 0/0-0000 EJ Dagsommerfugle
Jeg har det sidste stykke tid dagligt haft ca 10 urticae på budleia. For ca tre uger siden var der mange atalanta nu kun 3-4 stykker, det samme med io, for 3 uger siden ca 5-10 om dagen nu kun enkelte. Ellers en del lathonia og div. Kålfugl. 1 enkelt betula. Så har der været 2-3 stellatarum i haven de sidste par uger og 1 enkelt gallii
Skrevet d. 11/8-2018

Peder Skou 11/8-2018 F Dagsommerfugle
Hej Per. Her i vores sydfynske have har vi en stor sommerfuglebusk, der stadig blomstrer. Der har i år ikke været så mange af de sædvanlige takvinger på den, urticae, io, atalanta og cardui, og det har været langt mindre end sidste år hvor der mange gange nok var 100 i alt på blomsterne. På det seneste har der været færre end tidligere under buskens blomstring. Jeg har tænkt at tilbagegangen nok skyldtes at dyrene i det meget varme vej simpelt hen blev slidt op og var døde. Jeg mener dog at jeg har set atalanta i den sidste uge, og for mindre end to uger siden var alle fire arter på busken, men som sagt i langt mindre antal end sidste år.
Skrevet d. 11/8-2018

Per Stadel 11/8-2018 NEZ Dagsommerfugle
Hej alle,

er det kun mig der undrer mig over hvor alle atalanta, io og urticae (admiralerne, dagpåfugleøjerne og nældens takvinge) er blevet af? for nogle uger siden var sommerfuglebuskene fulde af især io og urticae, og lige burde der være mange atalanta på bla. nedfaldne mirabeller, men man ser ingenting. Io og urticae kan være gået til oversomring i varmen, så en io kravle ind i en tom fuglekasse, og atalanta kan være trukket syd på. Underligt er også, at cardui åbenbart har været fåtallig i år.

Men er der nogen der ser atalanta i øjeblikket?
Skrevet d. 11/8-2018

Verner Olsen 6/8-2018 NWJ Natsommerfugle
Her i eftermiddag d. 6-8-2018, blev jeg overrasket af en skygge jeg ikke har set i mange år ( ca. 45 :-) ) - En Duehale kom forbi og slikkede lidt nektar i nogle Lavendelblomster og nogle Sommerfuglebuske. Jeg fik nogle meget rystede, uskarpe og mørke billeder med min telefon, men nok til at kunne genkende den :-) - Åh ja...
Skrevet d. 6/8-2018

Ulf Kobbernagel 6/8-2018 Natsommerfugle
Den 3. august havde vi besøg af en Duehalesværmer i vores sommerfuglebusk. Der har ellers ikke været de sædvanlige sommerfugle.

Jeg fik taget nogle ikke særlig gode billeder, men sammenlignet med andres billeder, var det til at bestemme arten. Den stod stille i luften og stak sin snabel ned i blomsten og fortsatte hurtigt til den næste. Jeg har aldrig set den før, så det var interessant at følge dens færd fra blomst til blomst. pludselig var den væk
Skrevet d. 6/8-2018

Martin Bjerg, Christian Videnkjær & Allan B Clausen 6/8-2018 LFM Dagsommerfugle
En lille 3-dages tur fra Sjællands Odde over Djursland, Midtjylland og tilbage over Fyn og Falster til at afslutte sommerferien på; startede ved Glatved Strand, som gav en enkelt comma, mange icarus samt en del megera og andengenerations jurtina. Bedste dyr blev to andengenerations tages. Nærliggende Rugaardstrand gav omkring 15 comma og endnu en friskklækket tages. Djursland var voldsomt tørkeramt i forhold til de fleste andre steder, som ellers var tørre nok. Syd for Nørre Snede en fin lokalitet med 25-30 comma, lidt spind af cinxia og omkring 20 virgaureae som det bedste. Sluttede turen med lucernemarken ved Idestrup, hvor det blev til en håndfuld hyale og et par stellatarum. Diget ved Bøtø var tørt men alligevel en del tityrus, icarus og phlaeas.
Skrevet d. 6/8-2018

Jes Kristensen 5/8-2018 B Natsommerfugle
Har kl. 13.00 observeret og filmet en duehale i færd med at tømme en Baldrian for nektar. Obsevationsstedet ligger i postnr. 8641.
Skrevet d. 5/8-2018

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste