Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Per Stadel Nielsen 29/4-2025 Meddelelse
Vedr. Faldborgs kommentar nedenfor.

Ja, denne side er ikke til diskussioner af den type, de må føres andre steder.

Men blot en kort kommentar: Der er to anklagede personer, der er navneforbud for den ene, den anden er omtalt i medierne, det er nemt at finde på websider m.v., ligesom mange andre oplysninger i sagen.
Skrevet d. 29/4-2025

John Faldborg 29/4-2025 Dagsommerfugle
Hej....

Ved godt at jeg ikke er populær hér (men jeg er nu god nok, ;-)...) og ved godt at det her på siden kun handler om observationer - og ikke diskussioner...Men: Er der ingen af Jer overhovedet der har nogle kommentarer/reflektioner/tanker mht retssagen ifbm Mols Bjerge og rewilding-skandalerne deroppe. Fyrring af to top-folk deroppe etc.

Undskyld jeg henvender mig her - det er mest for, at høre om nogen ved noget fordi der er så ufatteligt lukket re info herom...; man nævner end ikke medarbejdernes navne ifbm retssagen.

Havde håbet på lidt Lars Andersen 'lige for lige' på hans hjemmeside, man han ignorerer jo alt som ikke passer ind i hans out-datede opfattelse af Verden. Og er helt utroværdig
Skrevet d. 29/4-2025

Bjarne Skule 27/4-2025 Natsommerfugle
Færøerne - fund herfra er vel stadig danske...

I begyndelsen af april er der registreret fund af Agrotis ipsilon. Helt usædvanligt. Der er en række fund deroppefra.

Fra Danmark (Syddanmark) er der eet fund i Bugbase fra Bornholm i perioden med SØ varm vind (2.4.25).

Måske sidder I derude med fund, der "bare er ipsilon" - men meld dem venligst ind. Så kan vi måske få bedre overblik over, hvorfra dyrene kommer.

Skriv evt. direkte til mig på uglebo[at]mail.dk

mvh

Bjarne


Skrevet d. 27/4-2025

Emil Bjerregård 16/4-2025 NWZ Dagsommerfugle
Lettere optimistisk drog Magnus og jeg til Saltbæk Vig og Store Vrøj i går, hvor vi med tilladelse, lyste efter Lycia zonaria med 2x 250 watt klare Hg-lamper. Store Vrøj er et at de sidste steder på Sjælland, hvor Lycia zonaria sidst er fundet. Senest i 1983, hvor finderen Fritz Raae var så flink at hjælpe os med den præcise lokation for hans 42 år gamle fund. Desværre blev resultatet 0 zonaria, men sådan er det så ofte, hvis man vil gøre sig nye erkendelser.



Inden da var C. rubi på plads i flere moser i Nordsjælland, fænologien fortsætter med at skubbe sig. Svirreflue-studiet der for nylig vist nok indikerede at flyvetiderne i øjeblikket, for i hvert fald flere arter, rykker sig med ca. 1,0 dag om året i gennemsnit passer meget godt!
Skrevet d. 17/4-2025

Emil Blicher Bjerregård 11/4-2025 NEZ Natsommerfugle
Det er med store glæde, at jeg kan berette at Parasemia plantaginis stadig forekommer på Sjælland. I sommeren 2024 (maj+juni) lykkedes det over flere dage at finde flere eksemplarer af P. plantaginis på et begrænset område i Humleore på Midtsjælland. Eftersøgninger betaler sig!
Skrevet d. 11/4-2025

Jesper Rye Rasmussen 10/4-2025 NEZ Dagsommerfugle
Fire Grøn Busksommerfugl (C. rubi) i Lyngby Åmose i dag. 10 dage tidligere end jeg så dem sidste år.
Skrevet d. 10/4-2025

Michael Andersen 2/4-2025 NEZ Dagsommerfugle
Pinseskoven



Vi var nogle samlere, der betragtede en antiopa-parring, på en væltet birkestamme.

Dyrene parrede sig så længe, at det var muligt for en af os, at ringe til sin kone, som snildt kunne nå at komme til stede og tage en serie fotos. Hunnen så nyklækket ud, selv hun var klækket i juli 2024!


Skrevet d. 2/4-2025

Klaus Hermansen 2/4-2025 SZ Dagsommerfugle
En tur rundt i Magleby Skov efter fyraften gav pænt med overvintrede dyr, der har været lidt træge om at komme i gang, bl.a. på den kolde Østersø.



5 io, 3 c-album, 2 urticae, 1 rhamni og 1 atalanta.
Skrevet d. 2/4-2025

Bjarne Skule 5/3-2025 Meddelelse
Bemærk

Emil Bjerregaards foredrag om Algeriet i morgen, torsdag d. 6.3. er aflyst

Dette har Emil netop meddelt i en sms til undertegnede.

mvh

Bjarne
Skrevet d. 5/3-2025

Bjarne Skule 4/3-2025 LFM Meddelelse
Skovens Hus Corselitze - knyttet til godset Corselitze på NØ-Falster - er et levende info-center om skovens historie og om skovens driftsformer og natur.

Det er en gratis omgang at melde sig som en af "Skovens Venner" - men af betydning for foreningens muligheder for at f.eks. søge fondsmidler.

Så se på https://skovenshuscorselitze.dk/skovens-venner/
Skrevet d. 4/3-2025

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste