| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Emil Bjerregård | 2/5-2018 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Rapport for dagens rubi-raid i Nordsjælland: Startede i Malmmosen ved Holte. Her lettede den første rubi kl. 8:34, og frem til kl. 9 så jeg 5 individer. Hvis jeg var blevet længere på lokaliteten, havde jeg helt sikkert set langt flere rubi på denne lokalitet for arten forekommer meget talrigt. Næste sted blev Uglesø Mose i Danstrup Hegn. Her havde jeg held med tilbage i 2014 at genfinde en gammelkendt rubi-bestand. I 2014 & 2015 var rubi ganske talrig i mosen, men siden da er arten på mystisk vis "forsvundet". I 2016 besøgte jeg mosen 7/5 & 10/5 uden at se arten, og i 2017 gik jeg igen forgæves d. 6/5 & 8/5, inden det lykkedes mig at finde ét eksemplar d. 22/5. Og heller ikke i dag lykkedes det mig at finde rubi. Enten er arten uddød, eller også er bestanden bare pludselig blevet helt ekstrem fåtallig. Virkelig underligt da lokaliteten ikke har ændret sig i perioden, så jeg fatter simpelthen ikke hvorfor den er forsvundet. Havde det været en art som aquilonaris, optilete eller tullia havde man nok tænkt, at det jo måtte ske før eller siden, men at det også sker med rubi synes jeg er skræmmende. Fortsatte til Store Torpensmose, også i Danstrup Hegn. Her ligger en meget lille mose, hvor rubi i hvert fald tidligere havde en lille forekomst. Har dog ikke set arten på stedet siden 2016, da jeg eftersøgte arten forgæves 2 gange i 2017. Og heller ikke i dag sås rubi. Hmmm. Næste lokalitet blev Tinkerup Mose, hvor rubi heldigvis stadig forekommer. I dag fik jeg dog kun set et enkelt eksemplar på lokaliteten. Kørte også forbi et lille ekstremfattigkær ved Gurredam, hvor rubi aldrig er fundet før. Desværre lykkedes det ikke at komme forbi lagg-zonen, så hvad der er på lokaliteten, er fortsat udvidst. Kørte herfra mod Nygård, hvor Martin Bjerg i 2016 fandt en ny rubi-bestand, og inden i dag var hans observation fra Nygård også den eneste nogensinde. Området ved Nygård består af 2 moser der ligger klods op af hinanden. Den sydlige er ret stor, men til gengæld ret utilgængelig grundet en meget dyb og bred lagg-zone. Den nordlige er ret lille og tilgroet, men til gengæld er den til at komme ind i. Og det var her det lykkedes mig at finde et enkelt eksemplar. Ny rubi-lokalitet for mig. Arten var indtil i dag kun fundet én gang nogensinde ved Nygård, af Martin Bjerg i 2016. Men i dag lykkedes det mig altså endelig at se arten ved Nygård, efter jeg ledte forgæves sidste år. Kasper Nyberg har også set 5 eksemplarer ved Nygård, i den store mose nord for den lille mose, så efter i dag er der nu 3 observation af rubi fra Nygård. Fra Nygård gik det videre til Sortesø Mose, hvor jeg for et par år siden sammen med Magnus Vest Hebsgaard genfandt en gammelkendt rubi-bestand som Martin fandt tilbage i 1999. Desværre fandt jeg ikke rubi på den, men bestanden er også uhyggelig fåtallig og svær at se. Det var 2. gang i år jeg forsøgte mig forgæves i mosen, og heller ikke i 2017 lykkedes det at finde arten i Sortesø Mose. Skidendam efterfølgene gav 50+ i den sydlige del hvor jeg opholdte mig. Sikkert hundredevis af dem over hele Skidendam i dag. I Fandens Hul nær ved, sås også en enkelt rubi. Kørte videre fra Helsingør-området til Gribskov, hvor jeg startede i Maglemosen. I dag er mosen groet til, og rubi er den sidste nævneværdige dagsommerfugl i Maglemosen. Det var derfor meget rart at det lykkedes at finde minimum 4 rubi i dag på lokaliteten. Kørte mod syd videre til Bøndernes Tørvemose. Her findes en helt ekstrem fåtallig bestand af rubi, som jeg fik for en del år tilbage af Per Ekberg. Det er aldrig lykkedes mig at se arten på lokaliteten, og heller ikke i dag lykkedes det. Arten blev dog registreret i mosen sidste år, så den er her helt klart stadig. Til gengæld fik jeg en svømmetur i mosen, da jeg trådte igennem hængesækken og faldt næsten en meter igennem... Sluttede ved 18-tiden i Gadevang-området ved Hjortesøle. Flyvningen af rubi var på dette tidspunkt indstillet, men jeg håbede at jeg kunne finde et eksemplar eller to siddende stile i vegetationen. Trods en ihærdig indsats lykkedes det ikke. Men alt i alt trods alt en god dag. Skrevet d. 2/5-2018 | Emil Bjerregård | 30/4-2018 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
29/4: Kørte med Magnus Vest Hebsgaard til moserne mellem Fredensborg og Helsingør, for at raide Grøn Busksommerfugl (Callophrys rubi) endnu en gang. Første sted blev en satsning: "Hugormemose" som stedet hed i gamle dage fra botaniske tidsskrifter, som i dag kaldes Sømose. Her håbede vi at kunne trylle en lille rubi-bestand frem. Vi fandt da nogle bevoksninger af Mose-bølle, men desværre var de fleste af dem døde, så vi måtte desværre konstatere at stedet ikke kunne holde en rubi-bestand. Men spændende sted at besøge alligevel. Næste sted blev Langesø ved Tikøb. I det flotte ekstremfattigkær der bl.a. huser en stor bestand af Rosmarinlyng, lykkedes det os at optælle +75 rubi. Vi fortsatte videre til Nygård. Her ligger der en stor flot hængesæk hvor rubi muligvis forekommer, men desværre er den umulig at komme til grundet en meget dyb og bred lagg-zone. Det lykkedes os dog at registrere lidt fattigkærplanter på afstand, samt vores første levana i år. Næste stop blev det lille fattigkær "Fuglefængerhuse", lige nord for Nygård-mosen. Her fandt Martin Bjerg i 2016 en ny lille bestand af rubi. Vi fandt 5 eksemplarer, hvilket er rekord for lokaliteten, der overgår de 2 individer vi så sidste år på stedet. Også en levana sås. Næste mål på dagen blev Skindersø i Hammermølle Skov. Her havde vi sidste år held med at finde en lille rubi-bestand. Mosen er ikke nem at komme til, men til sidst lykkedes det at få bygget en lidt ustabil pindebro over den dybe lagg-zone. Med lidt akrobatik og godt mod, blev 2 rubi registreret herfra. Herfra kørte vi syd på mod Fandens Hul og Skidendam i Teglstrup Hegn. Førstnævnte sted gav 3 rubi og sidstnævnte sted gav +25. Dagens næstsidste mose blev Sortesø Mose. Her havde vi held for to år siden med at genfinde en yderst fåtallig gammelkendt rubi-bestand, på den meget lille hængesæk. Siden dengang har vi ikke set arten på lokaliteten, og heller ikke i dag lykkedes det. Dagens sidste lokalitet blev Pindemosen, hvor vi sidst på dagen kunne nyde synet af +10 rubi. 30/4: Trods meget blæst i dag, valgte jeg at nuppe en runde på egen hånd i det sydlige Gribskov. Første sted blev Nørresø der gav én rubi. Herefter Hjortesøle, hvor det dog var umuligt at finde noget i blæsevejret, da der er blevet så åbent i området, at der ingen læhjørner er at finde mere. Næste sted blev Hovmose, hvor der var læ og 2-3 rubi'er. Sidste sted i Gribskov blev Spånelts Mose, hvor jeg ikke fandt rubi, men her er arten også uhyggelig svær at finde. Sluttede dagen af i Høbjerg Mose ved Birkerød, for at eftersøge rubi. Arten er sidst fundet i mosen tilbage i 1992, og personligt har jeg forsøgt 2 gange tidligere, hhv. i 2014 og 2015. For nylig er mosen blevet fuldstændig ryddet for birk og andet uønsket opvækst, men heller ikke denne gang lykkedes det at finde rubi i Høbjerg Mose. Det er lykkedes mig at finde rubi på hele 16 lokaliteter på Sjælland i april - hvilket klart er min personlige "rekord", og udgør næsten halvdelen af alle bestande på Sjælland. Et ret godt april-år for rubi må man sige. Nu varer det ikke længe, før det er tid til at raide armoricanus, malvae, euphrosyne m.fl. Skrevet d. 30/4-2018 | Klaus Hermansen | 29/4-2018 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Trylleskoven i fint vejr omkring middag. Her fløj bl.a. årets første lathonia og 1 brassicae. Skrevet d. 29/4-2018 | Kurt Vangskjær | 29/4-2018 | Dagsommerfugle |
|
i dag flere cardamies, napi og den første argiolus, alle her i haven i det ikke supervarme vejr. dejligt at den kolde marts ikke har dræbt alting Skrevet d. 29/4-2018 | Emil Bjerregård | 28/4-2018 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Valget faldt denne dag på en runde på Nordkysten i selskab med Magnus Vest Hebsgaard. Startede ved Melby Overdrev i brandbælterne for at kigge efter årets første malvae. Det lykkedes desværre ikke at finde arten, men vi var også kun på lokaliteten kortvarigt om formiddagen. Til gengæld fik vi da set rubi på stedet. Fortsatte videre til Bølleljungen i Tisvilde Hegn, hvor rubi dog kun lige akkurat var kommet i gang - så i alt 4 stk. Næste stop blev Karsemosen. Den gamle ødelagte hedemose gav ingen rubi i dag desværre, men i stedet fik vi bl.a. set vores første brassicae i år. Næste stop på dagen blev Tibirke Bakker. Her var målet (igen) rubi, som har en meget fåtallig bestand i bakkerne. Det lykkedes desværre ikke at finde arten, så det er tydeligt at rubi ikke er kommet rigtigt i gang endnu. Fortsatte videre til Heatherhill ved Rågeleje. Her blev resultatet 4 rubi samt lidt planter og guldsmede. Sluttede dagen af i Gribskov i Hjortesøle, men desværre begyndte regnvejret da vi nåede frem, så vi fik ikke mere ud af dagen. Udover rubi sås diverse almindeligheder, især de hvide dyr var kommet pænt i gang. Skrevet d. 28/4-2018 | Emil Bjerregård | 25/4-2018 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
24/4: 1 rubi i småregn ved Lyngby Åmose. 25/4: En sen eftermiddagstur i Gadevang da opklaringen kom frem, gav desværre ingen rubi i Hjortesøle, men til gengæld et helt nyklækket eksemplar i Nørresø. Skrevet d. 25/4-2018 | Emil Bjerregård | 23/4-2018 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Valgte at trodse blæsten efter forelæsning, grundet udsigten til en hel del solhuller, og køre en tur til Bøllemosen ved Skodsborg. Det lykkedes da også med god tålmodighed efter en halv times tid under halvsvære obsforhold her tidligt på flyvetiden, at finde en enkelt rubi. Kørte videre nordpå til Pindemosen ved Teglstrup Hegn, og her blev resultatet også én rubi. Sluttede af i Skidendam, hvor det på dette tidspunkt af dagen desværre for alvor var skyet til, men alligevel fandt jeg da 5 rubi. Ser ud til at blive et godt april-år for rubi :) Skrevet d. 23/4-2018 | Emil Bjerregård | 22/4-2018 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Valgte denne dag at fokusere på et rubi-raid i NEZ, og se hvad det kunne give så tidligt som d. 22/4. Startede ved Lyngby Åmose tidligt på dagen, hvilket gav 10-15 rubi. Ikke overraskende at der allerede er pænt med dyr på denne lokalitet. Fortsatte til Malmmosen ved Holte, men her lykkedes det mig desværre ikke at finde rubi. Mosen er dog meget kold, så rubi starter lidt senere her. Den flyver sikkert derude i morgen. Herfra gik det videre til Farum-området, der stadig huser 3 fine rubi-lokaliteter. Her fik jeg set 1 rubi ved Sækken, 1 rubi ved Farum Sortemose og til sidst 4 rubi ved Præstemosen. Afsluttede dagen i Gadevang-området ved Hjortesøle & Nørresø, men desværre var det for sent på dette tidspunkt af dagen til flyvning af rubi. Skrevet d. 22/4-2018 | Emil Bjerregård | 21/4-2018 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Startede tidligt på dagen ved Salpetermosen i Hillerød, hvor jeg som det bedste fandt et enkelt æg af Guldhale (Thecla betulae). Tog efterfølgende til Vestamager (igen-igen-igen) med Magnus Vest Hebsgaard, for at lede efter antiopa. Og heller ikke denne gang lykkedes det. Godt nok underligt den skal være så svær i år. Til dato har ingen af os set noget til arten endnu, og vi skriver d. 21/4...I stedet måtte vi nøjes med io, urticae og parthenias. Herfra gik det videre til Lyngby Åmose, hvor det bedste resultat var en larve af Elleglassværmer (Synanthedon spheciformis) samt en flot nyklækket Grøn Busksommerfugl (Callophrys rubi). Rundede dagen af ved Burevang i det nordlige Gribskov, hvor i det flotteste aftenlys fandt 3 fine larver af Jomfrubjørn (Callimorpha dominula). En dejlig, men også meget lang dag (taget i betragtning af vi kun er i april), da vi havde været i gang siden kl. 9 i morges og først nåede fra Burevang til Mårum st. kl. 20:30 om aftenen og kunne komme hjem på dette tidspunkt...troede vi, indtil togføreren valgte at låse dørene til toget nærmest samme øjeblik toget standsede, på trods af at vi stod og ventede da toget kom ind på perronen. Så kunne Magnus få lov at vente yderligere en time på Mårum station, mens jeg kunne få lov til at bruge over en time på at cykle hjem i mørket fra Mårum. Dejligt... Skrevet d. 21/4-2018 | Emil Bjerregård | 20/4-2018 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
18/4: Valgte endnu en gang at forsøge at finde Sørgekåbe (Nymphalis antiopa) i Pinseskoven på Vestamager. Trods nogenlunde vindstille vejr og 20+ grader, havde jeg ikke held med antiopa. Heller i Fasanskoven lykkedes det mig at finde arten. Eneste resultat var lidt io, urticae, rhamni og parthenias. 19/4: Startede dagen på Nakkehoved ved Gilleleje, hvilket dog ikke gav ret meget andet end et par c-album. Fortsatte til Hellebæk, hvor fokus var Teglstrup Hegn. Eneste flyvende dyr var en masse io og rhamni samt enkelte urticae og pavonia, så jeg brugte en hel del tid på at kigge fattigkærplanter i Skidendam og Pindemosen. Rundede dagen af i Egebæksvang ved Espergærde, med lidt c-album. 20/4: I dag tog Magnus Vest Hebsgaard og undertegnede en runde i Asserbo-området. Vi startede på Melby Overdrev, hvor vi til at starte med fandt i alt 3 larver af Gulplettet Bjørn (Hyphoraia aulica), 2 levende og 1 død. Herefter var målet den sjældne Tømmermand (Acanthocinus aedilis) som vi ganske let fandt 7 af i løbet af nærmest ingen tid. Vi fortsatte videre ind i Tisvilde Hegn for at eftersøge både Birkespinder (Endromis versicolora) og antiopa. Desværre havde vi ikke held med at finde nogen af arterne, trods vi søgte ihærdigt ved Bølleljungen, Karsemosen, Enebærdalen samt flere andre steder i skoven. I stedet så vi dog vores første cardamines og napi i år, samt lidt io, c-album og rhamni. Efterfølgende kørte vi tilbage til Melby Overdrev, hvor det lykkedes at finde en enkelt nyklækket Grøn Busksommerfugl (Callophrys rubi), men ellers ikke det helt store. Herefter fortsatte jeg på egen hånd videre på en takvinge-rute hvor lokaliteter som Arenakke, Arresødal, Sørup Vang og Sonnerup Skov blev besøgt. Det gav en hel del c-album, endnu en napi samt lidt io og urticae. Dejlig dag. Og hold op hvor var det dog varmt! Skrevet d. 20/4-2018 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |