Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Per Stadel Nielsen 30/9-2016 Natsommerfugle
>På Bugbase meldes et eksemplar af en atropos larve fra NEZ: Amager d.

>19/9-2016.Finderen skriver at larven har guffet liguster på en ligusterhæk, så

>fundet må desværre afmeldes, da der kun kan være tale om en larve af

>ligustersværmeren, da atropos larven ikke kan findes på ligusterhække



Det er utvivlsomt en fin, gul larve af atropos, den er fotograferet og lagt på Facebook. Desuden kan atropos leve på en lang række forskellige planter, herunder også liguster. I fangenskab trives larven bedst på liguster og buddleia. Billederne af larven kan findes på facebookgruppen "Insekter og Smådyr - Entomologisk Fællesskab" fra d. 25/9.
Skrevet d. 30/9-2016

Poul Svendsen 30/9-2016 Natsommerfugle
På Bugbase meldes et eksemplar af en atropos larve fra NEZ: Amager d. 19/9-2016.Finderen skriver at larven har guffet liguster på en ligusterhæk, så fundet må desværre afmeldes, da der kun kan være tale om en larve af ligustersværmeren, da atropos larven ikke kan findes på ligusterhække, men bedre i kartoffelmarker, så på den baggrund kunne Amager jo være et fint sted.Dette blot til orientering for fundlisteredaktørerne.
Skrevet d. 30/9-2016

Svend Kaaber 26/9-2016 EJ Natsommerfugle
Aarhus V, den 25. september 2016.

Trods det smukke sensommerlige vejr hardet været småt med dagsommerfugle her de sidste uger, nok fordi der mangler gode nektarkilder i haven.Søndag ved 11-tiden opdagede jeg, at der fløj en lys gul ugle i vor blomstrende blåskæg-busk,der især er god for bierne.Da jeg kom ud for at kigge nærmere på eksemplaret, så jeg, at det var en Heliothis peltigera, som jeg aldrig før har set i Danmark så sent på året.Eksemplaret fik lov at flyve,da jeg ikke havde fangstgrejet fremme, men eksemplaret var umiskendeligt. Og gamma-uglerne flyver i øvrigt stadig om aftenen i vor have-Lathyrus. Så sæsonen er stadig i gang, trods den påfaldende stilhed på denne hjemmeside. Fortsat god vind til Emil og Magnus.Svend Kaaber
Skrevet d. 26/9-2016

Jan F. Rasmussen 19/9-2016 NWZ Dagsommerfugle
Højby



Da jeg forlod rådhuset for at køre hjem, fløj der en mindre, broget dagsommerfugl rundt på parkeringspladsen, som jeg ikke umiddelbart kunne bestemme. Jeg fulgte efter den, og heldigvis satte den sig på en Høst-Borst på den tilgrænsende græsplæne. Det viste sig artsmæssigt ikke at være spor spændende, men dog noget, jeg aldrig har set før. Det var cardui-dværg cirka på størrelse med en aegeria.
Skrevet d. 23/9-2016

Emil Bjerregård 21/9-2016 LFM Dagsommerfugle
Havde lige lyst til at lægge lidt forsinkede rapporter op(bedre sent end aldrig...):

24/8:

Med udsigt til pænt vejr fra 12-tiden, drog Magnus Vest Hebsgaard og undertegnede på tur til Sydhavnsøerne. Målet var Knuthenlund hvor enkelte eksemplarer af Orange Høsommerfugl, Colias croceus var observeret den sidste uges tid, og jeg havde da også selv held med at se et enkelt eksemplar d. 22/8. Da vi nåede frem til marken viste det sig at lokaliteten var helt proppet med nyklækkede croceus. Vi optalte i alt 30 eksemplarer, hvor alle var hanner. Sjovt at se arten i så pænt antal på én lokalitet, hvilket ikke har været muligt siden invasionen i 2009. Skønt. Gul Høsommerfugl, Colias hyale var derimod nærmest væk fra marken, som ellers kort forinden fløj i antal hér. Magnus så også en enkelt han af hyale kortvarigt.

25/8:

Denne dag valgte vi at satse på Falster. Trods en god indsats, i form af gang fra Gedser By til Gedser Odde og videre nordpå til Marielyst Strand fandt vi desværre ingen hyale, croceus, daplidice eller noget som helst andet sjovt. Men hvis man vil finde hits, er man nødt til at satse og affinde sig med at det ofte ikke lykkes.

26/8:

Trods en mindre god dag d. 25/8, valgte jeg at køre med Magnus og Klaus Hermansen en tur sydpå igen-igen-igen...Vi startede ved Knuthenlund i håb at der også var klækket nogle croceus-hunner på stedet, og måske endda en helice. Vi fandt én enkelt almindelig hun, som endda gik i parring. I alt så vi ca. 15 dyr, men altså desværre ingen helice i blandt. Herfra kørte vi lidt mod nord, op til Jysted. Her lå der en pæn tætbevokset lucernemark. Som udangspunkt fandt vi ingen Colias på den, men lige i det øjeblik vi havde givet op og sat os inden i bilen for at køre videre, lettede en han af hyale som fløj lystigt rundt på marken. Glimrende. Herfra kørte vi mod syd, for at aflægge Kramnitze, lucernemark ved Rødby, Saksfjed Inddæmning og Brunddragene et forsøg. Vi så desværre ingen Colias på disse lokaliteter, og ved Saksfjed Inddæmning fandt vi heller ingen Guldhale, T. betulae, som vi ellers havde håbet på. Vi fortsatte videre til Store Musse. Her ligger der en fin brakmark med en del lucerne på, og minsandten om vi ikke fandt endnu en lettere slidt hyale-han. Hermed blev vi enige om vi var færdige på Lolland, så vi valgte at slutte dagen af på Falster. Her begyndte vi ved Gedser Odde hvor vi fandt en hyale-hun siddende i en lucernebevoksning lige ved p-pladsen. Dagens sidste lokalitet blev Bøtø Strand, men her fandt vi ingen spændende trækdyr. I øvrigt en helt ekstrem varm dag, hvor temperaturen sneg sig over 30 grader.
Skrevet d. 21/9-2016

kurt vangskjær 16/9-2016 NEZ Dagsommerfugle
minsanten om ikke en frisk argiolus fløj omkring i haven d 14sept her i husum. det må vist være 3 generation.
Skrevet d. 16/9-2016

Allan Bornø clausen 11/9-2016 Dagsommerfugle
Græsebakkeby: ingen guldhaler, men 5 frisk icarus, 2 i parring. Må nu være 3 gen dyr. Samme med 10 phlaeas, samt 1 agestis. 73B05AHer ingen friske 2 gen jurtina, endnu ? Som det se ud til at være tilfældet på Samsø i følge F&N.
Skrevet d. 11/9-2016

Steffen Johansen 10/9-2016 NEZ Dagsommerfugle
Melby Overdrev. Eftermiddag i den varme sensommersol var der lidt dagsommerfugle på vingerne. Så 1 stor kålsommerfugl (brassicae)- 1 citronsommerfugl (rhamni) - 1 tidselsommerfugl (cardui) - 12 storplettet perlemorsommerfugl (lathonia) - 4 sandrandøje (semele) - 5 okkergul randøje (pamphilus) - 2 lille ildfugl (phlaeas) i parring og 4 almindelig blåfugl (icarus).
Skrevet d. 10/9-2016

Lars Andersen 4/9-2016 NEZ Dagsommerfugle
Hej Bjarne, nu har jeg alligevel skrevet din besked på facebookgruppe guldsmedeatlas. Det eneste graverende er tiden der er gået imens?
Skrevet d. 4/9-2016

Lars Andersen 4/9-2016 NEZ Dagsommerfugle
Hej Bjarne, det vil være betydelig nemmere du gør det selv ang. guldsmed projektet. Og det gør altså ikke ondt at registrere dig som bruger på facebook?
Skrevet d. 4/9-2016

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste