Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Morten Lassen 24/7-2014 EJ Dagsommerfugle
Iris

En noget affløjet han i mit morreltræ i Ugelbølle/Rønde, hvor du sugede råddenfrugt.
Skrevet d. 25/7-2014

Jakob Arnholtz 23/7-2014 NWZ Dagsommerfugle
Betula spottet i toppen af min bøg i Veddinge bakker. Det lover godt for de næste dages jagt med kameraet.
Skrevet d. 25/7-2014

Søren Risager 23/7-2014 SZ Dagsommerfugle
Holmegårds Mose: Den 23.07.2014 gik jeg en lang og dejlig dagsommerfugletur på min højtelskede Holmegårds Mose, der vækker så utroligt meget nostalgi og så utroligt mange dejlige men også vemodige minder, når jeg tænker på alle de sjældne, halvsjældne, spændende, interessante og spektakulære dagsommerfuglearter,der engang fløj på Holmegårds Mose, men som ikke flyver der mere. Fabriciana Adippe, Clossiana Euphrosyne,Boloria Aquilonaris,Plebicula Amanda,Pyrgus Malvae og Lycaena Hippothoe,Callophrys Rubi og Papilio Machaon har vist også løjet der. Det er sørgeligt.

Jeg kender ihvertfald én, der engang i slutningen af 1950'erne eller også var det i starten af 1960'erne så to svalehaler et bestemt sted på Holmegårds Mose på en fugtig og blomsterrig moseeng. Det er helt utroligt så mange fantastiske, vidunderlige, dejlige, skønne og meget specielle følelser det at have en sommerfuglehobby, det at samle på sommerfugle kan generere og afstedkomme i et menneske plus alle de fantastiske naturoplevelser, man får, når man kommer ud i meget særprægede,meget specielle og meget varierede naturområder og landskabstyper.

Jeg ser sommerfuglesamlere som et utroligt positivt, et utroligt sympatisk, og et utroligt godt folkefærd,(selvom der tit bliver lavet grin med dem), som virkeligt påskønner og værdsætter miljøet, naturen og specielt den vilde natur i modsætning til så mange andre mennesker.

Her tænker jeg specielt på det danske,politiske parti Venstre, som jo er skideligeglade med miljøet, med naturen og med den vilde natur i Danmark, og som jo nærmest helst så, at al natur i Danmark blev opdyrket til landbrugsarealer.
Iøvrigt så jeg den dag den 23.07.2014 på Holmegårds Mose ca. 15 stk. Argynnis Paphia,2 stk. Limenitis camilla,5 stk. Gonepteryx Rhamni,7 stk. Araschnia Levana,8 stk. Lycaena virgaureae,3 stk. Polygonia C-album,1 stk. Polyommatus Icarus, men desværre ingen Apatura Iris eller Nymphalis Xanthomelas.
Det er dejligt, at Limenitis Camilla tilsyneladende er begyndt at yngle på Holmegårds Mose. Jeg tror ikke, at den har gjort det tidligere, men jeg er da ikke sikker.
Skrevet d. 25/7-2014

Emil Bjerregård 24/7-2014 SZ Dagsommerfugle
4 stk Gul Høsommerfugl, C. hyale på 2 lokaliteter på Stevns.
Skrevet d. 25/7-2014

Svend Kaaber 24/7-2014 EJ Dagsommerfugle
Aarhus V, 24.juli 2014

I skrivende stund sidder jeg inde på grund af varmen og kan følge både humler og honningbier, der flittigt samler pollen fra en blodrød fuchsia lige udenfor.Så de har øjensynlig ikke lært, hvordan bier opfører sig i en østjysk tørkesommer.

Og i den smukt blomstrende buddleia søger både bier, svirrefluer og en halv snes dagpåfugleøjer også flittigt nektar. Men ellers er der ikke så mange forskellige dagsommerfugle på besøg i hedebølgen:Enkelte Polygonia c-album og Vanessa atalanta hver dag,de tre kålfugle og hanner af citronsommerfuglen, en del Cel. argiolus og få Maniola jurtina hanner, i alt ni arter.I søndags kørte vi ud til Ørnbjerg vandmølle s.for Tirstrup lufthavn, hvor jeg mellem kl.13-16 fulgte med i hvad der fløj langs Møllesøen og Ulstrup å. Det blev til 20 arter.Men blandt de sete arter var der både en iris-hun og flere c-album, ligesom også Arachnia prorsa var fremme.Af ildfugle fløj virgaureae og phlaeas i pænt antal, mens der blandt blåfuglene kun sås en enkelt icarus-han og mange argiolus. De to Thymelicus-arter var meget fåtallige, ligesom der af Aglais urticae kun sås halvvoksne larver. Stort set var der næsten alt fremme, som man kunne forvente. Men xanthomelas har jeg endnu til gode. God fortsat sommer.Svend Kaaber
Skrevet d. 24/7-2014

Allan Bornø Clausen 21/7-2014 NEZ Dagsommerfugle
Dejligt med alle de insekter som varmen giver både udfoldelsesmuligheder men også problemer med væske. Det er f.eks kendt at der ikke samles nogen honning i varme tørre perioner (ifølge min biavler). Altså blomsterne er næsten nektar tomme.

Bemærkede i går at der ligefrem lå adskillige døde humlebier på terrassen under lavenlerne !

Med hensyn til flyvetider er der bestemt store variationer mellem bestandene:

Her på gården er Stor bredpande, sylvanus 90% færdig. I Bøtøskoven som Martin Bjerg og jeg besøgte i lørdags var de fleste så godt som nyklækkede.



Andet eksempel: Rundt omkring i Nordsjælland er jeg stød på enkelte trætte eksemplare af fillipendula, Seksplettet køllesværmer, gennem de seneste uger, og da jeg ingen havde set her hjemme antog jeg at den var forsvundet herfra. Og så midt i sidste uge et enkelt, og nu rigtig mange i skabioser og blåhatte!



Og så, hvad kan der nås af generationer i sådan en varmesommer? Igen baseret på egne observationer her på gården: Vores nationalsommerfugl urticae, nældens takvinge, spilder ikke tiden. Lige nu ses masser at store larver og pupper

De vil så give ophav til mængder af 3 gen. dyr først i august, og lur mig om ikke de når e´n mere i år, hvad jeg har set før, med forfrosne larver helt hen i november. Jeg vil også holde øje med C-album, der flyver talrigt nu og også har

nye smålarver i elmen, om der skulle dukke endnu en generation hutchinsoni op.

Dagpåfugleøjerne kan også både ses søge ind på loftet mens andre ser slidt ud og

enkelte gange har jeg iagttaget parringsflugt.

Endelig bliver det spændende om camilla laver en anden generation i år som det er set før.

Varmen, hvis den fortsætter, giver bestemt anledning til interessante ændring i dyrenes opførsel.


Skrevet d. 22/7-2014

Peter Samuelsen 21/7-2014 NEZ Dagsommerfugle
21.07.2014, Rungsted: Et stk fint eksemplar af østlig takvinge satte sig på en haveflise her til aften efter der var blevet vandet.
Skrevet d. 21/7-2014

Kurt Christensen 21/7-2014 NEZ Dagsommerfugle
Jeg har haft ialt 3 Østlige takvinger på matriklen i Fredensborg i den forløbne periode. 1 sad på en Rødvinssnor, så kom der 1 ind i stuen og nu sidder nr. 3 og "gisper" ude på værkstedet og holder øje med min beholder med Rødvinslokningen, den virker meget død i sværen og rør sig dårligt nok når Jeg pirker til den ?


Skrevet d. 21/7-2014

Birgit Nielsen 21/7-2014 NEZ Dagsommerfugle
På mit husmandssted syd for Frederikssund er der stor sommerfugleaktivitet. Min sommerfuglebusk, som mærkværdigvis har skiftet farve fra mørkeblå sidste år til hvid i år, tiltrækker massevis af dyr, ligesom det væld af blomstrende merian, katteurt, kæmpeverbena + diverse andre sommerfugletiltrækkende stauder. Stor kål- brassicae 8, Grønåret kål-napi 10, Lille kål- rapae 10, Admiral-atalanta 1, dagpåfugleøje- io 14, Nældens takvinge- urticae 4, stregbredpande- lineola 3, Nældesommerfugl - levana 2. generation 3- en enkelt var så stor, at jeg et kort øjeblik troede, at jeg havde fået besøg af Hvid admiral- camilla. Græsrandøje jurtina 20, engrandøje-hyperantus 10 og Almindelig blåfugl - icarus. alle dyr har en vældig fart på og det lader sig forstå, når man kan betragte gulsmedenes hidsige jagt på alle andre insekter.
Skrevet d. 21/7-2014

Niels Anders Thorn 21/7-2014 NWZ Dagsommerfugle
En enkelt slidt Østlig takvinge på mine rødvinssnore her i Lumsås, Sjællands Odde
Skrevet d. 21/7-2014

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste