Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Mads Hansen 7/9-2013 Dagsommerfugle
En flok larver af arten måneplet er d.d. observeret i færd med at æde de sidste af bladene på mit lille lindetræ.
Skrevet d. 7/9-2013

Thomas Møller 7/9-2013 NWZ Dagsommerfugle
På grunden og ved stranden i Rørvig: 1 atalanta, 3 c-album, 1 rhamni, 1 pamphilus, 2 phlaeas, 4 (ret friske og flotte) lathonia, et par uspec. blåfugle, div. 'kål' - en masse larver i alle størrelser af brassicae på en Strandkål, 2 aegeria, en snes - det er ca. 20! ;) mere eller mindre slidte semele. Heraf flere i muntert parringsforspil: Deres sensommer. :)
Skrevet d. 7/9-2013

Lars Andersen 6/9-2013 NEZ Dagsommerfugle
I dag var jeg rundt i flere haveforeninger ved Amager Fælled og lede efter C. marshalli, fordi jeg dagene før fandt mistænkelige larvegnav i pelargonier i Sønderbro haveforening og H/F Prøvestenen. Om formiddagen så jeg i Heckla park en lille brun blåfugl flyve forbi, desværre kun i et splitsekund, og det kunne også være en lille almindelig blåfugl hun? Men der skal ledes igen i morgen.



P.S. jeg er godt klar over der er andre sommerfuglelarver i Pelargonier.



Fandt sammen med Kirsten Schwartz "Det Hvide C" en ab med D i stedet for et C: http://www.naturephotos.dk/NaturePhotos_show_pic_galleri.php?kgf=24377&Kat=1&KatSort=2
Skrevet d. 6/9-2013

Roland Jacobsen 6/9-2013 EJ Dagsommerfugle
Endelig fandt vi guldhale også på Samsø efter at have kigget efter den i flere år. 2 stk. v. Onsbjerg d. 6.09.2013. For en uge siden et fund også ved Onsbjerg.

Vi må have en population, der er næppe tale om strejfere.
Skrevet d. 6/9-2013

Martin Bjerg 6/9-2013 Dagsommerfugle
Jeg har nu spurgt gennem Miljøministeriets (som Naturstyrelsen hører under) Informationscenter samt medarbejdere i SNS.

Svaret var begge steder, at det ikke er specifikt omhandlet i loven, og at der derfor intet er til hinder for indsamling af insekter og andre smådyr i privatskove, så længe adgangsregler etc. samt andre love fx jagtloven, artsfredninger osv. bliver overholdt.

Indsamling af insekter kan ses på linje med plukning af en buket anemoner og indsamling af bær. Den eneste begrænsning er, at man ikke må samle erhvervsmæssigt med salg for øje.

Speciel skiltning på den enkelte lokalitet, hvis den er i overensstemmelse med loven, kan i nogle tilfælde tilsidesætte de almindelige regler.

Hilsener
Skrevet d. 6/9-2013

Emil Bjerregård 5/9-2013 Dagsommerfugle
Dansk Skovforening*..!!!
Skrevet d. 5/9-2013

Emil Bjerregård 5/9-2013 Dagsommerfugle
...Dansk Skovferning*
Skrevet d. 5/9-2013

Emil Bjerregård 5/9-2013 Dagsommerfugle
...i stedet for der bare tolkes, var det måske en bedre idé at foreningen tog kontakt til naturstyrelsen selv, og finder svaret om hvad man må/ikke må. Alt efter hvordan reglerne er, må man vel også regulere foreningens regler i samme spor. Så enkel finder jeg denne sag.
Skrevet d. 5/9-2013

Martin Bjerg 5/9-2013 Dagsommerfugle
Hej Jørgen.

Nu er der jo ingen, der skriver, at det er suspekt, at du sprøger; det er din egen tolkning. Og så vidt jeg kan se giver alle, du selv inklusive, deres bud på deres tolkning af reglerne.

Stadig vil jeg bede dig om, som skrevet længere nede, at lade være at tillægge Lepidopterologisk Forening nogle suspekte motiver, udfra hvad enkeltpersoner skriver i dette forum. Du har jo ingen idé om, de, du skriver med, er medlem, selvom de fleste jo nok er, fx jeg. Men hvis folk kunne "klandre" Lepidopterologisk Forening dine formuleringer, fordi du skriver på deres hjemmeside, er det måske en anelse svært. Altså; enkeltpersoner eller enkeltmedlemmers kommentarer på hjemmesiden gør det altså ikke automatisk til Foreningens holdning. Præcis som det heller ikke vil gøre til DOFs holdning, fordi jeg på deres hjemmeside udtaler mig om et eller andet aspekt i fx twicheres brug af privatskove.

Hilsener og hygge

Der kan frembringes et hav af eksempler på uheldig/ ulovlig/ uetisk opførsel af folk, der ser på sommerfugle, fugle eller hvad som helst, men det kan man altså ikke bruge til at skyde DOF, Lepidopterologisk Forening eller andre foreninger urene motiver i skoene, uanset om de omhandlede personer er medlem af en af Foreningerne eller ej.

Lepidopterologisk Forenings holdning og etiske regler kan du læse om her på hjemmesiden. Og det er den der gælder for Foreningen. Om nogle medlemmer har en anden holdning, er det selvfølge accepteret som i alle andre foreninger, hvis medlemmerne holder sig inden for gældende love og regler, både officielle og de udvidede af foreningens egne.
Skrevet d. 5/9-2013

Jørgen Munck 5/9-2013 Dagsommerfugle
Der spørges til hvad mit ærinde er, som om at det er suspekt at forsøge at finde ud af hvad der er lovlig adfærd i den Danske natur og om man eventuelt stjæler fra lodsejeren hvis man indsamler eksempelvis sommerfugle, medens jeg derimod opfatter det som suspekt hvis lepidopterologer og deres forening IKKE ønsker at finde ud af hvad der er lovligt, muligvis fordi de godt ved at de måske ikke har helt rent mel i posen.

Jeg undrer mig over denne tilgang til dette spørgsmål, da vi i eksempelvis DOF har gjort en masse ud af at få medlemmerne til at opføre sig ordentligt, medens i denne forening er det nærmest tabu, hvorfor mon denne forskel?
Skrevet d. 5/9-2013

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste