| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Jørgen Munck | 26/8-2013 | LFM | Dagsommerfugle |
|
Jeg kan forstå at Magnus konkluderer, at man godt må optage og indsamle eksempelvis en Kronhjort og juletræ i private skove, da disse arter ikke direkte er nævnt i loven, dette stiller jeg mig dog tvivlende over for, selv om Kronhjorten står på stien. M.h.t. at foreningen er begyndt at dele ud af lodsejerens Spejlbredpander, burde den præcisere at der kun må indsamles på det offentlige dige, da stort set alt på Falster er privatejet. Skrevet d. 26/8-2013 | Martin Bjerg | 26/8-2013 | Dagsommerfugle |
|
Jørgen har vel kun delvist ret. Ja man må kun gå på stier og veje i privatskove. Men man må godt samle, hvad man kan nå fra vej og sti, om det gælder andet end de loven nævnte svampe, bær osv, ved jeg dog ikke. Der kan dog ved skiltning være andre gældende regler i de enkelte skove end de overordnede i Naturfredningsloven. Hvor så Jørgen har det med, at foreningen ikke går op i lovgivningen, fra, vil jeg ikke udtale mig om. Hvis han læser Entomologisk, Lepidopterologisk Forenings osv skrevne regler og udtalelser fra fx bestyrelsesmedlemmer, ja så ser jeg ingen, der ikke går op i at følge lovgivningen, som vel de fleste mennesker i Danmark gør. At der selvfølgelig er folk i alle foreningerne både insekt-, plante- og fugle-, samt blandt de ikke i foreningerne organiserede, der ikke følger reglerne og love, har han jo nok ret i. Men i hvert fald insektforeningerne har ved grove overtrædelser i hvert fald en eksklusions-bestemmelse i deres vedtægter, som kan tages i brug, hvis ikke medlemmerne opfører sig "lovligt". Hvis Jørgen har viden om store overtrædelser, kan han da henvende sig til de respektive bestyrelser, i stedet for at komme med generelle uunderbyggede halv-injurierende opråb. Hygge. Skrevet d. 26/8-2013 | Emil Bjerregård | 26/8-2013 | Dagsommerfugle |
|
Lige for en god ordens skyld. Hvad Jørgen Munck siger er korrekt. Det er kun tilladt at færdes på stierne i fx privatskove. Fx morpheus i Bøtøskoven (som vist er privatskov) ses fint fra stien. Du må heller naturligvis heller ikke fjerne eller samle noget fra en privatskov, da det, sjovt nok, er privatejendom. Tak til Jørgen Munck for lige at gøre klar over det her, som jeg ikke var klar over. Skrevet d. 26/8-2013 | Kent Bovin | 26/8-2013 | F | Dagsommerfugle |
|
Mht. ino, så har jeg fulgt bestanden i Søndersø skov igennem mange år og kender den også fra andre lokaliteter, bl.a. omkring Korup og højmoser på midtfyn, men har dog ikke set til den de sidste par år. Det seneste fotografi jeg har af arten fra Søndersø er fra 2007, men jeg mener også at have set den et par år efter. Jeg vil søge grundigt efter den nærste sæson. Skrevet d. 26/8-2013 | Magnus Vest Hebsgaard | 25/8-2013 | LFM | Dagsommerfugle |
|
Kørte lige med Klaus Hermansen sydpå, her i dag. Målet var Colias croceus (Orange Høsommefugl), men den hårde blæst vanskeliggjorde arbejdet med at spotte denne væsentligt. Ved Øster Ulslev lykkedes det dog at finde et enkelt lidt afdanket eksemplar på en brakmark med en del lucerne. Sydpå, ved Bunddragerne, var der yderligere to i klitrækken, i en lille lærende med en god blomstervegetation. Lige i nærheden, ved Saksfjed Inddæmning, fik Klaus fotograferet en æglæggende hun af Thecla betulae (Guldhale). Denne er meget sjælden i LFM, hvor den kun kendes fra 2-3 steder på Lolland, og måske kun 1-2 sted(er) på Møn. Ved diget lige vest for Kramnitze, lykkedes det at finde i alt 8 croceus'er, alle meget friske og pæne. Formentlig lokalt-klækkede dyr, afkom at den første trækbølge sidst i juli. Desuden helt uhyrlige mængder af cardui og urticae. Skrevet d. 25/8-2013 | Jørgen Munck | 25/8-2013 | LFM | Dagsommerfugle |
|
For god ordens skyld skal jeg gøre opmærksom på at det i.h.t. Naturfredningsloven er ulovligt at bevæge sig udenfor stier i private skove i Dk. det er endvidere ulovligt at fjerne noget som helst, da det er privat ejendom. Det er således ulovligt at indsamle bla.a. sommerfugle i skovene ved Bøtø og Kramnitze uden lodsejernes tilladelse hvilket man iflg. mine oplysninger ikke kan få. Bare til foreningens orientering da den åbenbart ikke går op i lovgivning. Med venlig hilsen. Skrevet d. 25/8-2013 | Svend Kaaber | 25/8-2013 | EJ | Dagsommerfugle |
|
EJ:Aarhus V. 25.AUGUST 2013. Igennem de sidste par uger har jeg kunnet følge eftersommerens dagsommerfugle her på toppen af Aarhus i en stor haves med rigt udbud af nektarplanter. Udbyttet har ikke været stort. Alle tre kålfugle flyver dog i pænt antal endnu, dominerende er dagpåfugleøje, mens der endelig begynder at vise sig stadig flere nældens takvinger. Citronfuglens hun er her trofast hver dag på en blomstrende fuchsia, som ingen af de andre arter bryder sig om. Desuden dukker en lathonia op hver anden dag og viser at den også er i området stadig væk. Men så er det også slut bortset fra argiolus, som fløj talrigt først i august. Kun otte arter i august. Men til de unge sjællandske dommedagsprofeter, der beklager sig over at ingen melder Brenthis ino længere på Fyn. Arten er der stadig, men er blevet lokal, og der synes ikke at blive set efter den blandt de få ældre samlere, der arbejder på øen. Jeg håber, at de tre-fire ildsjæle der bidrager til at holde liv i denne hjemmeside ikke brænder ud af samme grund. Der er mange, der sidder og læser om hvad der flyver øst for Storebælt. Bliv ved med det. En varm sensommerhilsen fra Svend Kaaber, som nu har fulgt den lunefulde danske sommers insekter gennem snart syv årtier. Skrevet d. 25/8-2013 | Jørgen Krogh | 23/8-2013 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Et besøg på 3 skovenge i Bidstrup Skovene mellem Roskilde og Ringsted gav 12 arter. Dejligt at se perlemorsommerfugle i antal: Mange paphia, 1 lathonia samt (ikke mindst) 2 overraskende friske selene, fordelt med ét stk. på to forskellige enge. Det er en halv snes år siden at jeg sidst har set arten! Udover de 3 arter perlemorsommerfugle var der napi, rapae, brassicae, rhamni, urticae, io, atalanta, cardui samt aegeria. Desuden en brunlig blåfugl, som var blæst forbi førend jeg kunne bestemme den - vel en quercus eller w-album? Skrevet d. 23/8-2013 | Allan Bornø Clausen | 22/8-2013 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Slangerup Ås: Jeg kan kun tilslutte mig Magnus' iagtagelser ang betulae (guldhalen. Havde nær frygtet at den ville udeblive i år. Men en rundtur i dag afslørede 6 friske hunner på gården, så den er bare sent ude i år. Underligt med den varme sommer. På en tur til Bulgarien blev der set en allerede 1 juli selv om man skal passe på med at sammenligne de to klimater. 19 arter kunne iøvrigt iagttages, hvor urtica, cardui og de 3 kålfugle topper her antalsmæssigt. Kun 5 atalanta og stadig enkelte lineola og jurtina. Friske agiolus kunne måske være en begyndende 3 generation? C-album desværre fraværende. Skrevet d. 22/8-2013 | Magnus Vest Hebsgaard | 22/8-2013 | F | Dagsommerfugle |
|
Lige endnu en lidt negativ, men vigtig (synes jeg da) "dommedagsprofeti" fra min side. Engperlemorsommerfugl (Brenthis ino) var som bekendt en udbredt og lokalt almindelig sommerfugl på Fyn for få årtier siden. Det lader dog til at den kun er fundet på 3 fynske lokaliteter de seneste år. Neverkær, Søndersø Skov og Hesbjerg Skov. Fra Neverkær er den ikke set siden 2007 (eftersøgt uden held i 2011), hvilket også gør sig gældende for Søndersø Skov. I Hesbjerg Skov er den sidst set i 2012 (et eks.), men her er den forhåbentlig stadig. I min optik er arten derfor tæt på helt at forsvinde fra Fyn, sådan som den allerede har gjort fra Lolland-Falster-Møn. På Sjælland er situationen ikke meget bedre. Den er næsten helt forsvundet fra Gribskov (findes nu kun i den sydlige del, Stenholts Indelukke), og findes kun en håndfuld andre steder. Har nogen kendskab til fund fra andre fynske lokaliteter, fra de seneste par år? Skrevet d. 22/8-2013 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |