Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Thomas Møller 5/8-2014 NWZ Meddelelse
Rørvig: I dag havde en Blåbåndet Pragtvandnymfe forvildet sig ned til havnen i Rørvig. Pudsigt. Intet ferskvand af nogen slags tæt på der.. Men ellers var dagens oplevelse mellem 5 og 10 sværmere, der omkring solnedgangstid høvlede rundt i gården til sommerhuset. Jeg var overbevist om, at det måtte være aftensværmere af en slags, men da det endeligt lykkedes at få nettet en, viste det sig at være en slags smutugler. :D Men flotte var de, mens de høvlede rundt i den svindende dag - uvist hvorfor lige i vores gård i sommerlandet..
Skrevet d. 5/8-2014

Michael Kavin 2/8-2014 F Meddelelse
Til Kent Bovin,



Ikke så underligt som tingene var, men sådan skulle det altså ikke være. Læs hele historien her: http://www.fugleognatur.dk/forum/show_message.asp?MessageID=1210180&ForumID=11
Skrevet d. 2/8-2014

Michael Kavin 30/7-2014 F Meddelelse
Situationen på Bobakker genoprettes snarligt - dyrene fjernes fra det gode sted. Miseren skyldtes tørken og manglende kommunikation. Jeg henviser til tråden på fugleognatur.dk (Jan F. Rasmussens link i tidligere meddelelse).
Skrevet d. 30/7-2014

Michael Kavin 30/7-2014 F Meddelelse
Til Jan Fischer (og Kent Bovin):



Tak for linket. Jeg har straks kontaktet de rette myndigheder. Det har været aftalt at inddele Bobakker området i to dele. En nordlig del hvor lucernen er og som normalt er det mest interessante, og en sydlig del. Meningen er at der alene skulle ske let vintergræsning på den nordlige del, mens den sydlige skulle afgræsses med henblik på udvikling af overdrev. Jeg har bedt styrelsen undersøge hvad der er op og ned på græsningssituationen og regner med svar snarest. Hvis der således er græsning også på den nordlige del, så er det altså en fejl - og så bliver jeg sur!



Hvad angår situationen for Pyrausta nigrata på Maden på Helnæs, så ser den god ud. Førstekuldet fandt jeg i antal inden for græssede arealer den 16. maj og forholdene ser helt rigtige ud.
Skrevet d. 30/7-2014

Jan Fischer Rasmussen 30/7-2014 F Meddelelse
Til Michael Kavin:



Du kan evt. se på en tråd på Fugle og Natur, hvor sagen også diskuteres: http://www.fugleognatur.dk/forum/show_message.asp?MessageID=1210180&ForumID=11
Skrevet d. 30/7-2014

Jan Fischer Rasmussen 30/7-2014 NEZ Meddelelse
Nej sangcikader er vist ikke sådan at opdrætte, så jeg kan ikke forestille mig, at de bruges som foderdyr. Hvis det virkelig er en sådan/sådan nogle, er det nok sandsynligere, at de har været med i en kuffert hjem fra charterferien.
Skrevet d. 30/7-2014

Annette Kristiansen 12/7-2014 Meddelelse
Mange blodpletlarver set på brakmark ved schæferhundeklubben på Wilhelmsborgvej i Holstebro
Skrevet d. 12/7-2014

jens møller 11/7-2014 Meddelelse
hundredvis af Blodplet-larver Tyria jacobaeae i stor aktivitet de sidste 14 dage i HI-Park, 7400 Herning.
Skrevet d. 11/7-2014

Per Stadel 3/6-2014 NEZ Meddelelse
På en besigtigelsestur i Lyngby Åmose besøgte undertegnede og Hans Peter Ravn sammen med to repræsentanter for kommunen 3 tørvemosearealer i området. Foruden den kendte mose, som vist er den mest besøgte af entomologer, så ligger der to andre gode områder længere mod øst, hhv. 55.7782,12.4791 og her 55.7783,12.4841. Her er der også gode bestande af mosebølle og masser af kæruld og tranebær.

Hvis nogen kommer i mosen i den næste tid, vil det være værdifuldt at få oplyst, om optilete og andre gode arter forekommer i disse områder. Kommunen foretager rydning for birk en gang om året.

Hilsen Per Stadel Nielsen
Skrevet d. 4/6-2014

Per Stadel 20/5-2014 Meddelelse
Hvis nogen derude skulle være interesserede i at prøve at klække Cerura vinula, gaffelhale eller hermelinskåbe, så har jeg rigeligt med æg, som formodes at være befrugtede. Arten er en god begynderart, den er ret nem at klække med pil, poppel og asp som foder.

Kontakt mig hurtigt via http://www.lepidoptera.dk/k2o3ntkt.php?modt=edit for at aftale nærmere. Du får selvfølgelig æggene kvit og frit.

Hilsen, Per Stadel
Skrevet d. 20/5-2014

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste