Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Mika Zagrobelny Larsen 12/5-2014 Meddelelse
Jeg efterlyser igen i år individer af Zygaena filipendulae (seksplettet køllesværmer)til min undersøgelse af, hvordan arten har koloniseret Danmark efter sidste istid



Jeg har ved et tilfælde opdaget (vha. DNA analyse), at de 5 populationer af den seksplettede køllesværmer, som jeg studerer i Nordsjælland og på Møn, ser ud til at komme fra to forskellige indvandringer til Danmark efter sidste istid. For at få et tydeligere billede af hvordan Danmark er blevet koloniseret af køllesværmeren, kunne jeg virkelig godt tænke mig at få nogle individer fra andre populationer i Danmark og også meget gerne fra Sverige. Så hvis nogle af jer har mulighed for at sende mig 1-2 individer af Zygaena filipendulae fra en population fra et andet sted i Danmark end lige Nordsjælland eller Møn, ville det være en stor hjælp. Jeg er specielt interesseret i individer fra Jylland, Fyn og Sverige. Det er ligemeget om det er en larve, puppe eller voksen, og det gør heller ikke noget, hvis den er død, selv om jeg helst vil have den levende.



Adressen er:

Mika Zagrobelny

Institut for plante og miljøvidenskab

Københavns Universitet

Thorvaldsensvej 40

1871 Frederiksberg C



http://plen.ku.dk/english/research/plant_biochemistry/natural_products/zygaena/

Skrevet d. 12/5-2014

Thomas Møller 12/5-2014 NWZ Dagsommerfugle
Godt at høre, Magnus. :)

Ja, der er sket noget positivt i Store Bøgeskov. Håber at de ikke lader sig slå helt ud af lortevejret, de kære euphrosyner.. Satser på at komme ned og kigge igen meget snart. :)
Skrevet d. 12/5-2014

Lars Andersen 10/5-2014 NEZ Dagsommerfugle
Rettelser i Makrofotograftræf; Acronicta auricoma larve er en fejl, det er en Bjørnespinder, caja larve. Og Pyausta skal rettes til Pyrausta.



Hej Birgit, dit husmandsted kender jeg ikke? Men så vidt jeg kan huske er det ikke så langt væk fra Frederikssund.
Skrevet d. 12/5-2014

Birgit Nielsen 11/5-2014 NEZ Dagsommerfugle
På mit husmandssted til akkompagnement af nattergalesang: 1 stk vejrandøje, megera, smukt friskt eksemplar.
Skrevet d. 11/5-2014

Magnus Vest Hebsgaard 11/5-2014 NWZ Dagsommerfugle
Thomas: De var faktisk overraskende store i forhold ti sidste år, selv hannerne havde en ganske pæn størrelse. Vi så i alt kun 10-11 eks., men vejret var også kun optimalt den første halve time, vi var i skoven. Jeg er overbevist om, at der har været betydeligt flere. Den halv-tilgroede lysning var (som sidste år) det bedste sted, med min. 4 eks., hovedsageligt hunner. I løbet af vinteren, er nogle få af skovrabatterne blevet udvidet med en kratrydder (el. lign.), så det tegner godt:)
Skrevet d. 11/5-2014

Lars Andersen 10/5-2014 NEZ Dagsommerfugle
Makrofotograftræf; Vi var mange der deltog (ca. 36) d. 10 maj 2014 oppe på Melby Overdrev, vi var heldig med vejret, og så mange spændende insekter.



Der var dagsommerfugle som; Spættet Bredpande, Gråbåndet Bredpande, Grønåret Kålsommerfugl, Aurora, Lille Ildfugl, Dagpåfugleøje og Okkergul Randøje. Andre sommerfugle som; Natpåfugleøje, Lyngmåler, Fyrremåler, Purpurmåler, Pyausta despicata. Larver af Stribet Hedespinder, Egespinder, Acronicta auricoma og Hedenonne.



Man kan se på fugleognatur at observationer fra Melby Overdrev d. 10 maj fylder godt i naturbasen.

Der køre tråde på fugleognatur & naturephotos.



Her gruppebillede i stor størrelse; http://www.danske-natur.dk/images74/dan140973a.jpg


Skrevet d. 11/5-2014

Thomas Møller 11/5-2014 NWZ Dagsommerfugle
Øv! Havde håbet, at de kræ havde holdt sig i skindet (puppen) til vejret var blevet bedre.. Nå men du så dog nogle stykker, Magnus. :)

Er de lige så små, som dem vi så sidste år?
Skrevet d. 11/5-2014

Magnus Vest Hebsgaard 10/5-2014 NWZ Dagsommerfugle
Store Bøgeskov i dag: Ca. 10 Boloria euphrosyne (hvoraf 8 er set af undertegnede) i ikke ligefrem fantastisk vejr. Dejligt igen at se den i Store Bøgeskov, omend den var noget fåtalligere end sidste år. Den nærliggende Nordskov (ved Stenlille), hvor den er set i 2012, gav desværre ikke gevinst. Store Enemærke syd for Nordskov virkede noget mere lysåben, men heller ikke her lykkedes det at finde euphrosyne.
Skrevet d. 10/5-2014

Per Adel 10/5-2014 Dagsommerfugle
Det må i da nok sige!! Sikke et skifte . Efter en fantastisk april kom vejrskiftets i maj og så gik det da helt i stå . På 2 dage i Skæring med mere end 100 dyr og 20+ arter gik det til 6 dyr og 4 arter endda på 3 dage!! Der er masser af arter og de er rigtig tidligt ude ,men de må altså sidde i en skurvogn og spille kort. Tiliae i haven til morgen. Sjovt at de 2 der er fundet til nu iår er fra Århus. Nå , en trøst er da at det kun kan blive bedre !!
Skrevet d. 10/5-2014

Martin Bjerg 9/5-2014 NEZ Dagsommerfugle
Det regner, men jeg så da 3 napi og en phlaeas ved stranden ved Tisvildeleje i formiddags, men det var ikke noget, der kunne slå to kugler lakridsis. Og ja Thomas; kan kun give dig ret. Der findes i hvert fald ikke mange natkræ i Danmark, som kan bære en melding.
Skrevet d. 9/5-2014

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste