Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Kaj Dahl 9/8-2012 WJ Dagsommerfugle
Ved Skjernåens udspring:

>30 Kommabredpande, comma - > 50 Dukatsommerfugle, virgaureae (flest hunner) samt almindeligheder. Dejligt område.
Skrevet d. 9/8-2012

Peter Augustinus 8/8-2012 NEJ Dagsommerfugle
Svalehale – Læsø.

I forbindelse med undersøgelsen af forekomsten af Svalehale på Læsø har jeg fra 1. juni til d.d. modtaget 4 meddelelser om fund af Svalehalens larver. 2 af disse fund var ledsaget af foto som efter en eksamination viste, at larverne var Lille skovpåfugleøje. De sidste 2 meddelelser var ikke ledsaget af fotos men med oplysninger om, at larverne var fundet på henholdsvis stranden syd for Vesterø og på Banstensvejen. Årsagen til at personer sender sms oplysninger om fund af larver hænger i øvrigt sammen med, at jeg i den efterlysning der blev bragt om Svalehaler i Læsø Turistmagasin (oplag 120.000) havde valgt også at bringe et foto af larven. Ud over de 4 henvendelser om fund af larver har jeg med, ét års forsinkelse modtaget meddelelse om yderligere én observation af en flyvende Svalehale i sommeren 2011.

Forekomsterne af dagsommerfugle på Læsø dette år er stadigvæk yderst pauver. For et par dage siden så jeg således Påfugleøje nummer 2 denne sommer. Til gængæld ses Skovrandøje stadigvæk ugentligt.

I førstkommende uge antager jeg at selvsået Gyldenris blomstrer i kanten af Læsøs skove. Denne plante plejer at tiltrække sig sommerfugle i stor mængde.

Mange hilsner Peter Augustinus
Skrevet d. 8/8-2012

Lars Andersen 4/8-2012 NEZ Dagsommerfugle
Der blev pludseligt råbt Ilia af to andre som smurte i en lysning 300 meter længere ned af Snogevej i Pinseskoven på Vestamager, jeg var hurtig af sted på min cykel og kom først frem på stedet, lige som jeg tog et foto af Ilia forsvandt den væk fra birkestammen, og alle de andre der kom løbende bagefter troede det var mig der jog den væk, så pludselig meget sure ud, og bebrejdede mig for det.

Efter nogle nervepirrende minutters tid, dukkede den op igen, og så fik alle set den meget slidte han, pyha der slap jeg for videre påtale. Se hvor glade de ser ud nu.



Sørgekåben var der to af på en lysning i nærheden.



Der er på fugleognatur fra d. 2 august en debat under et billede af Ilia om indsamling; http://www.fugleognatur.dk/gallery.asp?mode=ShowLarge&ID=184303
Skrevet d. 5/8-2012

Jørgen Krogh 4/8-2012 NEZ Dagsommerfugle
I Bidstrupskovene mellem Roskilde og Ringsted så jeg 17 arter. De mest nævneværdige var en ino (meget affløjen), en meget stor hun-kejserkåbe af formen valezina, virgaureae samt et antal helt friskklækkede og meget smukke c-album.
Skrevet d. 4/8-2012

Henrik Mathiassen 3/8-2012 LFM Dagsommerfugle
Et smut til Bøtø m Frank Desting: Så en fin morpheus hun lige syd for den nordlige parkeringsplads tæt på diget, men fik desværre ikke nogle billeder før den fløj væk. Desuden en grønbroget kålsommer på diget (i selskab m Jan Fisker, Lars ? og Peter Mølmann), 3 sort ildfugl, 4-5 nældefugle, ca 10 stor bredpande, dagpåfugleøje, 1 lille ildfugl, 2 citronsommerfugl, 3 skovblåfugl, 1 admiral og utallige græsrandøjer, engrandøjer og lille og grønåret kålsommerfugl.
Skrevet d. 4/8-2012

Lars Andersen 3/8-2012 NEZ Dagsommerfugle
En lille tur i Pinseskoven bød på en friskklækket Sørgekåbe han og flere Iris og Det hvide C, senere var jeg oppe i Pinseengen hvor jeg måske så en Ilia hun oppe i et piletræ. Men jeg er ikke sikker?
Skrevet d. 3/8-2012

Tom Nygaard Kristensen 27/7-2012 SJ Dagsommerfugle
Hej Michael K. A. adippe (Skovperlemorsommerfugl) lægger ofte æg på andre plantedele i nærheden af violer.



M. galathea (Skakbrætrandøje?) er fundet ca. 65 km. syd for grænsen. Har i går eftersøgt den i og syd for Frøslev Mose og i Kiskelund Plantage nord for Padborg uden at finde den (men fandt agestis).
Skrevet d. 28/7-2012

Peter Augustinus 28/7-2012 NEJ Dagsommerfugle
Svalehale – Læsø. Jeg har via sms modtaget 2 meddelelser om fund af Svalehalens larver på Læsø. Til begge meddelelser var der vedhæftet foto af larverne. Eksamination af fotografierne har imidlertid vist, at larverne desværre er fra Lille natpåfugleøje. Den ene larve er fundet i lyngområdet ved Danzigmann, den anden larve er fundet i Statsskoven tæt ved et lyngareal.

Det er stadigvæk særdeles beskedent med observationer af dagsommerfugle på Læsø denne sommer. Hist og pist ses dog diverse arter af perlemorsommerfugle og randøjer. Randøjerne synes som de eneste sommerfugle ikke at være påvirket af den usædvanligt våde og kolde sommer. Eksempelvis har jeg observeret Skovrandøje med jævne mellemrum - på en halv snes lokaliteter - siden begyndelsen af juni.

Det bliver spændende at se hvorledes midten af august arter sig på Læsø. Denne periode anser jeg for sommerens fineste for dagsommerfuglenes vedkommende.

Mange hilsner Peter Augustinus
Skrevet d. 28/7-2012

Michael Kavin 27/7-2012 NEJ Dagsommerfugle
Fantastisk at læse om morpheus fra Bøtø og Corselitze samt illia fra Amager (må vel også være andre steder i det ø-danske?). Jeg sidder her på Læsø og nøjes med at glæde mig over Skovrandøjer med mærkelig opførsel i den lidet passende lokalitet i Nordmarken. Skovperlemorsommerfugl er der er del af (en hun lagde tilsyneladende æg på Djævelsbid???) samt enkelte Markperlemorsommerfugl.



Her er der mærkeligt nok ikke nogen fotografer.....
Skrevet d. 27/7-2012

steffen johansen 27/7-2012 NEZ Dagsommerfugle
Ganløse. NY DAGSOMMERFUGLEART - altså for Ganløse By - omkring egetræer ved gadekæret ses 5 blåhale (quercus), rart med nogle små glæder.

Har hørt vor ærede kassere runder et skarpt hjørne - 60 år - Stort tillykke.
Skrevet d. 27/7-2012

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste