Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Jakob Arnholtz 5/6-2013 NWZ Dagsommerfugle
P. armoricanus. 18. stk set på Eskebjerg Vesterlyng
Skrevet d. 20/6-2013

Jakob Arnholtz 7/6-2013 NWZ Dagsommerfugle
P. hippothoe. 1.stk(han) set i Veddinge bakker.


Skrevet d. 20/6-2013

Jakob Arnholtz 15/6-2013 NWZ Dagsommerfugle
P. hippothoe. 6.stk(hanner) set i Veddinge bakker.

Arten er gået stærkt tilbage på egnen. Jeg forsøger at kontakte kommunen angående biotoppleje, da kraftig afgræsning af lokaliterene er en del af årsagen til den dramatiske tilbagegang for ildfuglene (og andre sommerfugle!)



Skulle nogen have kommentarer eller materiale angående hippothoe og virgaureae på sjælland, som jeg kan bruge hos kommunen for at belyse problemerne for arterne, vil jeg meget gerne høre derom. Jo mere jo bedre. Jeg kunne også godt bruge den rapport Peter Rostgaard Christensen lavede engang i 80'erene ang. græsning, biotoppleje og sommerfugle. Måske den ligger som pdf et eller andet sted?
Skrevet d. 20/6-2013

Hugo Nissen 18/6-2013 WJ Dagsommerfugle
2 stk Moserandøje, C. tullia set på Haltrup Hede, som ligger i Haldbjerg Plantage lige uden for Ansager. Jeg besøgte stedet for første gang her i starten af juni, fordi jeg syntes, det kunne være sjovt at undersøge nogle nye lokaliteter, og jeg skal da lige love for at det har givet pote. Først en malvae, som jeg ikke set i evigheder, så en S. culiciformis, A. cordigera, en 4-5 A. crataegi og senest altså et par tullia.
Skrevet d. 20/6-2013

Hugo Nissen 20/6-2013 WJ Dagsommerfugle
Som nyt medlem synes jeg lige jeg vil hilse på. Mange af jer kender mig jo nok allerede fra Fugle&Natur, men kort fortalt har jeg interesseret mig for sommerfugle siden 1969. Jeg var aktiv indtil omkr. 1988, hvor familie og arbejde satte interessen lidt i baggrunden. I 2009 blev jeg medlem af F&N og dette, sammenholdt med min anden store interesse, foto og video, gav mig skubbet til at komme i gang igen. Jeg blev for alvor "genfødt" den 28.juni 2010, da jeg på samme dag så 2, for mig, helt nye arter i Vestjylland: Aporia crataegi og Araschnia levana, og siden er det blevet til flere gode arter, senest C. tullia på en lille hede lige uden for Ansager. Jeg er i fuld gang med at indrapportere mine fund til Bugbase, således at vi kan få Vestjylland lidt mere på banen. Jeg glæder mig til at dele mine oplevelser med jer, og I er velkomne på min hjemmeside: http://www.familiennissen.dk

venlig hilsen

Hugo




Skrevet d. 20/6-2013

Thomas Møller 19/6-2013 NEZ Dagsommerfugle
Hehe, Magnus.. Må lære at se ordentligt efter. ;)

Men det var da også en fin ting at se..

Steffen: Hvordan kan du konkludere, at det ikke er slåningen, der har taget livet af amanda på Baunemarken? Selvom vikken i sig selv ikke tager skade/hurtigt vokser op igen, kan slåningen vel - afhængigt af tidspunkt osv - vel snildt kvase alt, hvad der er af larver på et givent tidspunkt..!??
Skrevet d. 19/6-2013

Palle Frejvald 17/6-2013 SZ Dagsommerfugle
Hvis nogen kommer en tur til Jydelejet på Møn de nærmeste dage, er det måske en god ide at se efter Kirsebærtakvinge, Nymphalis polychloros. Jeg så en, måske to, i mandags helt ude ved kysten: http://www.fugleognatur.dk/forum/show_message.asp?MessageID=973549&ForumID=11
Skrevet d. 19/6-2013

Bjarne Skule 18/6-2013 Natsommerfugle
En fin og hyggelig morgen på P1 - om natsværmere

http://www.dr.dk/P1/P1Morgen/Udsendelser/2013/06/18/093226.htm


Find linket til afsnittet sidst i udsendelsen.

Mvh

Bjarne
Skrevet d. 18/6-2013

Steffen Johansen 18/6-2013 NEZ Dagsommerfugle
Værløse- Baunemarken fra kl 14-15 i bagende sol,herligt, så 12 violetrandet ildfugl (hippothoe)af begge køn. Søgte især nektar på vikke, der åbenbart ikke tager skade af slåningen, så det er ikke årsagen til at isblåfugl ( amanda) tilsyneladende er væk fra området. Så også 8 stor bredpande (faunus)- 3 græsrandøje (jurtina)- 4 engrandøje (hyperantus)- 5 okkergul randøje (pamphilus) 1 lille ildfugl (phlaeas). Natdyr 1 gammaugle .
Skrevet d. 18/6-2013

Magnus Vest Hebsgaard 18/6-2013 NEZ Meddelelse
Hej Thomas,

Det var nu en Hemaris tityus (Smalrandet Humlebisværmer), Allan så!

Mvh.,

Magnus
Skrevet d. 18/6-2013

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste