Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Martin Bjerg 13/6-2011 NEZ Dagsommerfugle
Lokket af Erling og Mikkels rapport fra Jægerspris fra forleden, drog Allan og jeg også derop en lille formiddagstur i dag. Det er godt nok et dejligt sted trods lupiner, oppløjede hvedetilsåede overdrev osv. Dagens høst inkluderede 10 semiargus, 40 amandus, 40 hippothoe, 3 cinxia, 4 aglaja, lidt icarus og minimus, mange fine urticae, pamphilus og jurtina, 500 argus (heriblandt nogle helt nyklækkede oppasset af myrer på græsstråene) som virker som om de har spredt sig fra kernelokaliten ud over området, et par suspekte meget idas-lignende argus, mængder af striata og atrata samt de første par friskklækkede viciae. Derudover lidt Maj-gøgeurt, Plettet Gøgeurt, Bakke-gøgelilje, Månerude. Desuden lidt andre naturtosser af diverse arter.
Skrevet d. 13/6-2011

Erling Krabbe 13/6-2011 Dagsommerfugle
Min årlige optælling i højmosen Skidendam i Teglstrup Hegn ved Helsingør efter Moseperlemorsommerfugl, Boloria aquilonaris. En af artens absolut sidste levesteder på Sjælland.

Vejret var ikke helt optimalt (lidt sløret sol), men dog godt her til morgen. Talte omkring 15 dyr ved eftersøgning hele højmosefladen rundt. Det er bestemt ikke imponerende, men arten holder da stand endnu. Det er godt.
Skrevet d. 13/6-2011

Steffen Johansen 12/6-2011 NEZ Dagsommerfugle
Værløse. Baunemarken. Livlig flyvning af Violetrandet ildfugl (hippothoe) så 40 stk. Heraf 2 æglæggende hunner. Stor bredpande (venata) talrig 50+ - 6 Frisk klækkede nældens takvinge (urticae)- 11 okkergul randøje (pamphilus)- 3 græsrandøje (jurtina)- 4 alm. blåfugl (icarus).

2 Irgrøn metalvinge (statices)
Skrevet d. 12/6-2011

Magnus Vest Hebsgaard 12/6-2011 NEZ Dagsommerfugle
Hej,



Idag kom en dag der har fået betydning for mit liv. Jeg var cyklet(da jeg er lokal) til Melby Overdrev i NEZ, for at fange nogle dagsommerfugle. Dagen før havde jeg havde på afstand fotograferet noget på det selv samme sted ,Melby Overdrev, som godt kunne minde om en machaon, svalehale. Det fik jeg så bekræftet dagen efter, idag, da jeg fik fanget en stor og enormt velbevaret hun i området nær tårnet. Det har været en mindeværdig dag.







Mvh. Magnus
Skrevet d. 12/6-2011

Magnus Vest Hebsgaard 12/6-2011 NEZ Dagsommerfugle
Hej,

Idag kom en dag der har fået betydning for mit liv. Jeg var cyklet(da jeg er lokal) til Melby Overdrev i NEZ, for at fange nogle dagsommerfugle. Dagen før havde jeg havde på afstand fotograferet noget på det selv samme sted ,Melby Overdrev, som godt kunne minde om en machaon, svalehale. Det fik jeg så bekræftet dagen efter, idag, da jeg fik fanget en stor og enormt velbevaret i området nær tårnet. Det har været en mindeværdig dag.



Mvh. Magnus
Skrevet d. 12/6-2011

kurt vangskjær 11/6-2011 NEZ Dagsommerfugle
Til Erling krabbe. jeg kan sige at cinxia formentlig har været i jægersprisområdet i årevis, jeg har exemplarer fra selve nordskoven fra engang i 80erne
Skrevet d. 11/6-2011

Thomas Stenild 11/6-2011 EJ Dagsommerfugle
Kællinghøl ved Bjerringbro.



2 selene første gang jeg ser dem her, ca 10 cinxia, en del sylvanus og 2 urticae.
Skrevet d. 11/6-2011

Erling Krabbe 11/6-2011 NEZ Dagsommerfugle
På heldags rundtur til Hornsherred og Melby på en herlig Pinselørdag i flot solskinsvejr. Medobservatør: Mikkel Lausten.

Vi startede tidligt på Jægerspris Øvelsesterræn, bakkerne nord for Brandbjerg op mod Nordskoven, og efterfølgende Brandbjerg. De tørre, blomsterrige overdrev op mod skoven og fugtige lavninger sydfor var et sandt eldorado af friskklækkede dagsommerfugle. I et virvar mellem hinanden fløj her 10 stk. Engblåfugl (C. semiargus)(både hanner og hunner), 12 Isblåfugle (P. amanda), 20 Dværgblåfugle (C. minimus), 5 Alm. Blåfugle (P. icarus), 40 Argusblåfugle (P. argus) og 10 Violetrandet Ildfugl (både hanner og hunner). Imponerende. Netop Engblåfuglen var hovedmålet for dagens tur, så vi var svært tilfredse. Er dette mon efterhånden artens eneste forekomst på Sjælland? Med 10 flyvende (og 30 meldt ud sidste år)ser det helt fornuftigt ud for den lille ynglebestand her.

På de helt tørre overdrev op mod Nordskoven fløj 3 Okkergul Pletvinge (M. cinxia), jeg mindes ikke at have set arten på Jægerspris eller Hornsherred før.

Desuden 1Vejrandøje (L. megera), de første 3 Græsrandøjer (M. jurtina) og ca. 35 Okkergule Randøjer (C. pamphilus). Desuden mange friske Nældens Takvinger (ca. 40 stk) (A. urticae), 50 Stor Bredpande (O. venata), 1 Stor Kålsommerfugl (P. brassicae) og en enkelt Grønåret Kålsommerfugl(P. napi). På Brandbjerg glædede vi os over en helt frisk og meget smuk Markperlemorsommerfugl (M. aglaja), og både Majgøgeurt og Bakke-Gøglilje i blomst.

Også en del Blodplet sås forresten.

Videre til Rygård Dyrehave nær Holbæk. Den spændende højmose Kirkemosen inde i skoven frembragte masser af friskklækkede Moseperlemorsommerfugle (B. aquilonaris), vi talte vel op mod 100+. I sydvesthjørnet ved porsekrattet var den særlig talrig, og her var der vild gang i parringen. Tre "klaser" med 6-7 hanner ovenpå én hun i kærulden var et nærmest komisk syn. Ude på højmosefladen fløj desuden 5 Bølleblåfugle (V. optilete) og en Grøn Busksommerfugl (C.rubi). I skoven desuden 1 Stor Kålsommerfugl (P. brassicae), 4 Store Bredpander og en Nældens Takvinge.

Vi sluttede af på Melby Overdrev, men ankom først ca. 16.5, hvor de første skyer så småt byggede op, så kombineret med en søbrise var vores held sluppet op. Ingen malvae eller tages, men 6 stk cinxia, en slidt Lille Ildfugl ( L. phlaeas, ca. 50 Argusblåfugl, de første 15 friske Forandelige Blåfugl (P. idas), 10 Alm. Blåfugl, 10 minimus og 20 pamphilus.

Vi sluttede af med en spillende Vagtel ved Holløse Bredning, inden regnen startede.

En super god dag.
Skrevet d. 11/6-2011

Martin BJerg 11/6-2011 NEZ Dagsommerfugle
Var en tur i den lokale mose ved Allerød. 15-20 smukke nyklækkede ino, falgrede rundt. Smukt. Der mangelede bare nogle amandus, hippothoe, diamina og machaon for at gøre det perfekt. Men der var da en sylvanus, men den opvejede ikke helt fraværet af de andre. Men dejligt at se, at ino holder ved på denne lille plet.
Skrevet d. 11/6-2011

Birgitte Winge 10/6-2011 Dagsommerfugle
Har 10/6 2011 på min græsplæne, på syd-/midtsjælland, observeret en sommerfugl, som jeg aldrig før har set. Skriver her i håbet om at nogen kan fortælle mig om den.

De yderste vinger var nærmest kakifarvede, med en ja, pink streg på forkanten, samt 2 pink pletter bagtil. Inderste vinger var ensfarvede pink. Sort hoved.

Kender ikke meget til sommerfugle, og denne pink farve virkede meget usædvanlig.

håber en ell. anden har lyst til at give mig en forklaring.
Skrevet d. 10/6-2011

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste