| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Klaus Hermansen | 10/5-2011 | LFM | Dagsommerfugle |
|
Var en lille tur sydpå. Bøtø: 2 tityrus-hanner (sort ildfugl) og 1 fuciformis (bredrandet humlebisværmer). Søholt: 6 euphrosyne (rødlig perlemorsommerfugl) og 1 silvicola-han (sortplettet bredpande). Skrevet d. 10/5-2011 | Anders Rousing | 10/5-2011 | LFM | Dagsommerfugle |
|
Så flyver Nældesommerfugl/Levana og Aurora igen i baghaven ned mod Refshalemose i Maribo, det betyder jo sæsonen er igang for alvor. Jeg har tænkt mig, at bruge lidt tid på at søge Rødlig perlemorsommerfugle her i maj, på andre lokaliteter end ved Søholt. Jeg har et par steder i tankerne på Lolland, så får vi se om det bliver en trist ørkenvandring,...eller om det for en gangs skyld skulle lykkedes, at finde lidt "nyt". Skrevet d. 10/5-2011 | Arne Lykke Viborg | 10/5-2011 | Dagsommerfugle |
|
Lige en lille kommentar til Peder Skous observation af en slidt I. lathonia (storplettet perlemorsommerfugl). Tror ikke at den kan overvintre, men mig bekendt får de danske populationer jævnligt tilskud af indvandrede individer. Så måske er det et nyligt sydfra indfløjet eksempler, du har set, i sydeuropa klækker arten jo tidligt. Grænsekontrollen er jo endnu ikke genindført:-), så der kan stadig slippe enkelte individer over. Skrevet d. 10/5-2011 | Peder Skou | 2/5-2011 | F | Dagsommerfugle |
|
Jeg har været lige ved at glemme at underholde med følgende: 1 stk. Storplettet Perlemorsommerfugl/Issoria lathonia i Åmosen ved Ollerup på Sydfyn d. 2. maj. Eksemplaret, som vist var en han, var meget slidt og virkede afkræftet og udbrændt, og jeg fik den tanke når den var så slidt så tidligt, så skulle man næsten tro at den havde overvintret. Men det kan vel ikke lade sig gøre??? Skrevet d. 8/5-2011 | Birgit Nielsen | 8/5-2011 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Syd for Frederikssund i en lille ny skov med en høj, tør skrænt op til S-banen: 2 okkergul randøje-C. pamphilus-, 1 glyphica ( kender ikke noget dansk navn), i selve skoven: 2 skovrandøje-aegeria-, 6 dagpåfugleøje-io-, 1 nældens takvinge-urticae-, 5 citronsommerfugl-rhamni-, 5 stor kålsommerfugl-brassicae-, heraf 2 i dekorativ parringsakt i de gule mælkebøtter, 10 grønåret kålsommerfugl-napi. I min egen have syd for Frederikssund: 7 aurora- cardamines, 2 stor kål-brassicae, 8 grønåret kål-napi, 7 pyrausta aurata ( dem kender jeg heller ikke noget dansk navn for) og 10 bombylius major, hvis det kan interessere nogen. De er i hvert fald morsomme at iagttage. Skrevet d. 8/5-2011 | Klaus Hermansen | 5/5-2011 | NWZ | Dagsommerfugle |
|
Røsnæs. Rødplettet blåfugl, Aricia agestis og okkergul randøje, Coenonympha pamphilus er startet for i år. Fransk bredpande, Pyrgus armoricanus, var meget talrig på den klassiske lokalitet, så kvæggræsningen er stadig positiv. Vinden drillede noget, men et par fotos blev det til. Skrevet d. 5/5-2011 | Svend Kaaber | 3/5-2011 | EJ | Dagsommerfugle |
|
Replik til Peder Skou om banvendelsen af de tonavne: Nældens takvinge/Lille Ræv. Da jeg i 1947 begyndte at interessere mig for dagsommerfugle fik jeg anskaffet de to danske bøger om emnet. De var begge fra 1943, nemlig 'Roms atlas' af H.Anthon/S.L.Tuxen og Michael Schrøders 'Danske Storsommerfugle.Dag- og Aftensommerfugle. Og begge anvender de ovennævnte to navne for arten Vanessa urticae.Faktisk står 'Lille ræv' først hos Schrøder, mens Tuxen har det som nr. to.Interessant er det, at de ikke anvender betegnelsen 'Kirsebærtakvinge' for arten 'Vanessa' polychloros, som hos dem begge kaldes 'Stor ræv'. Af den grund vil jeg tro, at man i disse år -og som vist er før du interesserede dig for disse arter - mest anvendte navnet 'Lille ræv' for V.urticae. Så da jeg skrev som jeg gjorde 30.april, skyldes det nok rester fra en dansk praksis i mine drengeår, hvor de to arter oftest hed Lille og Stor ræv - og ikke 'Nældens takvinge' og 'kirsebærtakvinge'. Og dengang så ikke blot 'man' , men også jeg næsten lige meget til begge arter på Sydfyn.Hvad mine dagbøger helt tilbage til 1949 kan bekræfte. Skrevet d. 3/5-2011 | Peder Skou | 2/5-2011 | Dagsommerfugle |
|
Vedrørende Peter Augustinus' indlæg i går d. 1. maj. Jeg ønsker med dette IKKE at skabe en større debat, men jeg føler at et par kommentarer ville være på sin plads. Peter skriver, at han mener at mere erfarne sommerfuglefolk "lægger deciderede blokeringer" overfor folk med mindre erfaring ved ikke at bruge danske navne. Jeg tror derfor at det vil glæde Peter at høre, at jeg ved at alle gamle "traditionelle" sommerfuglefolk meget gerne ser nye medlemmer i vores lille skare. Grunden til at vi gamle i faget bruger de videnskabelige navne er den såre simple, at vi er vokset op med dem og vi har aldrig lært at bruge andre navne indbyrdes. For dagsommerfuglenes vedkommende har vi så nok styr på de fleste af de danske navne også, det vil sige dem der blev brugt tidligere da vi var unge og grønne i faget. Desværre er der en tendens til, at for hver ny bog der udkommer om dagdyrene, så skal forfatteren lige markere sig med en hel del navneændringer. Og så er det at vi gamle heller ikke kan være med her men må ty til de videnskabelige navne. Indtil for nylig har vi kun haft danske navne på en ganske lille del af natsommerfuglene. Dette blev der ultimo 2009 lavet om på da bogen "Danmarks sommerfugle" udkom, og hvor forfatterne havde komponeret danske navne for samtlige natdyr. Om man synes om disse navne er langt hen ad vejen en smagssag, men en del navne er ikke voldsomt hensigtsmæssige eller logiske og enkelte ligefrem misvisende. Nu er det så sådan at vi gamle i faget i det store og hele kan huske (indtil senilitetens tåger breder sig) og bruger de latinske navne på alle natdyrene, vi har dem på rygmarven så at sige. Så er det altså ikke specielt nemt at lære det meste af 1000 nye navne og vel at mærke navne som vi ikke kan bruge til noget i forhold til vores kolleger i udlandet. Så derfor er det at vi bruger de latinske navne og så bruge vi faktisk kun artsnavnene når vi taler om dyrene, ikke slægtsnavnene. Og iøvrigt, er det nemmere at lære at en art hedder "Frønnet landmand" end det latinske "puta"? Men altså: Vi gamle rotter bruger altså ikke videnskabelige navne for at holde andre udenfor. Iøvrigt rummer Svend Kaabers indlæg, som var anledningen til Peter Augustinus' kommentar, det gamle og i mange år ikke brugte navn "Lille ræv". Dette er hvad vi i årtier har kaldt "Nældens takvinge". "Lille ræv" er en direkte oversættelse af artens tyske navn "Kleiner Fuchs". Jeg skal ikke gætte på hvorfor Svend er begyndt at bruge dette navn der vel næsten allerede var gledet ud da han trådte sine sommerfugle-mæssige barnesko på Midtfyn i 1950'erne. Men måske er Svend nu blevet så gammel at han kun kan huske det første navn han lærte for denne art. Det gør i hvert fald ikke tingene mindre indviklede. Med venlig hilsen og i al fordragelighed Peder Skou ;-) Skrevet d. 2/5-2011 | Lars Andersen | 1/5-2011 | NWZ | Dagsommerfugle |
|
Var d. 1 maj på kystskrænterne på Røsnæs og se: 6 til 7 stk. Fransk bredpande, Pyrgus armoricanus, hvoraf de 2 var hunner, så en parringforsøg der fløj væk fra mig. Jeg lod dem være i fred. 2 Spættet bredpande, Pyrgus malvae en slidt hun der så ud til at havde fløjet i en uges tid, og en frisk han. Flere Aurora, en Skovblåfugl samt flere Grønåret kålsommerfugl. Senere ved frokosttid træk det op fra øst og vejret blev køligere. Så tog vi hjem med lidt fotos fra en god forårsdag. Skrevet d. 2/5-2011 | Gunver Rasmussen | 2/5-2011 | SJ | Dagsommerfugle |
|
Horslund krat 1 maj. 2 argiolus, mindst 10 rhamni. Skrevet d. 2/5-2011 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |