| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Jørgen Verner Hansen | 29/8-2012 | SZ | Dagsommerfugle |
|
Var i dag i Åshøjeskoven sydvest for Køge (UB14) for at se, om der stadig var liv i den bestand af kejserkåber, jeg har fulgt sommeren igennem. Det var der. Jeg så tre, to hanner og en valesina-hun. Sidstnævnte var ifærd med at undersøge bundvegetationen i grøftekanten, da den pludselig fløj op og satte sig på mine cowboybukser, lidt over knæhøjde, hvorpå den begyndte at kravle op ad inderlåret, mens den afsøgte bukserne med sin bagkrop. Da den ikke kunne komme højere, lagde den minsandten et æg. Der må have duftet dejligt af violer ... Da den var fløjet, fik jeg skrabet ægget af med en negl og sat hen på et blad. Måske ikke det bedste sted, men naturen er hårdfør, så med lidt held flyver der næste år en stor, flot kejserkåbe, som jeg næsten er far til. Hjemme læste jeg om kejserkåbers æglægningsadfærd hos Michael Stoltze, Danske dagsommerfigle, 1996, og fandt dette: "Den engelske forsker Jeremy Thomas fortæller, at han ved at stå helt stille har fået besøg af æglæggende kejserkåber på sine bukser, hvor sommerfuglene kravlede søgende omkring til de fandt en søm, hvori de lagde æg." Den historie være hermed bekræftet. Det var nu ikke i sømmen, men et par centimeter fra, at min valesina lagde sit æg. Måske lagde den et til længere nede, men det kunne jeg ikke finde. Skrevet d. 29/8-2012 | Allan Bornø Clausen | 29/8-2012 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Det er uden tvivl et år med mindre succes for mange arter, og det kan nok mestendels tilskrives det våde midsommervejr sidste år og tilsvarende forsommervejr i år. Når det så er sagt synes jeg alligevel at arterne er derude, blot man gir sig lidt mere tid til eftersøgning for at finde de få der så er. Og et par gange i sommerens løb får man så en glædelig overraskelse når det så alligevel er faldet i hak for en art der kan findes i antal. Eksempel: Foråret: Cardamines meget talrig overalt i Nordsjælland 22juli: Morpheus ved Bøtø, 5o+ 5 aug.: Selene, Gudmindrup strand 50+ Her er dagens opservationer på 40 tdl. økogård med en del natur: cardui 1, io 20, atalanta 4, urtica 30, lathonia 1, rahmni 1, brassicae 3, rapae 40, napi 25,phlaeas 4, icarus 4, agiolus 1, betula 3, maegera 1,C-album 2 halvstore larver, og på en vinsnor i haven sidder et stor flot rødt ordensbånd, nupta og mæsker sig. Skrevet d. 29/8-2012 | Per Stadel | 29/8-2012 | Natsommerfugle |
|
Spændende at det lille sækmøl Coleophora saponariella åbenbart findes flere steder overset i Nordsjælland. Jeg vil da opfordre andre til at kaste et blik på sæbeurt-planter når I støder på dem. Planten vokser især på tørre steder, fx grøftekanter og overdrev. Ser I de karakteristiske gnav, så meldt det meget gerne her. Se vores forum på http://www.lepidoptera.dk/forum/comments.php?DiscussionID=139&page=1#Item_0 for billeder af sækken og gnavet. Skrevet d. 29/8-2012 | Per Stadel | 28/8-2012 | NEZ | Natsommerfugle |
|
Tja, nogle natværmere har det nu ganske godt: Jeg havde i nat en 8 w batterifælde stående ved Fuglevad ved Lyngby, og den havde et noget overraskende indhold her til morgen: 13 stk. Phragmatiphila nexa, de fleste meget friske og fine. Så mange har jeg aldrig før set i en batterifælde på en nat her i området. Derudover kun 2 andre Noctuider samt 4 micros og få vårfluer. Der plejer at være i 100vis af vårfluer på stedet. Men det var nok en relativt lun nat på trods af måneskin og tåge. Skrevet d. 29/8-2012 | Poul Svendsen | 0/0-0000 | LFM | Meddelelse |
|
Til rette vedkommende. Entomolgisk fredningsudvalg Når man læser de entomologiske foreningers tidskrift Bladloppen fremgår det heraf at der ikke må samles med fælder på baneterrænnet i Gedser. Dette er lidt misvisende, da der ikke længere er noget baneterræn i Geder. Denne enestående lokalitet, der rummede arter som proserpina, hyperici m.fl, samt sjældne fuglearter og sjældne planter (ja der er ligefrem lavet en liste over alle de sjældne planter af Palle Gravesen) er smadret til ukendelighed af Scandlines. Hvor der før var steppeagtig vegetation er der nu asfaltbaner i med kørsel til færgerne. Regionens(tidl. Amtets) biologer må enten have sovet grundigt i timen eller også har økonomien vejet tungere end sjældne insekter, planter og fugle. Faktisk har Regionen forbrudt sig imod Bernkonventionen, idet proserpina er fredet. Men det er de vel ligeglade med. Summa summarum der er ikke mere noget baneterræn i Gedser og derfor bør det lige rettes til næste nummer af Bladloppen. Vh Poul Svendsen Skrevet d. 28/8-2012 | Birgit Nielsen | 28/8-2012 | NEZ | Natsommerfugle |
|
Tak til Per for tipset om saponariella. På min aftentur i den nærmeste omegn af husmandsstedet her syd for Frederikssund så jeg sæbeurt med de karakteristiske spor og en fin lille sæk under et blad, så her er den altså også. Fotodokummentation følger i morgen, hvis vejret tillader. Skrevet d. 28/8-2012 | Per Stadel | 27/8-2012 | NEZ | Natsommerfugle |
|
Idag skulle jeg lige endnu en tur rundt i min have her i Holte nord for Kbh., hvor jeg har jeg en masse sæbeurt. Her bemærkede jeg, at planterne havde nogle karakteristiske vindues-gnav, gennemsigtige i felter, på bladene, og ved nærmere eftersyn sad der små sække, ca. 8 mm lange, med larver. Sendte derfor et par billeder til Ole Karsholt, der kunne bekræfte min mistanke om, at det er småsommerfuglen Coleophora saponariella, der i Danmark kun er kendt fra Bornholm og Falster siden 2000! Ved nærmere eftertanke mener jeg at kunne huske, at planterne havde de "underlige" pletter sidste år, men arten er i hvert fald indvandret naturligt for ganske nyligt, sæbeurten har jeg haft i mange år. Se billeder på vores forum. Så det kan skam også gå fremad for sommerfuglene, selvom det ikke er en stor og fotogen sommerfugl. Så jeg får nok ikke noget renderi af fotografer, heldigvis ;-) Mht. salatuglen H. dysodea, så har jeg haft larver af arten siden sidst i juli og der er stadig larver i forskellige størrelser fra ca. 1 cm og op på både tornet salat og skovsalat. I lighed med de foregående år, forsvinder larverne hurtigt. Om de bliver taget af fugle eller de bare er voksne og forpupper sig, vides ikke. Men de vokser hurtigt, i godt vejr er de fuldvoksne på 10-14 dage. Skrevet d. 27/8-2012 | Erik Steen Larsen | 18/8-2012 | LFM | Dagsommerfugle |
|
Fundet på DOF-basen (under observationer Bøtø 18-08-2012): ..for vildt; Sydlig Svalehale, Iphiclides podalirius - set under hektiske omstændigheder som følger: Fredag, træt - arbejde som vanligt hver dag i ugen - men alliwl var der ganske særlige omstændigheder, som fik mig til at hægte mig sammen og atter en gang at drage sydover til det Falsterske Dige. SØ-lige vinde senest og igår og særligt idag, fredag søndenvind med usædvanlig oppumpning af varme....'det mÅ der simpelthen være nogle høsommerfugle med i...', var tanken. Således og med udgangspunkt i P-pladsen S-ligst, Bøtø Digevej en 'lille vanlig runde' op til Marienlyst Strand og retur. Der skete dog ikke meget og det var først kl.17 - undervejs sydover - og hvor jeg gik på digevejen lidt sydligst for Marienlyst Strand - at jeg lige med eet sagde -'SVALEHALE'- inde i hovedet. En 'svalehale' nærmest forbiflyvende, lavt på under 5-6meters afstand, markante vingeslag, alert svævende...hurtigt, størrelse cirka som Kejserkåbe, hvidlig grundfarve - forsøgte at smække kikkerten på den, apperaturet var ude af nærfokus og i de dyrbare efterfølgende splitsekunder herefter forsvandt den simpelthen for mig udover diget...og var væk. Så den ikke igen. Men prentet ind på den indre computer, denneher hvidlige - ikke hvid-hvid - men cremehvid, måske....grundfarve - og nok så vigtigt (fandt jeg ud af!) nåede jeg - klart og tydeligt - at se/registrere nogle smalle tværgående striber på vingen. DER STOD JEG OG GISPEDE....og ikke lige præcis af varme! Og den var jo i fuld fart N-over og jeg stod opgivende og gloede og måtte erkende at løbet var kørt: Den var væk! Medens jeg - småfrustreret - atter gik sydover begyndte det at rumle indeni hovedet.....'arrrr, det MÅ sgu 'bare' være en Svalehale....jaaaee, men dén dér hvidlige grundfarve?.....og formen, den var lissom ikke 'bred' nok og størrelsen (havde lige, for få uger siden, set nålede Svalehaler i en samling på Øland)....den var lidt lille, var den ikke - men selvfølgelig der er forskel på hanner og hunner og mon ikke det bare var en afbleget almindelig Svalehale. Allerede hér, var jeg inde på Sydlig Svalehale - men forsøgte hele tiden at feje den bort......det var sgu' for vildt. Efter en række af tanker - der kørte i ring - besluttede jeg mig for straks til at 'put my good foot forward', idet jeg vidste at nede i bilen lå Per-Oluf Wickman's Dagfjäriler i Sydöstra Sverige og jeg vidste at der bagerst i bogen var fotos af Sydlig Svalehale. Og det var da jeg så disse fotos og billedkommentarerne, at - hvad jeg mere og mere havde gået og måttet erkende på min vej tilbage ned ad diget - at det virkelig gik op for mig, at det sgu vár en Sydlig Svalehale....og ikke en underlig, mindre ikke-gul Svalehale: Lige dér - på billederne - var den cremehvidlige grundfarve med de smalle tværgående striber, liiige op i hovedet på mig! Efterfølgende kan jeg konstatere, at det måtte være 4.de gang i DK. Skrevet d. 27/8-2012 | Svend Kaaber | 27/8-2012 | NEJ | Dagsommerfugle |
|
Aarhus V,27.august 2012 Idag så for første gang i år Polygonia c-album i Aarhus V.,endda 2 stk.Begge eksemplarer var af sommerformen hutchinsonii, som jeg ikke tidligere har set så sent på sæsonen.Forhåbentlig bliver de normaeel eftersommer-eksemplarer ikke tilsvarende forsinket.For så får de svært ved at finde føde. I øvrigt fik jeg for et par uger oplyst, at der var fundet en kejserkåbe-hun i en have på Skagen.Det kunne være interessant at høre fra nordjyderne, hvordan artens status for tiden er i denne del af landet.I mine unge dage fløj den i 1955 almindeligt sammen med Skovperlemorfuglen i Dronninglund storskov,og året efter i 1956 var den ligeledes hyppig i Tornby klitplantage, mens jeg endnu ikke har truffet arten på Læsø, hvor jeg ellers har samlet regelmæssigt i dens flyvetid siden 1955. Forhåbentlig er sæsonen ikke helt forbi endnu.Venligst Svend Kaaber Skrevet d. 27/8-2012 | Jørgen Krogh | 27/8-2012 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Et stk. cardui i haven. Det er den første takvinge jeg ser i min have siden juni! Ellers har det kun været kålsommefugle samt et par enkelte skovblåfugle. Det siger vist alt om hvor usædvanlig en sommerfuglefattig sommer, det har været Skrevet d. 27/8-2012 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |