Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Erling Krabbe 4/7-2010 NEZ Dagsommerfugle
God nyhed fra højmosen Skidendam i Teglstrup Hegn ved Helsingør: Efter at Moseperlemorsommerfuglen (B. aquilonaris) har været meldt negativt ud fra lokaliteten indtil nu fra flere andre besøgende i år, tog jeg ud i formiddags i dejligt lummervarmt sommervejr for at tjekke efter, sammen med Lars Falck, Helsingør, om den virkelig skulle være uddød på den ene af dens to tilbageværende lokaliteter øst for Storebælt. Men heldigvis, vi fandt 5 stk. flyvende, og heraf en æglæggende på tranebær, så den er der endnu!
Skrevet d. 4/7-2010

Per skarin 0/0-0000 NEZ Dagsommerfugle
Bøllemosen:A,optilete flyver stadig i pæn antal,dog mange af dem slidte,ellers få sommerfugle i det meget varme vejr,lidt V.cardui og V.atalanta.Prøvede også med Feromoner men ingen gevinst.
Skrevet d. 4/7-2010

Steffen Johansen 3/7-2010 NEZ Dagsommerfugle
Værløse. Baunemarken i stegende varme kl. 9, 23 grader da jeg kørte kl 10,15 27 grader.Her er stadig mange Violetrandet ildfugl(hippothoe).Ved P-pladsen ses 10 stk. og på det kendte område 25 stk. Stadig pæne han og hun.

Her fløj mange græsrandøje (jurtina) og engrandøje (hyperantus) - 6 okkergul randøje

(pamphilus)- 20 stor bredpande (sylvanus)og 1 nældens takvinge (urticae).

Natsommerfugle.Køllesværmeren Irgrøn metalvinge (statices) 5.
Skrevet d. 3/7-2010

Christian Videnkjær 1/7-2010 NEZ Dagsommerfugle
På tur i det grønne med min onkel Bent Sloth-Larsen efter nye lokaliteter. Travet igennem Freerslev Hegn et par timer, hvor det så absolut var til at overskue mængden af sommerfugle. En P. napi, 4 P. aegeria, en A. hyperantus, 5-10 M. jurtina og 20 stk. O. sylvanus. Skovarbejdere var i gang med at tynde ud langs skovvejene, hvilket var tiltrængt, da solen mange steder var forment adgang. Et par lysninger var der dog, og det var hovedsageligt dér, vi observerede de nævnte arter. Midten af skovområdet prydes af en kæmpe eng, hvor græstrykket desværre er noget voldsomt af de køer, der boltre sig på arealerne. Trods de idylliske tørvegrave i midten af engen var det kun et par M. jurtina samt dusinvis af guldsmede, der sås omkring vandområderne.

Derefter gik turen til et par grusgrave nær Avderød, hvor der var mere liv. Her blev det til af nye arter ca. 20 stk. P. icarus, 15 stk. C. minimus, en L. phlaeas, en I. lathonia, 10 friske A. urticae, en A. io samt 5 stk C. pamphilus.

På vejen dertil havde vi set en P. brassicae og en V. atalanta så dagen bød på i alt 14 arter plus en frokost i Stalden i Frederiksværk, hvilket kan anbefales, hvis vejen skulle falde forbi og sulten trænger sig på.


Skrevet d. 1/7-2010

Kurt Christensen 28/6-2010 NEZ Dagsommerfugle
Jeg var på Skansebakken-Egedam for at lede efter Violetrandet Ildfugl (Hippothoe) og Jeg så ikke mindre end 22, flest i området nord for Skanseskolen.

Derudover var der Stor Bredpande (Sylvanus)25, Stregbredpande (Lineola) 2, Okkergul Randøje (Pamphilus) 13, Græsrandøje (Jurtina) 12, Engrandøje (Hyperantus) 1, Almindelig Blåfugl (Icarus) 7, Dværgblåfugl (Minimus) 2 og Nældens Takvinge (Urticae) 1.

Der var ingen hvide og besynderligt nok er Brunlig Perlemorsommerfuglen (Selene) "Uddød" på lokaliteter her, hvor Jeg førhen har haft dem i hobetal, sidste år gav heller ingen ?

Men dejligt med mange Violette dyr i parring.
Skrevet d. 29/6-2010

Mikkel Lausten 28/6-2010 NEZ Dagsommerfugle
28-06-2010. Bøllemosen, Jægersborg Hegn. 15.00-16.00

Bølleblåfugl (optilete) ca 30 rastende.
Skrevet d. 28/6-2010

Thomas Stenild 27/6-2010 EJ Dagsommerfugle
Nørreådalen mellem Løvskal og Ålum

Mindst 10 crataegi, 1 atalanta, ca 5 urticae nogle helt friske, mange sylvanus, 15 jurtina, 10 pamphilus, 5 icarus, 5 minimus, ca 6 hippothoe, ca 10 cinxia, mindst 25 selene
Skrevet d. 28/6-2010

Svend Kaaber 28/6-2010 EJ Dagsommerfugle
Nationalparken Mols bjerge 27.juni 2010

Nu synes sommeren omsider at være på vej; ihvertfald har vestemnvinden lagt sig. På en tur til de rydninger, som Skov- og Naturstyrelsen har ryddet i vinter og idnhegnet for at hindre en afgræsning nord for Trehøje var der det ene sted en fin nyopvækst af lyng, men kun 4 dagsommerfugle: 1 tidselfugl, 1 Lille ildfugl af sommerkuldet og et par Okkergul randøje. På et andt sted med mere frodig vegetation myldrede det derimod med dagsommerfugle for første gang i år. ialt 15 arter. Aporia crataegi fløj i antal eller sad i parring i vegetaionen.Glædeligt var det også at se både Polyommatus amandus og semiargus, samt Lycaena hippothoe flyve dér i pænt tal med talrige Lycaeides idas i de omgivende lyngbakker. Så med ønsket om at også andre vil dele de mange gode oplevelser i området nu, hvor sommeren endelig er på vej.
Skrevet d. 28/6-2010

Mikkel Lausten 26/6-2010 NEZ Dagsommerfugle
26-06-2010 med Thomas Læssøe

Bølleljungen: Stor Bredpande 3, Argusblåfugl 10.

Melby Overdrev: Dværgblåfugl 8, Argusblåfugl 15, Foranderlig Blåfugl 5, Icarus 5, Lille Ildfugl 1, Storplettet Perlemorsommerfugl 1, Okkergul Pletvinge 10, Okkergul Randøje 10, Græsrandøje 1.

Skidendam: Moseperlemorsommerfugl 0.

Skansebakken, Hillerød: Violetrandet Ildfugl 5 hanner + 3 hunner, Græsrandøje 1.
Skrevet d. 28/6-2010

Erling Krabbe 27/6-2010 SZ Dagsommerfugle
Var et smut på Gedser Odde, Falsterdiget og i Homegårds Mose med Mikkel Lausten på en flot sommerdag, skyfri, ingen vind og 22-24 grader. Herligt. Men det er tyndt med sommerfugle i øjeblikket. Vi er nok lige i et hul mellem to generationer for en række arters vedkommende. Gedser gav derfor kun 5 icarus, 1 urticae, 4 rapae, 3 pamphilus, 2 gamma og 1 atrata.

På Falsterdiget fik vi dagens belønning med en nyklækket og smuk aglaja, set ved Gedesby Østerstrand. Her er blomsterfloret dog nærmest ikke-eksisterende, kun et tæppe af bølget bunke, i modsætning til ved Bøtø og Marielyst digestrækningerne længere nordpå, som var helt gule af blomstrende skjaller - milevidt tæppe af nærmest monokultur. Men mærkeligt nok påfaldende tomt for sommmerfugle. Mange andre blomsterarter er endnu ikke sprunget ud. Udover Markperlemorsommerfuglen gav diget 5 selene, 1 lathonia, 1 frisk hun af argus, 25 friske jurtina og 30 pamphilus. En meget gullig brassicae med markante sorte søm inde i en nåleskov ved Gedesby gav nervøse trækninger om palaeno, men trods eftersøgning blev den ikke genfundet. Så det blev ved en vildfaren febervildelse.

Vi sluttede af i Holmegårds Mose, hvor vi gik ind fra Fensmarksiden. På højmosefladen fløj mindst 15 friske tullia og 2 optilete, og på skovenge 1 c-album, 3 rhamni, 2 urticae og 1 io.

En fin dag, trods alt.


Skrevet d. 28/6-2010

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste