Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Steffen Johansen 4/10-2009 NEZ Dagsommerfugle
Asserbo. På bananlokningen kl. 11 , trods storm , vekslende skydække og 13 grader, ses 1 det hvide c ( c-album) og 1 admiral (atalanta)
Skrevet d. 4/10-2009

Svend Kaaber 1/10-2009 EJ Dagsommerfugle
Nationalparken Mols bjerge 1.10.2009

På efterårets første meget kølige og blæsende dag skulle man trods solskin og kun 12 grader ikke forvente meget flyvende. Men et par lune læsteder med sentblomstrende høstborst, mynte og forvildet purløg tiltrak både små pæne Storplettet perlemorfugl og affløjne Lille ildfugl, en enkelt nyklækket Pieris rapae, et par Nældens takvinge, en enkelt Admiral, samt en dugfrisk Det hvide C, som så dejlig ud på de blomstrende purløg.

I et tomt skur sad er en fin hun af Chloroclysta siterata, som havde valgt overvintringskvarter inden døre sammen emd adskillige Påfugleøjer og Nældens takvinge. Flere af disse arter vil nok følge efter, hvis det kølige vejr fortsætter.
Skrevet d. 1/10-2009

Allan Bornø Clausen 30/9-2009 Dagsommerfugle
Slangerup Ås:

Fin afslutning på september,- og trods det kølige vejr, besøgte en stellatarum (duehale) bedriften idag. Furagerede i verbenaen i mindst en time. Tilsyneladende meget nyklækket.

I øvrigt: Flere friske cardui,samt atalanta, urtica, c-album, rapae lidt maegera, phlaeas, og en enkelt icarus.

Der er påfaldende mange friske humlebier igen i en tilsyneladende extra gen. !?
Skrevet d. 30/9-2009

Arne Lykke Viborg 29/9-2009 SZ Dagsommerfugle
Var ikke opmærksom på datoen længere nede, he he.

Håber at paphia dukker op igen ved Susåen!
Skrevet d. 29/9-2009

Arne Lykke Viborg 29/9-2009 SZ Dagsommerfugle
Dette er mere en kommentar til Sørens sidste rapport. Du skal ikke være skuffet over, at du ikke så A. paphia ved Susåen denne gang. Paphia er enkuldet med flyvetid fra juli til ind i august, så sommerfuglene er simpelthen døde nu. Væbn dig med tålmodighed og du vil se arten igen til næste år. Iøvrigt er paphia den eneste af vores perlemorsommerfugle der er gået frem i udbredelse, mens alle de øvrige perlemorsommerfugle desværre er gået meget stærkt tilbage.
Skrevet d. 29/9-2009

Søren Risager 29/9-2009 SZ Dagsommerfugle
Næstved: Den 29.07.2009 så jeg på nogle Buddleia-buske ved Rådmandshaven i Næstved mange Cynthia cardui, en del Inachis io, 2 stk. Aglais urticae, 2 stk. Vanessa atalanta og sidst men ikke mindst en smuk Gonepteryx rhamni-han.

Tidligere den samme dag observerede jeg med stor glæde 1 Stk. Polygonia c-album sætte sig på et blad på et træ for at sole sig i en voldsom varme ved Cement-muren ved Susåen ved Rådmandshaven i Næstved.

Senere den samme dag så jeg på en hel masse blomster ved kanten af Susåen ved Herlufsholmbroen i Næstved et hav af Cynthia cardui, mange Inachis io, 2 stk. Vanessa atalanta, 2 stk. Aglais urticae, 1 stk. Polyommatus icarus og 1 stk. flyvende Araschnia levana, som i flugten lignede en mini-Apatura iris, og så blev jeg iøvrigt utroligt skuffet over, at jeg på samme sted ikke så nogen Argynnis paphia. Jeg kan oplyse, at jeg på samme sted den 25.07.2006 observerede ikke færre end 9 stk. Argynnis paphia, som sad og sugede nektar på blomster, hvoraf to af de ni Kejserkåber fløj tværs over Susåen og satte sig i træer på den anden side af Susåen. Jeg havde nemlig håbet, at Kejserkåben var begyndt at yngle permanent på det sted. Desuden har jeg heller ikke set Kejserkåber på det sted før den 25.07.2006, så så bliver man ekstra skuffet, når man lige troede, at Kejserkåben var begyndt at yngle fast på det sted. Kejserkåben er jo et flot syn. Undskyld, at jeg først indrapporterer det nu.
Skrevet d. 29/9-2009

Søren Risager 29/9-2009 SZ Dagsommerfugle
Næstved: Den 10.05.2009 så jeg i Herlufsholmskoven ved Susåen ved Næstved to hanner af Anthocharis cardamines og 1 stk. Celastrina argiolus. Undskyld, at jeg først indrapporterer det nu.
Skrevet d. 29/9-2009

Søren Risager 29/9-2009 SZ Dagsommerfugle
Næstved: Den 09.05.2009 så jeg i mine forældres have i Næstved to hanner af Anthocaris cardamines. Jeg har lagt mærke til, at Anthocaris cardamines er almindelig på Næstved-egnen og gudskelov for det, for den er jo en yndig dagsommerfugl at se på. Undskyld, at jeg først indrapporterer det nu.
Skrevet d. 29/9-2009

Søren Risager 29/9-2009 SZ Dagsommerfugle
Næstved: Den 24.04.2009 så jeg i mine forældres have i Næstved 1 stk. Celastrina argiolus. Undskyld, at jeg først indrapporterer det nu.
Skrevet d. 29/9-2009

Søren Risager 29/9-2009 SZ Dagsommerfugle
Næstved: Den 21.04.2009 så jeg i mine forældres have i Næstved 1 stk. Lille kålsommerfugl. Jeg ved godt, at det ikke ligefrem er Danmarkshistoriens allerstørste og allermest spektakulære dagsommerfugleobservation, men jeg synes, at den alligevel skulle med. Undskyld, at jeg først indrapporterer det nu.
Skrevet d. 29/9-2009

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste