Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Allan Bornø Clausen 13/7-2008 NEZ Dagsommerfugle
Kort middagstur til Ellemosen/Tibirke Bakker:

5 rødvinssnore i halvskyet vejr gav alligevel en flot frisk irishun, og i bakkerne rigtig mange virgaureahanner >15, 5 idas, 2 argiolus, 3 nye rhamni, i egetræerne 2 quercus i hidsig leg og masser af brune og hvide almindeligheder.

Hjemme på farmen kunne jeg glæde mig over årets første c-album i hutchinsoniformen, en virgaureahan i tidslerne og de første nye io, samt levana i sommerformen.
Skrevet d. 15/7-2008

Gunver Rasmussen 15/7-2008 SJ Dagsommerfugle
Gredstedbro:



En flot argiolus i min have.
Skrevet d. 15/7-2008

Steffen Johansen 13/7-2008 WJ Dagsommerfugle
Gyttegårds Plantage. Grene Sande. 5. gang er lykkens gang, endelig lykkedes det at se Ensianblåfugl (alcon) 4 stk. Vejret var som sædvanlig ikke med,en frisk vind strøg hen over mosen, skyet med enkelte solstref. Det er mit indtryk at dyrene nærmest blev blæst op, for hurtigt at skjule sig i vegetationen.

Her er dagens historie. 1 alcon kommer flyvene,jeg følger den i håbet på et godt billede, pludselig kommer en stor guldsmed og

fanger den, sætter sig i lyngen hvor det lykkes at fange guldsmeden, som slipper sommerfuglen, der nu er halvdød og magler begge følehorn, ellers er den pæn. Sådan fik jeg min første "selvfangne" alcon til samlingen.

Jeg fandt ikke foderplanten. I modsætning til sidste år kunne man kommer tørskoet rundt på lokaliteten. Den store sø var næsten tørlagt.

Så tillige 1 skovblåfugl (argiolus) - 1 fuldvoksen pavonia larve - 1 gammaugle samt 2 hugorme.

Trods vejret en dejlig dag.
Skrevet d. 13/7-2008

Erling Krabbe 10/7-2008 NEJ Dagsommerfugle
Rapport fra en vellykket Vendsysseltur med Knud Bech og Mikkel Lausten torsdag den 10. juli 2008: Vi besøgte fem forskellige lokaliteter: Skiveren, Råbjerg Mose, Tornby Klitplantage, Børglum hede og Hammer Bakker. I Skiveren, som vi nåede lidt før middag, skinnede solen, og i grønsværsklitten ved stranden fløj til vores glæde stadig ca. 20 Sortbrun Blåfugl(A. artaxerxes), heraf mange stadig friske og flotte, imellem de blomstrende Blodrød Storkenæb. Desuden 20 Foranderlig Blåfugl (P.idas),1 Dværgblåfugl (C. minimus), 3 Isblåfugl hanner (P. amanda) på et engstrøg, 5 friske Skovperlemorsommerfugl(F. adippe), 30 Skråstregbredpande(T. sylvestris), 1 Okkergul Randøje (C. pamphilus)og ca. 40 Seksplettet Køllesværmer (Z. filipendulae). Også en del Græs- og engrandøjer (jurtina og hyperanthus).

Lidt syd for Skiveren, mellem Råbjerg og Tuen, tjekkede vi et hedemoseareal vest for vejen, hvor Knud engang i ca. 1992 så Ensianblåfugl, men den ser ikke ud til at være på lokaliteten længere.

Næste sted var Råbjerg Mose, hvor vi besøgte en aurinialokalitet på vestsiden af mosen. Har var bl.a. en hun af Violetrandet Ildfugl (L. hippothoe) og en sen Sortåret Hvidvinge (A. cratagei). Desuden 10 Skråstregbredpande, 1 Stor Bredpande (O. venata), 15 Foranderlig Blåfugl og en Okkergul Randøje.

Derefter videre til Tornby Klitplantage, i klitterænet ved p-plads ved Vagtbakke, længst ude mod vandet. Her var vegetationen mere tør end i Skiveren, med færre blostrende Blodrød Storkenæb. Ingen Sortbrun Blåfugl, men her fløj til gengæld både Klitperlemorsommerfugl (F. niobe) og Skovperlemorsommerfugl (henh. 2 og 3), og vi fik studeret dem grundigt i lup-glasset til vi var sikre. Her fløj også 6 Skråstregpande, 2 Sandrandøjer ((H. semele), 2 Forandelig Blåfugl, 1 Okkergul Randøje samt 10 Seksplettet Køllesværmer.

Vejret var efterhånden blevet overskyet, men det var stadig lunt, så vi fortsatte til den lille Børglum Hede, beliggende 2 km. SSØ for Børglumkloster. Dette har været en kendt lokalitet for Ensianblåfugl, og vi ville tjekke om den stadig var der. Men uden resultat. Hedemosen har god flora, med bl.a. mange Plettet Gøgeurt. Der fløj 20 Forandelig Blåfugl, en Okkergul Randøje, samt Stor og Grønåret Kålsommerfugl (brassicae og napi), Eng- og Græsrandøje.

Vores sidste lokalitet på dagen var Hammer Bakker, men her nåede vi først frem kl. 19, hvor det var overskyet og med stedvis støvregn, så der var stort set ingen aktivitet. Det gav dog 25 Seksplettet Køllesværmer, en Foranderlig Blåfugl og et par Skråstregbredpander.
Skrevet d. 11/7-2008

Lars Bo Andersen 8/7-2008 WJ Dagsommerfugle
Lyngbos Hede: Besøgte hedens nordøstlige hjørne mellem kl. 14 og 15. Så 7-8 stk. ensianblåfugl (M alcon) i ret strid blæst. Ellers ikke meget flyv. Enkelte sandrandøjer (H. semele )og okkergul randøje (C. pamphilus) Flere udsprungne ensian i området.
Skrevet d. 10/7-2008

Eivind Palm 8/7-2008 NWZ Dagsommerfugle
En Apatura iris fløj pænt rundt i haven i Føllenslev og satte sig på vores blommetræ, hvorfra den blev hentet ind til samlingen. Det er første gang jeg har set den i Føllenslev.
Skrevet d. 10/7-2008

Svend Kaaber 9/7-2008 EJ Dagsommerfugle
Mols bjerge 9.juli 2008

I forlængelse af min rapport om Blodplet ved Århus 6.juli i år kan jeg tilføje, at larverne i Mols bjerge nu stort set er gået i jorden. Udover en halv snes kolonier med halvstore larver rundt om i terrænet var det interessant at se sporene efter de mange andre larvekuld, der nu er gået til forpupning.De enkelte brandbægerplanter forgrener sig i reglen med 4-10 stængler fra en fælles rod. En sådan klon, hvor der havde været et kuld larver på var i de fleste tilfælde gnavet grundigt ned, således at kun de afgnaved stængler sås stike 10-15 cm i vejret imod de ikke-angrebne planter, som i reglen er indtil 50 cm høje med kurveblomsterne i toppen. På en et par tønderland stor brakmark med mange Engbrændbæger kunne jeg tælle ca. 50 nedgnavede plantekloner, så selv om der har været mange larver det pågældende sted, var der stadig på marken et solidt fødegrundlag til andre sommerfuglearter, hvis larver lever på brandbæger. I øvrigt lykkedes det i området at kætse en Bembecia ichneumoniformis på rundbælg, hvorved Mols bjerge fik sin glassværmerart nummer ti uden anvendelse af feromonlokning..
Skrevet d. 9/7-2008

Birgit Nielsen 9/7-2008 NEZ Dagsommerfugle
4/7 så jeg 35 larver af jacobaea på engbrandbæger i lille ny skov syd for Frederikssund. I dag 9/7 120 larver af urticae på mine egne brændenælder. Dertil 8 rapae ( lille kål) 12 napi ( grønåret kål.
Skrevet d. 9/7-2008

Birgit Hassingboe 9/7-2008 Dagsommerfugle
Sommerfuglen Blodplet, Tyria jacobaeae, ca 30 larver på brandbæger



Sted: Melholt Kirke, 9340 Aså, Nordjylland
Skrevet d. 9/7-2008

Ole Olsen 9/7-2008 WJ Dagsommerfugle
På en lille lokalitet i udkanten af Sønderho Klitplantage har jeg i mange år fulgt forekomsten af ensianblåfuglen (Maculinea alcon).

Sidste år kunne der observeres usædvanligt mange æg på ensianplanterne, og da jeg besøgte lokaliteten sidste fredag (04.07), var der til min store glæde mange (+20) nyklækkede sommerfugle på stedet. Flere hunner var i fuld gang med æglægningen på de endu ikke udsprungne ensian planter.

I en tid hvor tamsvinet er det dyr, som klarer sig bedst i Danmark, er det opløftende, at der på endnu uspolerede lokaliteter (omend de er små) stadig er gode forhold for sommerfuglene.




Skrevet d. 9/7-2008

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste