Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Søren Dyrsted 16/2-2011 NEZ Natsommerfugle
Da jeg her til morgen tændte lyset i vores bryggers, og skulle til at begive mig ud i det temmelige kolde vejr, med kraftig vind og snefygning, lagde jeg mærke til at der fløj en mindre ugle rundt under lampen i loftet !



Det viste sig efter at jeg havde fundet et glas frem og indfanget den i, at være en MEGET tidlig hun af H.dysodea, som jo på en eller anden måde må have kravlet ind, og forpuppet sig i vores bryggers.



At den er almindelig på disse kanter ved jeg, for jeg finder hvert år nogle stykker i omegnen på tornet salat, eller flyvende rundt i skumringen her på vores grund - men at finde imago på denne årstid er godt nyt for mig :-)



(og så må det forresten godt snart blive forår...)



-Søren-
Skrevet d. 16/2-2011

Per Stadel 7/2-2011 Meddelelse
Til vore medlemmer:

Vi har modtaget et godt tilbud på indbinding af Lepidoptera lydende på kr. 260,- pr. bind. Tilbuddet og et indeks udsendes snarest til alle medlemmer.

Bemækr iøvrigt, at Benfidan har meddelt, at han ikke kan komme til Årsmødet.
Skrevet d. 7/2-2011

Poul Svendsen 1/2-2011 NEZ Natsommerfugle
Er foråret på vej?? Årets første natsommerfugl observeret. 1.stk.rubiginosa siddende på et oplyst vindue på Roskilde Universitets Center
Skrevet d. 2/2-2011

Per Stadel Nielsen 21/1-2011 Meddelelse
I forbindelse med oversættelse af et naturprogram fra BBC, er jeg blevet forespurgt om danske(!) navne på nedenstående 2 vandnymfer og 2 dagsommerfugle.

Kan nogen hjælpe? Svar gerne her.

Cascade damsel

Helicopter damsel fly (Mecistogaster linearis)

Crow butterfly (Euploea core)

Blue tiger butterfly (Tirumala limniace)

Hilsen

Per Stadel
Skrevet d. 21/1-2011

Steffen Johansen 18/1-2011 NEZ Natsommerfugle
Ganløse.Idag kl. 14. Er foråret på vej?? Udenfor Ganløse by, på skolestien, mod Slagslunde,blev jeg noget overrasket. Over vejen kravlede 14, ca. 2 cm. lange,

Græsspinder (potatoria) larver, alle i samme retning, indenfor et område på 20 meter.Har taget foto af en larve.
Skrevet d. 18/1-2011

Martin Bjerg 1/1-2011 Meddelelse
Godt nytår til jer alle sammen og må det snart blive forår.
Skrevet d. 1/1-2011

Per Stadel Nielsen 5/12-2010 Meddelelse
Årets julegaveide til alle sommerfugleinteresserede.

Den nye dagsommerfuglebog "Dagsommerfugle i Danmark" af Klaus Hermansen (med hjælp fra flere) kan købes fra mandag d. 6 december hos Apollo Books: apollobooks@vip.cybercity.dk

Udvidet
felthåndbog med billeder af alle i Danmark registrerede arter med former, adfærd, forstadier og levesteder for de flestes vedkommende.

Tekst med kendetegn, levested, livscyklus, adfærd, flyvetider og udbredelse.

Farvetavler og aktuelle udbredelseskort.

Foruden danske også videnskabelige opdaterede navne med afsnit om udtale og systematik.

224 sider, 700 billeder, 10 farvetavler - Kr. 248 inkl. moms + forsendelse (Billigt pga. tilskud fra Aage V. Jensens Fonde).
Skrevet d. 5/12-2010

Birgit Nielsen 5/12-2010 NEZ Meddelelse
Gamle hunner flagrer mere for at tiltrække sig opmærksomhed. Bare rolig, det drejer sig om Parage aegeria, skovrandøje, feltstudier har vist, at gamle hunner gjorde sig større anstrengelser end de unge modeller for at tiltrække sig hannernes opmærksomhed. Læs mere i Politiken Viden-sektion. Tja, der kan man bare se:-)Hilsen fra en gammel hun.
Skrevet d. 5/12-2010

Per Stadel Nielsen 2/12-2010 Meddelelse

Til alle vore medlemmer


I modtager i disse dage to forsendelser fra foreningen. (hvis altså I har betalt kontingent!).

Af portomæssige grunde er materialet delt i to og tilmed har det været nødvendigt at lægge plastikomslaget til DVDen i kuverten med mødeprogram m.v. Ellers kom brevet til at veje 251,5 g!

Så modtager i kun det ene brev, så vær lidt tålmodige, så kommer det andet snarest derefter.

hilsen, bestyrelsen
Skrevet d. 2/12-2010

Martin Bjerg 19/11-2010 NEZ Natsommerfugle
Tja nu er det vist at være vinter; der kommer i hvert fald ikke nogle dagsommerfugle på de 10 snore, der hænger i haven; den sidste var en c-album først i november. Dog stadig lidt natkræ; forleden aften i snevejret i +1 grads varme, var der 6 rubiginosa, 2 transversa og 1 vaccinii.
Skrevet d. 21/11-2010

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste