| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Carsten Hviid | 22/8-2010 | Meddelelse |
|
Husk nu: Weekenden d. 17/9-19/9 Ekskursion til Skallingen Feltstation Da foreningen yder et gavmildt tilskud, kan udgiften til overnatning holdes nede på 125 kr. pr. person pr. nat, hvis man selv medbringer sengelinned. Man sørger selv for transport. Bindende tilmelding til Carsten Hviid inden 1/9. Skrevet d. 22/8-2010 | Carsten Hviid | 21/8-2010 | F | Natsommerfugle |
|
En tur til Søndersø lørdag gav 2 centrago. Varmt men blæsende. Godt at se at den stadig er der. Skrevet d. 22/8-2010 | Jørgen Strabo | 21/8-2010 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Arrenakke Bakke: Talte i alt 19 guldhaler (betulae), heraf 14 på gyldenris og 3 på hjortetrøst. Det er en sikker og smuk lokalitet for arten, men jeg har aldrig set så mange i tidligere år. Melby Overdrev: Et spind med larver af okkergul pletvinge (cinxia) Skrevet d. 21/8-2010 | Thomas Møller | 21/8-2010 | NWZ | Dagsommerfugle |
|
Tak for respons - ikke mindst til dig Allan. (Jeg skal nok lade være med at gøre dette til en større diskussion, men vil lige kommentere..) Dine overvejelser omkring Engblåfugl lyder plausible. Når man udtrykkeligt vil have området 'bidt helt ned' i perioder, må det nødvendigvis gå ud over ungdomsstadier af ikke blot Engblåfugl, men af stort set alle sommerfugle i området. Det minder mig om den med molboerne og storken i marken, når man vil holde Rynkerose i skak med afgræsning. Det er i dag politisk ukorrekt at snakke om brug af kemi i plejeøjemed, men den eneste måde man kan komme Rynkerose til livs på er Round Up! 2 eller 3 behandlinger - evt. i kombination med mekanisk rydning - vil tage livet af den. Det ville således formentlig være lykkedes skovfogeden i Rørvig-området at udrydde den helt langs kysten, hvis man ikke havde vedtaget et forbud mod skovvæsenets brug af Round Up og anden kemi, da små spæde skud begyndte at spire op 2 år efter den indledende behandling..! Rynkeroses udbredelse i Korevle-området er så vidt jeg kan se begrænset til nogle afgrænsede bevoksninger, som det ville være forholdsvis let at komme til livs ved mekanisk/kemisk behandling. At lade kvæg smadre de fine, ydre strandenge for at holde rosen i skak er i mine øjne vanvid. Men lad os så blot vente og se, hvor mange sommerfugle der er tilbage om et par år, hvis projektet gennemføres i sin nuværnede form... Skrevet d. 21/8-2010 | Erik Andersen | 20/8-2010 | NEZ | Natsommerfugle |
|
Yderby Lyng: 14 dages ferie er ved at være slut med mange gode dyr på lyset. Her til morgen dog nok det bedste: 1 stk Cosmia affinis. Ellers må man sige at ambigua og albipuncta også er noget til Sjællands odde med henholdsvis 6 stk og 2 stk. Af de store har både fraxini og galii været gæster ved lyset. Skrevet d. 21/8-2010 | Flemming Naabye | 17/8-2010 | EJ | Natsommerfugle |
|
Den 17. august i øsende regn besøgte en stellatarum min buddleja i haven i Amstrup. Inden jeg fik fundet nettet frem, var den væk, men en halv time efter - stadig i øsende regn - var den der igen. Skrevet d. 21/8-2010 | Allan Bornø Clausen | 20/8-2010 | NWZ | Dagsommerfugle |
|
Omkring naturplejen på Korevlerne. Det er ganske fint med en diskusion af emnet som bestemt er vigtigt men også vanskeligt. Det kan især være meget svært at veje enkelte hensyn op mod helheden, som eksemplet med engblåfuglen, semiargus viser Hvis jeg ser på engblåfuglen, som jeg har haft lejlighed til at følge i området siden først i 80'erne. har dens optræden været, sporadisk med enkelte hyppighedsår og flere år hvor jeg ikke har set den i området, som det også er tilfældet i øjeblikket. Som det fremgår af Per Stadels indlæg er området med mellemrum, i vinterhalvåret, ganske oversvømmet af saltvand ved stormflod, og det er min formodning at arten ikke tåler det, men må genindvandre fra nærliggende mere stabile bestande. Det har endtil videre været muligt fra Overby Lyng og Gniben, som mig bekendt ikke oversvømmes. Er der nogen som ved noget om artens tolerance over for saltvand i de juventile stadier ? Endelig er der ingen tvivl om at artens begunstigelse på området naturligvis også vil være afhængig af passende mængder især blomstrende rødkløver der er den eneste art som jeg har set æglægning foretaget i (blomsterhovederne). For hårdt græsningstryk vil hurtigt reducere dens chancer, da rødkløver er slik for kør. Flere folde, hvor nogle årevist friholdes for græsning kunne i den sammenhæng forslås, lige som intensiv græsning/vintergræsning kunne sættes ind hvor træopvækst og især rosa rogusa problemet er størst. Men i den sammenhæng vil det så være meget skidt for den meget følsomme lavhede, der på den anden side ikke overlever en fuldstændig overgroning af roser. Kompleksiteten fremgår! Som jeg ser det praktisk, hvor mange særhensyn ikke kan tages, må en meget svag græsning i storfold være at foretrække frem for en langsom tilgroning af hele området. Desværre har mange lokale sat sig kraftigt til modværge mod projektet og forsinket det. En masse hærværk har ødelagt hegn og stolper! Et mindre plejeprojekt ved Vig Lyng længere nede af kysten, med en blanding af græsning og slet har været meget gavnligt for flora og fauna og det er sket i et meget positivt samarbejde med den lokale grundejerforening. Skrevet d. 21/8-2010 | Per Stadel | 18/8-2010 | NWZ | Meddelelse |
|
Grunden til at jeg spørger er, at man har indhegnet foreløbig hele den nordlige del af naturområdet 'Korevlerne' med henblik på et EU-støttet Natura 2000-projekt, hvor en horde kvæg vil blive sluppet løs på området for delvist at citat: bide det helt ned..<br> Hvis man læser plejeplanen, som meget let kan findes på kommunens hjemmeside, så fremgår det, at græsningen primært er for et bekæmpe rynket rose, hvilket man haft stort held med i Tyskland med nogle særlige kreaturer. Der står desuden flg: Afgræsning Life projektet bygger på, at der etableres afgræsning hele året med såkaldt robust kvæg. Hensigten er, at buske og træer skal holdes i ave, og at urter og græsser skal græsses helt ned om vinteren i nogle områder. Derved får rosetplanter og andre lave vækster mulighed for at gro om foråret og engfugle og padder får mulighed for at yngle. Ved et meget lavt græsningstryk på 0,25 til 0,5 storkreatur pr. hektar vokser urter og græs så hurtigt i forsommeren, at nogle arealer gror til i høje urter og græs. Det giver mulighed for at planterne kan blomstre, og for at der stadig er levesteder for sommerfugle og andre insekter. Om efteråret stopper græsser og urter væksten, og så græsser kvæget i bund på større arealer. Helårsgræsning kan blive problematisk, fordi størstedelen af arealerne bliver oversvømmet ved stormflod. Det skete to gange i vinteren 2007-08, og er måske noget som vil ske lige så tit fremover. Desuden forudsætter afgræsning i vinterhalvåret, at der føres et nøje tilsyn med dyrenes sundhedstilstand, så utrivelige dyr straks bliver fjernet fra arealerne. Alternativet kunne være at øge græsningstrykket efter juli måned og tage dyrene hjem omkring 1. november. Men i en mild vinter fortsætter græsvæksten så græsset er højt om foråret, samtidigt med at buskene bliver ikke bidt så meget. Med øget græsningstryk om efteråret bliver græsset desuden bidt helt ned over større arealer. Det kan gå ud over køllesværmere og andre insekter som har pupper i græsset. Det vurderes desuden, at et lavt græsningstryk vil være hensigtsmæssigt for at undgå for meget slid på den sårbare flora i den grå klit. Konflikterne med publikum bliver også færre med et lille antal dyr. Den nordlige fold dækker ca. 52 ha landjord, hvoraf ca. 25 ha kan være udgangspunkt for beregning af græsningstrykket. Baseret på helårsgræsning kan antallet af dyr i den nordlige fold være 7-13 stk. Den sydlige fold dækker ca. 43 ha landjord, hvoraf ca. 20 ha kan være udgangspunkt for beregning af græsningstrykket. Antallet af dyr i den sydlige fold kan altså være 5-10 stk. baseret på helårsgræsning. Det vil være hensigtsmæssigt, at det ophobede førne-lag af vissent græs bliver omsat i løbet af det første eller de to første år ved efterårs eller vintergræsning. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at starte afgræsningen med et højere græsningstryk end ovennævnte. Jeg synes intentionerne med plejen er helt OK, om det så kan/bliver overholdt, må man selvfølgelig stole på. Det ville være rart, om sagerne blev undersøgt bare lidt nøjere, før der blæses i trompet! Hilsen, Per Skrevet d. 18/8-2010 | Thomas Møller | 17/8-2010 | SJ | Dagsommerfugle |
|
Forespørgsel: Er Engblåfugl Cyaniris semiargus set nogen steder på sjælland i de senere år?? Jeg så den selv tilbage i 1990'erne på 'Korevlerne' i Sejerøbugten (Ellinge Lyng-området), men er i tvivl om den stadig er her eller andre steder på sjælland..? Grunden til at jeg spørger er, at man har indhegnet foreløbig hele den nordlige del af naturområdet 'Korevlerne' med henblik på et EU-støttet Natura 2000-projekt, hvor en horde kvæg vil blive sluppet løs på området for delvist at citat: bide det helt ned.. citat slut.. Dette skulle være til benefice for vadefugle og bl.a. også sommerfugle, hævdes der på informationstavle.. For min part er jeg nu ret overbevist om, at det snarere vil udrydde hvad der er/har været (?) af sjældnere sommerfugle - herunder flere arter perlemorsommerfugle og altså Engblåfugl..! Hvis man så blot havde holdt de insektrige ydre strandenge med deres sjældne og varierede flora udenfor hegningen, men det har man ikke!!! Hvis I ikke kender området skulle I prøve at besøge det.. Håber på I gider svare mig.. Med respektfuld hilsen! Ps.: Protest kan indsendes til Odsherred kommune.. Skrevet d. 17/8-2010 | Per Stadel | 15/8-2010 | NEZ | Natsommerfugle |
|
Min efterhånden traditionelle batterifælde ved Mølleåen ved Fuglevad nord for Lyngby, gav et interessant resultat denne gang. Den havde stået i 4 nætter tæt på Mølleåens bred, og der var i hvert fald ikke problemer med tørre dyr i fælden! Faktisk stod der 10 cm vand i bunden, det var kommet op nedefra gennem dræntragten! Og man kunne se, at vandstanden havde stået ca. 15 op ad fældespanden, så heldigt, at det hele var tøjret grundigt. Indhold? Nogle ubestemmelige sommerfugle (som nok mest har været vandmålere!) og en håndfuld vårfluer, der kunne reddes. Men hvem pokker kunne vide, at himmel og jord ville stå i èt en hel aften. Skrevet d. 15/8-2010 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |