| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Klaus Hermansen | 11/7-2010 | SZ | Dagsommerfugle |
|
Magleby Skov: Paphia er meget talrig i år og der er rigtig mange valesina-hunner, camilla endnu mere talrig - fik et godt undersidefoto gennem et blad. Steffen var du ude i det meget våde område i Terkelskov?? Skrevet d. 11/7-2010 | Steffen Johansen | 11/7-2010 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Terkelskov (UB38)i den lille mose fløj 2 engperlemorsommerfugl (ino).Også her ser det sort ud for arten. Her er ikke meget mjødurt tilbage, så ingen planter med blomsterstand. Er det rådyrene som æder toppene eller dør planten grundet tilgroning: Skrevet d. 11/7-2010 | Svend Kaaber | 11/7-2010 | EJ | Dagsommerfugle |
|
Nationalpark Mols bjerge 10.juli 2010 Nu er køllesværmerne i området begyndt at klække. På en tur i det sommerhede og allerede meget tørre landskab var både Zygaena lonicerae og filipendulae kommet frem, ligesom den tredje i gruppe Zygaena trifolii. Glædeligt var det også at genfinde Zygaena minos på en ny lokalitet her i det jyske. Så jeg håber at andre interesserede også vil være med til at lede efter arten, som højst sandsynligt flyver i små bestande på meget tørre sandmarker med meget pimpinelle. Sandsynligvis er arternes lokale bestande kun små i år, hvad der indebærer at flyvetiden kun bliver kort, måske kun en halv snes dage. God jagt. Skrevet d. 11/7-2010 | Erling Krabbe | 10/7-2010 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Et besøg lørdag eftermiddag i gloende sommervarme på Brandbjerg og engene nord herfor ud mod Kulhusvej med Uffe Gjøl Sørensen gav 5 Violetrandet Ildfugl (hippothoe), 10 Isblåfugle amanda, 75 argusblåfugle (argus), 4 Markperlemorsommerfugle (aglja) og 15 helt friske, flotte Dukatsommerfugle (virgaureae). Desuden 10 Femplettede Køllesværmer (Z. lonicerae) og 10 Lille Køllesværmer (Z. viciae). Skrevet d. 11/7-2010 | Steffen Johansen | 10/7-2010 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Nyvang. Endelig sker her noget usædvanligt. Langs skovvejen ned til Klevadsmose, flyver en mørk sommerfugl, først tror jeg det er iris. Endelig sætter dyret sig, til min store overraskelse er det en frisk klækket Hvid admiral (camilla) hun.Jeg har samlet i området i 40 år, men det er første gang, jeg ser arten her.Det lykkedes at få et foto med hjem. Ved Klevadsmose ses en det hvide c (C-album)f.hutschinsoni suge fugt på hestemøg. Det ser ud til engperlemorsommerfugl (ino) er væk fra mosen. Det skotske højlandskvæg har græsset foderplanten væk. Kun en mjødurt stod med blomstestand. Her fyver mange græsrandøje (jurtina) og engrandøje (hyperantus). Ved p-pladsen afslørede et sammenrullet nældeblad en admiral larve. Hørsholm - Rungstedhegn 1 admiral (atalanta). Skrevet d. 10/7-2010 | Kurt Christensen | 9/7-2010 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
En smuttur ved middagstid i Stenholt Indelukke i GribSkov gav bl.a. disse: Ino, Engperlemorsommerfugl 22, Paphia, Kejserkåbe 1 og så var der blot 3 Dominula, Jomfrubjørn. Der plejer at være et væld af dem, men det kommer måske ? Skrevet d. 10/7-2010 | Birgit Nielsen | 9/7-2010 | NEZ | Natsommerfugle |
|
Lille formiddagscykeltur til Ølstykke i varmt solskinvejr åbenbarede 15 stk 5-plettet køllesværmer ( Z. lonicera) på nogle gode, tørre skrænter langs med landevejen. Dertil 1 stk Z. minos, som desværre fløj, inden jeg fik fotograferet den. Endnu et sted, som skal genbesøges. Det er lidt sjovt at finde gode steder, som er let tilgængelige uden de store falbelader. Det er lidt underligt at rubricere artetne under natsommerfugle, når de nu flyver rundt i det mest strålende solskinsvejr :-) Skrevet d. 9/7-2010 | Kurt Christensen | 7/7-2010 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Vejret var godt med en let brize så Jeg besluttede mig for et commandoraid efter de specielle "lokalitetsarter" langs Nordkysten. Skidendam i Teglstrup Hegn gav 3 Aquilonaris, Moseperlemorsommerfugl, men ingen Bøller. Valby Hegn på Landevejen gav 3 Paphia, Kejserkåber og 5 Camilla, Hvid Admiral. Heatherhill gav 2 Cinxia, Okkergul Pletvinge. 2 Agestis, Rødplettet Blåfugl og omkring 50 Argus/Idas Blåfugle samt 1 A.statices, Metalvinge. Melby Overdrev gav 3-500 Argus/Idas Blåfugle, der var et mylder af dem allevegne, men mærkværdigt nok så Jeg ingen Cinxia, Okkergul Pletvinge ? ? Derudover var der flere Z. lonicera, Femplettet Køllesværmer. Fin tur ! Skrevet d. 9/7-2010 | Per Tejlmann | 9/7-2010 | LFM | Meddelelse |
|
Vedrørende indslaget om Rødbyhavn på P4: Nedenstående link virker åbenbart ikke direkte, men I kan gå ind på DR-online´s hjemmeside - http://www.dr.dk og dernæst i søgefeltet søge på titlen "Natsværmer kan forstyrre Femernbyggeri". Det burde virke. Skrevet d. 9/7-2010 | Per Tejlmann | 9/7-2010 | LFM | Meddelelse |
|
Kort indslag om Rødbyhavn på P4 (9. juli 2010), kan læses og høres på linket: http://www.dr.dk/Regioner/Sjaelland/Nyheder/Lolland/2010/07/06/133409.htm (Red: pga. af pt. ukendt programfejl, virker links ikke, men kopier i stedet linket over i browserens adresselinje og tast enter) Skrevet d. 9/7-2010 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |