| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Emil Bjerregård | 22/8-2019 | Dagsommerfugle |
|
Lidt observationer fra det sidste: D. 19/8 var jeg på en fantasiløs tur til Holbæk Havn, blot for at få NEZ-krydset af croceus; men fint sted hvor det blev til 8 croceus. Ville efterfølgende tjekke marker omkring Slangerup, men vejret blev for dårligt. D. 20/8 var jeg en tur rundt omkring Søholm, Holtug Kridtbrud, Mandehoved og Store Heddinge, men denne tur var uden Colias'er. D. 21/8 var jeg lidt rundt på gode marker i SZ mellem Næstved og Vordingborg; måtte desværre erfare at alle de gode marker på denne strækning netop var høstet, så heller ingen Colias på denne tur! Skrevet d. 22/8-2019 | Emil Bjerregård | 17/8-2019 | Dagsommerfugle |
|
Efter et par dage der mest er gået med at efterbehandle årets Albanien-tur, var det tid til at komme lidt ud igen. Tog en lørdags-runde i SZ og LFM med Martin Bjerg, inden bestyrelsesmøde hos Kristian Graubæk på Møn, i håb om at se lidt Colias. Vejret var bare ikke superpænt, for at sige det mildt, men vi fandt da en enkelt fin croceus på en lucernemark ved Sallerup på Sydsjælland. Vi fik dog hverken set hyale eller edusa denne dag. Efter at have været mest rundt på Sydsjælland, sluttede vi af med lucernemarken ved Bruserup, hvor der var tilpas mange Colias'er til, at vi burde kunne sparke éen op, tænkte vi, men i nærmest det sekund gik ud på marken, kom regnen, og den tog til. Typisk. Men hyggelig tur og hyggeligt møde hos Kristian. Skrevet d. 18/8-2019 | Kurt Christensen | 16/8-2019 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Guldhale (Betulae)1 stk. Set og fotograferet i Haven i Fredensborg, hvilket har overrasket mig meget, da jeg tidligere har måttet en tur til Frederikssund og Græse for at se dyret. Venlige Sommerhilsner, Kurt Skrevet d. 17/8-2019 | Per Stadel | 17/8-2019 | Natsommerfugle |
|
Apropos Bjarnes omtale af processionea nedenfor, så har jeg fra pålidelig kilde fået at vide, at arten nu yngler i Hamborgs udkant, og at der er fundet enkelte larver helt oppe ved Flensborg! De sidstnævnte formodes at være transporteret rundt med biler eller på anden måde. Arten er altså meget tæt på Danmark, og kan formodes inden længe at etablere sig fx i egekrat tæt på den sønderjyske grænse. Det planlægges at etablere et beredskab ved relevante myndigheder, men spørgsmålet er jo, hvordan man skal forholde sig. Det bliver endnu en naturligt indvandret art, som man for alt i verden prøver at beskytte i andre tilfælde, fx nuttede dagsommerfugle. Er det rimeligt at udrydde en ny art med alle til rådighed stående midler, bare fordi den er grim, potentielt skadelig og småfarlig? Jeg vil opfordre til, at alle fund af processionea i denne sæson snarest indtastes i Bugbase eller meldes her, så vi kan få en helt aktuel status. Skrevet d. 17/8-2019 | Bjarne Skule | 17/8-2019 | LFM | Natsommerfugle |
|
Natsommerfuglene bør af og til også nævnes på observationssiden. For det gode en enkelt armigera, en enkelt convolvuli - men for det mindre gode en håndfuld processionea (hanner) på lamperne på Falster og Lolland den seneste uges tid. I England finder de pt atroposlarver! Især i kartoflerne. Det lyder som de gode gamle dage i DK. Vh Skrevet d. 17/8-2019 | Emil Bjerregård | 14/8-2019 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Så fik man også prøvet det med - en tur i dag uden Colias'er. Min første dag uden Colias'er siden jeg så de første i år d. 23/7. Var ellers rundt på pæne lucernemarker i NEZ, uden at se en eneste. Kunne ellers have været sjovt at se dem heroppe. Øv. Skrevet d. 14/8-2019 | Kurt Vangskjær | 14/8-2019 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Hej Emil Bjerregård og Jørn Bittcher Hvad angår Colias edusa, vil jeg bare sige at, hvis i googler nævnte art er der en art der dukker op med dette navn. Den afviger fra crocea ved at vingeribberne er sorte. jeg har interesseret mig for sommerfugle i en menneskealder, så jeg ved en del men selvfølgelig ikke alt. Hvor colias edusa hører hjemme geografisk ved jeg dog ikke. Men giv lige arten et check. Skrevet d. 14/8-2019 | Jørn Bittcher | 13/8-2019 | Dagsommerfugle |
|
Ja Emil, det kan være en udfordring at lede efter angivelser i ældre litteratur, når man samtidig skal synkronisere med udvikling og ændringer i systematik og nomenklatur. Et af de mere trælse eksempler fra dagsommerfuglene var den periode, hvor idas hed argus og argus hed aegon, og den efterfølgende ændring tilbage igen fra argus til idas! I sådanne tider bliver angivelser uden belæg ret tvivlsomme. Jeg er stor fan af stabilitet i navngivning - gid de der legede med danske navne også var det ... Skrevet d. 13/8-2019 | Emil Bjerregård | 13/8-2019 | Dagsommerfugle |
|
Sjovt Jørn, det vidste jeg faktisk ikke. Forresten hedder den faktisk ikke længere Colias croceus. Sidste år skiftede den tilbage igen til Colias crocea. Det skal jeg lige vende mig til at bruge igen... Skrevet d. 13/8-2019 | Jørn Bittcher | 13/8-2019 | Dagsommerfugle |
|
Kurt, Colias edusa er et ældre synonym for den art vi i øjeblikket kalder Colias croceus. Det er sikkert det du tænker på. I ældre litteratur, som fx Flora og Fauna i Danmark, finder man derfor angivelser af Colias croceus under Colias edusa. mvh Jørn Skrevet d. 13/8-2019 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |