Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Kent Bovin 7/6-2007 F Dagsommerfugle
PS: Jeg har haft iris som puppe i et par dage nu, larve overvintret udendørs. Det kan betyde iris i sidste halvdel af juni, hvis vejret holder.
Skrevet d. 7/6-2007

Kent Bovin 7/6-2007 F Dagsommerfugle
Nordlige Odense, mange cardui trækkende hastigt rundt overalt, nemme at se fra bilen. Flere set æglæggende ved Næsby mose. 2 venata/faunus samme sted, samt flere friske urticae.
Skrevet d. 7/6-2007

Gunver Rasmusen 7/6-2007 SJ Meddelelse
Ang P. Tejlmanns´observation og kommentar om stribetægen: i 2003/2004 så jeg første gang stribetægen i Gredstedbro og Horslund.
Den trives nu i stor stil i Horslund på vild kørvel, så den også i går i Sønderskov ved Foldingbro.
Skrevet d. 7/6-2007

Knud Garmann 6/6-2007 NWZ Dagsommerfugle
Observeret i min have på purløgblomster:
2/6 07: 1 tidselsommerfugl
6/6 07: 2 tidselsommerfugle
Skrevet d. 7/6-2007

Ole Fogh Nielsen 6/6-2007 EJ Dagsommerfugle
Gl. Ry i meget fint vejr: Mange sortåret hvidvinge (A. crataegi), mængder af tidselsommerfugle (V. cardui), mange nældens takvinge (A. urticae), mange okkergul pletvinge (M. cinxia), mange brun pletvinge (M. athalia), mange okkergul randøje (C. pamphilus), 1 skovrandøje (P. aegeria), ca. 10 violetrandet ildfugl (L. hippothoe), mange dværgblåfugl (C. minimus), mange almindelig blåfugl (P. icarus), mange isblåfugl (P. amanda) og 2 rødplettet blåfugl (A. agestis)
Skrevet d. 7/6-2007

Klaus Hermansen 6/6-2007 NEZ Dagsommerfugle
3-4 friske optilete-hanner fotograferet samt mange spheciformis i Lyngby Åmose på TIP-feromonet (det fik jeg ikke særligt gode fotos af). Da jeg kom hjem hængte jeg det samme feromon op på ribsbusk i Gentofte. 2 sekunder efter kom en tipulaeformis. Det var desværre den eneste der kom. Cardui er alle vegne, så det er der ikke noget nyt i. Cardui fløj både rundt i Åmosen og af og til på tranebær, og blomster i det dødssyge Gentofte.
Skrevet d. 7/6-2007

Per Tejlmann 2/6-2007 NWZ Natsommerfugle
Lumsås/Sonnerup: 25.V-2.VI på lys foruden de almindeligste arter: 1 stk. A. alni, 3 stk. H. jacobaeae, 1 stk. H. milhauseri, 2 stk. E. sororcula, 2 stk. D. pini, enkelte A. cinerea. Flere A. gamma sås.
Skrevet d. 6/6-2007

Per Tejlmann 3/6-2007 NWZ Dagsommerfugle
Lumsås/Sonnerup: Søndag 3. juni talte jeg ca. 25 stk. V. cardui overalt i området. Meget lyse eksemplarer, som var hurtigt flyvende og meget bevægeligt siddende på diverse blomster, på stikkerne til at flyve videre.

Sidst på eftermiddagen i Sonnerup Skov i solen var der imidlertid et andet insekt som fangede min opmærksomhed og som jeg synes at jeg vil berette om her på siden, selvom det ikke er en sommerfugleobservation.
I en tilfældig kørvelplante, som jeg kom forbi, bed jeg mærke i at der sad ca. 15 stk. af den meget karakteristiske Stribetæge (Graphosoma lineatum), som hører ind under bredtægerne. En insektart jeg aldrig før har set i DK. I en kørvel længere nede af vejen så jeg yderligere nogle stykker. Desværre fik jeg ikke tid til at lede grundigere men er overbevist om, at jeg ville have fundet adskilligt flere hvis jeg havde søgt efter dem. Måden de sad ”klynget” på, fik mig til at spekulere på, om der er tale om et igangværende træk eller om det er fordi arten i disse år udbreder sig indenlands. Iflg. hjemmesiden ”Fugle og Natur” skulle arten være kommet til landet i 1992 og påbegyndt en udbredelse, dog stadig sporadisk og lokalt. Ihvertfald synes jeg at det er art som er værd at kigge efter, når man alligevel er ude i naturen i sommerfugle-ærinde.
Jeg fandt i øvrigt også 1 stk. Sorthovedet kardinalbille (Pyrochroa coccinea).

Skrevet d. 6/6-2007

Knud Bech 6/6-2007 Meddelelse
Hej Ole Karsholt og andre !
Tak for dine rettelser til "Fund af Storsommerfugle 2006".
Som Per Stadel Nielsen skriver, er der opstået nogle fejl i forbindelse med indtastningerne. Vi har fundet ud af, hvordan nogle af fejlene er opstået, men desværre er det åbenbart ikke lykkedes for os at fange og rette dem alle sammen.
I fundlisteredaktionen vil vi være meget glade for at blive gjort opmærksom på fejl, så de kan blive rettet i databasen og komme med i Fundlisten 2007.
Iøvrigt håber vi Fundlisten 2006 med de mange fundoplysninger vil være til glæde for mange medlemmer.
Der er gjort et stort arbejde også med at begrænse (indtastnings)fejlene og de udgør forhåbentlig kun en meget lille del af de ca. 9000 fund, der er registreret i "Fund af Storsommerfugle i Danmark 2006".

På fundlisteredaktionens vegne
Knud Bech
mail: karenogknud@webspeed.dk
Skrevet d. 6/6-2007

Jens Bach Andersen 6/6-2007 Meddelelse
Fejl opstår - altid. De skal bare rettes - som for eksempel her.
Mvh
Skrevet d. 6/6-2007

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste