Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Martin Bjerg 6/4-2019 NEZ Dagsommerfugle
De sidste par dages nydelige vejr omkring Frederiksværk, har givet rapae og cardamines foruden io, urticae, rhamni og ret mange c-album. Desuden en enkelt aulica-larve og mange cinxia-larver
Skrevet d. 6/4-2019

Emil Bjerregård 4/4-2019 NEZ Dagsommerfugle
Lidt rapporter fra det sidste stykke tid:

1/4: NEZ

Efter vellykket eksamen trodsede jeg blæsten og cyklede lidt rundt i Brøndby, omkring Vestvolden og Vestskoven. Det gav dog ikke andet end de almindelige takvinger.

3/4: NEZ

Vejret var ret skyet først på dagen, men da jeg kunne se, at der var udsigter til lidt svag sol i et par timer om eftermiddagen i Københavns-området, tog jeg en lille tur ud i Pinseskoven. Det gav 1 stk. Citronsommerfugl (Gonepteryx rhamni), 2 stk. Det Hvide C (Polygonia c-album), 2 stk. Sørgekåbe (Nymphalis antiopa) og 15 stk. Birkedagmåler (Archiearis parthenias).

4/4: Skåne

Tog en tur til Skåne lige ovre på den anden side af sundet denne dag med Jens Bjerring Poulsen og Kirsten Poulsen, for at tjekke Kirsebærtakvinge (Nymphalis polychloros) & Østlig Takvinge (Nymphalis xanthomelas) ud, og hvor godt de stadig klarer sig så tæt på Danmark. Begge arter plejer at blive meldt hvert år fra Skåne, men i meget småt antal, hvor de ofte (i følge meldingerne) optræder alene.

Vi startede ved Stenshuvud nord for Simrishamn. Både polychloros og xanthomelas er kendt herfra. Sidstnævnte har med sikkerhed en lille bestand i området, mens det er 3 år siden polychloros sidst er set her. Vi havde desværre ikke held med hverken den ene eller den anden, og så ikke andet end parthenias og rhamni.

Bagefter kørte vi til Hercules, Rinkaby Holme ved Åhus. Her er der meldt et par enkelte xanthomelas efter invasionsperioden i 2014/2015, så vi tænkte at en grundig indsats i området var påkrævet. Vi ankom desværre sent hér ved 15-tiden, og blæsten tog til da vi ankom. Men efter en del søgen lykkedes det at finde nogle gode lune hjørner med pæne mængder af Gråpil, hvor vi havde held med at finde 7-8 eksemplarer af xanthomelas. Ganske positivt at arten stadig trives i meget pænt antal i Skåne. Dette er den eneste talstærke melding fra Skåne siden invasionsperioden 2014/2015. Havde vi været her længere i bedre vejr og brugt mere tid i området, kunne vi sikkert have fundet dusinvis af eksemplarer. Gid det var herhjemme.
Skrevet d. 4/4-2019

Emil Bjerregård 30/3-2019 NEZ Dagsommerfugle
Lidt observationer fra de sidste 3 dage:

28/3: Blekinge, Sverige

Ved Sjöarp, Bräkne-Hoby blev det til 20 Citronsommerfugle (Gonepteryx rhamni), 2 Dagpåfugleøjer (Aglais io), 1 Nældens Takvinge (Aglais urticae), 1 Det Hvide C (Polygonia c-album), 1 Sørgekåbe (Nymphalis antiopa), 1 Østlig Takvinge (Nymphalis xanthomelas), 9 Kirsebærtakvinger (Nymphalis polychloros) og 10 Birkedagmålere (Archiearis parthenias).

29/3: NEZ

Trodsede blæsevejret og kørte en runde i NEZ, hvor jeg besøgte Store Dyrehave, Kirkelte Hegn, Grønholt Hegn, Egebæksvang og Teglstrup Hegn. Det gav kun rhamni, io, urticae og parthenias. Havde håbet på polychloros, der denne dag blev fundet lige ovre på den anden side af sundet, 30-35 km fra Helsingør, ikke langt fra Helsingborg. Et resultat af det store ryk sidste sommer af polychloros til Vesteuropa fra Østeuropa, som også har kastet andre "malplacerede" polychloros af sig i Sverige, samt ca. 10 eksemplarer i England, foruden masseforekomsten i Holland og Frankrig. I Holland har de også haft 6 xanthomelas indtil videre dette forår, og arten har også nået England i dette træk i form af et enkelt eksemplar.

30/3: NEZ

En tur til Vestamager denne dag gav følgende observationer:

Pinseskoven: 1 rhamni, 1 io, 1 urticae, 2 c-album, 2 antiopa og +25 parthenias.

Kongelunden: 3 rhamni, 3 io, 1 urticae, 3 c-album og 2 parthenias.


Skrevet d. 30/3-2019

Steffen Johansen 30/3-2019 NEZ Dagsommerfugle
Asserbo Plantage. Dagens oplevelse i Bøllejungen 1 flot sørgekåbe (antiopa) hertil 2 hanner det hvide C (c-album), 3 birkedagmåler (parthenias)samt 1 skovsneppe der lettede i birkeskoven. Ved Stængehus P plads 1 stor lys hun det hvide C , 6 citronsommerfugle (rhamni)
Skrevet d. 30/3-2019

kurt vangskjær 21/3-2019 Dagsommerfugle
et styk frisk han af marginaria frostmåler på min græsplæne i dag
Skrevet d. 21/3-2019

Erik Steen Larsen 16/3-2019 NEZ Meddelelse
Blot for at påminde om "Træk et træ" på Melby Overdrev søndag d. 31.marts kl. 10-13.

Aktiv dag på Melby Overdrev - et af de 15 bedste naturområder i Danmark.

Bevar lyngen. Vær med til at fjerne de små fyrre- og birketræer, så lyngen og heden bevares. For hele familien.

Dagens arbejde starter kl. 10 og afsluttes med gratis frokost kl.13.

Arrangementet er et samarbejde mellem DN Halsnæs og Naturstyrelsen.

Indkørsel fra Tangvej 2, 3360 Liseleje. Herfra følges skiltene til ”Campen”, hvor man mødes og der bydes velkommen.
Skrevet d. 16/3-2019

Emil Bjerregård 9/3-2019 Meddelelse
Det skal også meddeles at Nymphalis polychloros (Kirsebærtakvinge) i sommeren 2018/foråret 2019 har optrådt i en masseforekomst over hele Holland. En lignende masseforekomst sås også i 2011, både i Holland & Tyskland, hvor der samme år også blev gjort et par fund på bl.a. Lolland. Så måske der skal holdes øje på samme kanter i år. Selv vil jeg i hvert fald give det et skud eller to. Eventuelle resultater følger.
Skrevet d. 9/3-2019

Emil Bjerregård 9/3-2019 Meddelelse
Til orientering vedrørende N. xanthomelas & P. mannii i Holland:

Jeg vil blot nævne at der sidste omkring d. 10. juni i en god østenvindsperiode pludselig dukkede enkelte sommerdyr af Østlig Takvinge (Nymphalis xanthomelas) op i Holland, hvor arten ellers ikke, mig bekendt i hvert fald, er fundet siden 2015. Og i samme periode blev en polychloros/xanthomelas også fundet i Skidendam ved Teglstrup Hegn. Og her i den lune februar er der også fundet enkelte overvintrende xanthomelas flere steder i Holland. Flere fund så vestligt i Europa, efter flere års fravær siden 2014/2015-invasionen, tyder i hvert fald mere på træk, end oversete populationer, hvilket observationen fra Skidendam sidste år også understøtter sammenfaldende med vejrsituationen på det pågældende tidspunkt. Så der er måske chancer for at der flyver enkelte xanthomelas rundt i Danmark her i foråret?

Dertil var 2018 et helt absurd godt år for Pieris mannii i Holland. Artens ekspandering de senere år har været velkendt, men i 2018 er arten fundet spredt over hele landet, også helt op til den nordlige kyst. Det er desværre ikke muligt at smide et udbredelseskort ind her på observtionssiden, men forekomsten af P. mannii i Holland i 2018 har været så massiv, at vi bør tage eftersøgning af arten i Danmark i 2019 dybt alvorlig.

Mvh. Emil
Skrevet d. 9/3-2019

Per Stadel Nielsen 6/3-2019 Meddelelse
D. 21.3.2019 afholder foreningen auktion med grej og bøger
Se og hent auktionslisten her.
Kom og gør et godt køb, der er mange fine bøger på listen, eller send dit skriftlige bud til foreningen her.
Skrevet d. 6/3-2019

Erik Huusfeldt Larsen 2/3-2019 Meddelelse
Skat Hoffmeyers bøger om spindere (1960), ugler (1962) og målere (1952) til salg for hhv. 100, 100 og 50 kr. Skriv hvis det har interesse på følgende mailadresse: erik.huusfeldt.larsen@gmail.com
Skrevet d. 2/3-2019

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste