Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Klaus Hermansen 2/5-2016 NEZ Dagsommerfugle
Set 1 Storplettet Perlemorsommerfugl, I. lathonia, i Trylleskoven samt de alm. forårsarter rundt omkring som cardamines, napi osv.
Skrevet d. 2/5-2016

Emil Bjerregård 1/5-2016 NEZ Dagsommerfugle
Med udsigt til fornemt vejr denne søndag, valgte Magnus Vest Hebsgaard og jeg at benytte dagen til at lede efter årets første Callophrys rubi. Vi havde om lørdagen diskuteret en del om, hvilke lokaliteter vi skulle besøge. Valget faldt på Nordkysten da arten plejer at starte tidligst her, eftersom lokaliteterne er meget tørre, samt det faktum at arten optræder ganske talrigt på stederne.

Vi startede dog hvert vores sted. Magnus besøgte tidligt om formiddagen Vestamager hvor han så 2 Nymphalis antiopa i hhv. Pinseskoven og Kongelunden. Min formiddag brugte jeg i det sydlige Gribskov og områderne omkring Tibirke Bakker og Ellemosen, hvilket gav en hel cardamines, napi og rape, men egentlig ikke noget rigtig interessant. Ved middagstid mødtes vi i Karsemosen ved Asserbo, som var dagens første lokalitet vi tjekkede for rubi. Det lykkedes os da heldigvis også at finde 5 rubi på stedet på nærmest ingen tid og senere dukkede Lars Andersen og Troells Meldgaard da også op på lokaliteten for at se arten, hvilket lykkedes dem. Herefter tog vi et smut forbi Bølleljungen, hvor rubi minsandten også var startet i form af 2 nyklækkede hanner der sværmede livligt omkring. Næste stop på turen var Melby Overdrev. Her optalte vi på en god times tid 17 rubi, og havde vi brugt længere tid i området kunne vi nok godt have presset observationstallet langt højere op. Vi valgte at slutte dagen i Lyngby Åmose ved Sorgenfri i håb om at rubi også var startet hér, men vi så desværre ingen og alt det blev til var lidt c-album, urticae, io og en enkelt aegeria.
Skrevet d. 1/5-2016

Peder Skou 1/5-2016 F Dagsommerfugle
I dag flyver årets første Aurora i Åmosen ved Ollerup på Sydfyn. Det er godt nok sent.
Skrevet d. 1/5-2016

Emil Bjerregård 30/4-2016 NEZ Dagsommerfugle
Så lakker april mod enden, og hvor har det dog været en deprimerende måned. Jeg har blot set 7 arter dagsommerfugle, hvor jeg i f.eks. 2015 så 17 arter. Eneste lyspunkt var en xanthomelas i Brødeskov d. 9/4. Man kan dog glæde sig over at det gode vejr nu endelig ser ud til at stemple ind nu, så der omsider kommer gang i tages, malvae, armoricanus, rubi, euphrosyne etc.
Skrevet d. 30/4-2016

Steffen Johansen 22/4-2016 NEZ Dagsommerfugle
Sonnerup Skov. Eftermiddags tur, ikke det store sus dog 1 tidlig Skovrandøje hun (aegeria)ellers 1 grønåret kålsommerfugl (napi)- 5 citronsommerfugl (rhamni) - 6 dagpåfugleøje (io) og 3 nældens takvinge (urticae)
Skrevet d. 22/4-2016

Emil Bjerregård 11/4-2016 NEZ Dagsommerfugle
Det pragtfulde vejr i dag skulle naturligvis benyttes til at eftersøge Østlig Takvinge, Nymphalis xanthomelas i Hillerød & Allerød. Det var absolut årets bedste flyvedag hidtil, med mængder af io, urticae, c-album og rhamni overalt. Først "seriøse" besøg i dag blev sidste års gode xanthomelas-lokalitet i den sydlige del af Store Dyrehave under elmasterne. Ingen xanthomelas sås, men til gengæld fandt jeg en Sørgekåbe, Nymphalis antiopa midt inde i skoven på en tilfældig skovsti. Herefter mødtes jeg med Magnus Vest Hebsgaard ved Ny Hammersholt, hvor vi herfra kørte videre til Brødeskov. Ingen xanthomelas blev det heller til her, som vi ellers så her for to dage siden. Vi kørte videre fra Brødeskov til flere forskellige lokaliteter i området som bl.a. Børstingerød Mose, Allerød Enghave, Allerød Sortemose m.fl. Masser af almindeligheder, men intet sjovt blev set. Ellers dejligt at der er ved at komme lidt mere gang i den, og i Sverige er der endda set lidt rubi i dag, så nu lysner det for alvor.
Skrevet d. 11/4-2016

Birgit Nielsen 9/4-2016 NEZ Dagsommerfugle
Hurra, min første Rhamni hun i år. Hun patruljerede rundt om staudebedet, mens jeg kultiverede på livet løs. Hun ved sikkert, at det er sommerfugletiltrækkende stauder, der gror der :-)
Skrevet d. 9/4-2016

Emil Bjerregård 9/4-2016 NEZ Dagsommerfugle
En malplaceret familiefødselsdag i dag nu hvor vejret endelig var godt til dagsommerfugle, gjorde at jeg måtte nøjes med en lille tur på nogle få timer i mit lokalområde (meget frustrerende). Ikke desto mindre lykkedes det mig endelig at finde en ret frisk han af Østlig Takvinge, Nymphalis xanthomelas i Brødeskov nord for Allerød. Dyret blev fundet af undertegnede og min bror Mathias Bjerregård ved 13-tiden, og en times tid senere kom Magnus Vest Hebsgaard fra Frederiksværk forbi og twitchede dyret. Så blev det jo en god dag alligevel. I øvrigt mange io, rhamni og urticae i dag rundt omkring i området. Fint.
Skrevet d. 9/4-2016

Emil Bjerregård 31/3-2016 NEZ Dagsommerfugle
Nåede lige en runde her til eftermiddag i Pinseskoven på Vestamager inden foredrag. Det gav min første Sørgekåbe, Nymphalis antiopa i år, men ellers ikke meget andet. Fint.
Skrevet d. 31/3-2016

Emil Bjerregård 18/3-2016 NEZ Dagsommerfugle
En runde her til eftermiddag i Hillerød og den sydlige del af Gribskov (Gadevang, Stenholts Indelukke og Stenholtsvang) gav en del urticae, men ikke noget rigtig sjovt... Ser dog ud til at xanthomelas nu begynder at røre lidt mere på sig i Småland.
Skrevet d. 18/3-2016

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste